Menneskets gener afkodes
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I ENGLAND
„BIOLOGIENS første storstilede forskningsprojekt“, det sjette af „vor tids syv underværker“. Sådan beskrives det såkaldte Human Genome Project (det humane genomprojekt), et internationalt forskningssamarbejde hvor man søger at afkode det menneskelige genom! Men hvad er et genom? Det er betegnelsen for et menneskes samlede arvemasse — hvoraf vi har fået en halvdel fra hver af vore forældre — som er unik for hvert eneste menneske.
Genforskerne sir Walter Bodmer og Robin McKie har kaldt genomprojektet for „Bogen om Mennesket“. Men det er ikke en lettilgængelig bog. „Mennesket vil aldrig finde en samling af instruktionsbøger der har større betydning,“ hævder James Watson, en af de forskere der fik æren for at have opdaget det nu så berømte DNA-molekyles struktur. „Når vi engang har tydet den genetiske kode i vore DNA-molekyler fuldstændigt,“ siger han, „vil vi i disse informationer få det endegyldige indblik i det kemiske grundlag for menneskets eksistens.“
Ligesom ethvert andet stort og kostbart forskningsprojekt har det humane genomprojekt sine fortalere og skeptikere. „Genomprojektet kan enten blive den største krænkelse af privatlivet nogen sinde,“ siger videnskabsskribenten Joel Davis advarende, „eller det kan vise sig at blive en enestående adgang til fornyet liv, sundhed og helse.“ Men uanset hvad resultatet bliver, er han overbevist om at dette projekt „vil medføre en gennemgribende forandring i genforskningen“ og at „det sikkert vil ændre vor opfattelse af Homo sapiens’ væsen fuldstændigt“. I 1989 gav George Cahill, vicepræsident for Howard Hughes Medical Institute, udtryk for sin positive holdning. „Det vil fortælle os alt,“ sagde han. „Evolution, sygdom, ja alt vil fremgå af hvad der ligger skjult på det enestående bånd vi kalder DNA.“
En mammutopgave
I 1988 dannede en international forskergruppe organisationen HUGO (Human Genome Organization), som skal koordinere genforskernes arbejde i de enkelte deltagerlande. Med et budget på cirka 3,5 milliarder dollars sørger HUGO for at forskningsresultaterne samles i en database. Men selv om datamaskinerne nu daglig aflæser i tusindvis af informationsenheder fra det menneskelige genom, er dette så komplekst at forskerne ikke forventer at afkodningen er gennemført før engang i det 21. århundrede. Bladet Scientific American anslår at hvis genomets indhold blev udgivet i bogform, ville det tage „en tredjedel af et menneskes levetid“ at gennemlæse det.
Forskerne har efter megen debat besluttet sig for følgende fremgangsmåde. Det første mål er at kortlægge genomet for at fastslå placeringen af de 100.000 gener. Derefter vil man søge ved hjælp af sekvensbestemmelse at finde frem til rækkefølgen af de enkelte byggesten i generne. Målet er at sekvensbestemme de resterende 95 til 98 procent af menneskets arvemasse.
Men betyder det at man så kommer til at vide alt hvad der er at vide om menneskelivet? Indeholder genomet ’de mest betydningsfulde instruktioner’ mennesket nogen sinde har fundet? Vil det humane genomprojekt vise vej til behandling af alle menneskelige skavanker? Disse spørgsmål vil vi se nærmere på i den følgende artikel.