Verdens sundhedstilstand — en kløft der bliver større og større

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I BRASILIEN

I 1977 kom Ali Maow Maalin fra Somalia på avisernes forsider efter at han var blevet smittet med kopper og indlagt på hospitalet. Efter at han var blevet behandlet og helbredt meddelte WHO (Verdenssundhedsorganisationen) i 1980 at kopper var blevet udryddet fra jordens overflade — sygdommen havde da hærget i århundreder og berørt millioner af mennesker. Ali skulle efter sigende være verdens sidste offer for kopper.

I 1992 rapporterede WHO om andre landvindinger inden for sundhedsområdet. I 1980’erne fik for eksempel flere i udviklingslandene adgang til rent drikkevand og bedre sanitære forhold. Desuden fik en større procentdel af befolkningen i de fattigste lande mulighed for at få lokal lægehjælp. Som følge heraf er børnedødeligheden visse steder faldet i det sidste tiår.

Alarmerende kendsgerninger

Disse fremskridt opvejes imidlertid af tilbagegang og overhængende farer på andre fronter. Her følger nogle få alarmerende kendsgerninger.

HIV/AIDS — Over 17.000.000 mennesker i verden er smittet med det AIDS-fremkaldende HIV-virus. På blot ét år er over 3.000.000 blevet smittet, hvilket svarer til cirka 8000 om dagen. Mere end én million børn er HIV-smittede. Antallet af AIDS-dødsfald blandt børn vil måske snart ophæve ethvert fremskridt man har gjort inden for de sidste årtier med hensyn til at nedbringe børnedødeligheden. Mange steder, for eksempel i Asien, er AIDS-epidemien netop på vej ind i en eksplosiv fase. Ifølge publikationen Aids and Development lever over 80 procent af alle HIV-ofre i den tredje verden.

Tuberkulose (TB) — Sygdommen som i de sidste to årtier i det store og hele er blevet ignoreret, hærger endnu engang verden og dræber cirka tre millioner mennesker om året. Dermed er TB den førende dræber blandt infektionssygdommene. Over 98 procent af disse dødsfald finder sted i udviklingslandene. Og som om det ikke er slemt nok, har TB-bakterien indgået et dødbringende samarbejde med HIV-viruset, med katastrofale følger. I år 2000 forventer man at en million HIV-smittede årligt vil dø af TB.

Kræft — Antallet af kræfttilfælde er nu større i udviklingslandene end i industrilandene.

Hjertesygdomme — „Vi er nær ved en global katastrofe hvad angår blodpropper i hjertet,“ advarer dr. Ivan Gyarfas fra WHO. Hjertesygdomme rammer ikke længere kun folk i industrilandene. I Latinamerika vil for eksempel to til tre gange flere mennesker dø af hjertesygdomme end af infektionssygdomme. I løbet af nogle få år vil blodpropper i hjertet og slagtilfælde være de hyppigste dødsårsager i den tredje verden.

Tropesygdomme — WHO advarer: „Tropesygdomme synes at være løbet løbsk, og kolera har bredt sig til det amerikanske kontinent. . . . Flere og flere rammes af gul feber og denguefeber, og malariasituationen forværres.“ Tidsskriftet Time siger: „I verdens fattige lande er kampen mod infektionssygdomme allerede en katastrofe.“ Alene malaria koster årligt to millioner mennesker livet, og det til trods for at sygdommen for 40 år siden stort set blev erklæret for udryddet.

Diarrésygdomme — Dødstallet blandt børn i udviklingslandene er chokerende. Næsten 40.000 børn dør dagligt som følge af underernæring eller smitte. Hvert ottende sekund dør et barn af en diarrésygdom.

En sammenhæng mellem sundhed og fattigdom

Hvilket billede tegner der sig af sundhedstilstanden? „Udviklingslandene rammes dobbelt hårdt,“ siger en ekspert inden for sundhedsområdet. „De rammes ikke blot af alle de kroniske sygdomme der er dukket op i vor tid, men også af de stadig eksisterende tropesygdomme.“ Med hvilket resultat? Der har vist sig en foruroligende „geografisk kløft“, bemærker bogen Achieving Health for All by the Year 2000 (Sundhed for alle i år 2000). Sundhedstjenesten i cirka 40 afrikanske og asiatiske lande kan „ikke holde trit med resten af verden“. Denne kløft inden for sundhedsområdet er kolossal stor, og den bliver stadig større.

Der er talrige grunde til denne voksende kløft. Men „fattigdom“ er ifølge tidsskriftet World Health en af hovedårsagerne til den dårlige sundhedstilstand. (Jævnfør Ordsprogene 10:15.) På grund af fattigdom er folk ofte henvist til at bo under elendige vilkår, uden sanitære forhold, med manglende forsyninger af rent vand og med alt for lidt plads til den enkelte. Disse faktorer hindrer ikke blot en god sundhedstilstand men øger også antallet af sygdomstilfælde. Og hvis man oven i alt dette lægger problemet med underernæring, som svækker legemets immunforsvar, er det ikke så svært at forstå hvorfor fattigdom har samme virkning på sundheden som termitter har på træ.

Når alvorlige sygdomme florerer og dræber børn og efterlader krøblinge rammer det altid flest i den fattige del af befolkningen. Det viser følgende eksempler: I Sydafrikas fattige egne er antallet af tuberkulosetilfælde hundrede gange højere end i landets velstillede områder. I Brasiliens forarmede områder dør seks gange så mange indbyggere af lungebetændelse og influenza som i de tilstødende, mere velhavende, distrikter. Og spædbørnsdødeligheden blandt Indiens ubemidlede familier er ti gange højere end blandt landets bedrestillede familier. Denne smertelige kendsgerning er ikke til at tage fejl af: ’Fattigdom er sundhedsskadeligt.’

Det er derfor ikke så mærkeligt at de over én milliard mennesker der bor i verdens slumkvarterer er ladt tilbage med en følelse af håbløshed. De egentlige årsager til fattigdommen har de ingen indflydelse på, og de smertelige konsekvenser af den præger hele deres liv. Hvis man lider under fattigdommens skadevirkninger, føler man sig måske håbløst forladt på den uheldige side af sundhedskløften. Men hvad enten man er fattig eller ej, kan man tage nogle forholdsregler for at beskytte sit eget og sine børns helbred. Hvilke? Den næste artikel indeholder nogle gode råd.