Hvad siger Bibelen?

Hvad er meningen med livet?

„Darwinisterne hævder at naturlig udvælgelse er en tilstrækkelig forklaring på det organiske livs opståen. Men sund fornuft siger mig at hvis en organisme udvikler større kompleksitet, bevidsthed og intelligens, er det fordi der er behov for disse egenskaber.“ — Den walisiske digter Dylan Thomas (1914-53).

MENNESKET har længe søgt efter en mening med livet. I århundreder har det optaget de videbegærliges sind. En nylig undersøgelse har vist at newzealændere tænker mere over dette spørgsmål i dag end de gjorde for ti år siden. Rapporten, som blev offentliggjort i tidsskriftet Listener, siger at 49 procent af befolkningen i alderen fra 15 år og opefter „ofte tænker over meningen med livet“. Da en lignende undersøgelse blev foretaget i 1985, lå tallet på 32 procent.

Det lader til at folk fra andre lande har det på samme måde. Tidsskriftet Listener siger videre: „Den stigende tendens til at betvivle betydningen af vor eksistens kan tyde på at vi er mere bekymrede nu end vi var i 80’erne, mere usikre på hvilken kurs vi skal vælge.“

Det er tydeligt at flere og flere ikke er tilfredse med de svar evolutionisterne kan give på det universelle spørgsmål: Hvorfor er vi til? Kan Bibelen fungere som det moralske kompas der hjælper os til at finde meningen med livet?

„En primær kraft“

Mennesket er den eneste af jordens skabninger som spekulerer over hvad meningen er med livet. Ved du hvorfor? Bibelen giver os svaret i Prædikeren 3:11. Om Skaberen siges der: „[Han] har givet menneskene en fornemmelse af fortid og fremtid.“ (The New English Bible) Selv om alt levende er tilbøjeligt til at hæge om livet, ser det ud til at det kun er menneskene som har en fornemmelse af tid — fortid, nutid og fremtid. Menneskene kan grunde over fortiden og skue ind i fremtiden, planlægge den og endda have et stærkt ønske om at være med til at forme den. Og de kan blive frustrerede når deres korte levetid sætter grænser for opfyldelsen af deres fremtidsdrømme.

Kun mennesket stiller spørgsmål som: Hvorfor er jeg til? Hvor går jeg hen? Psykologen Viktor Frankl har skrevet: „Menneskets søgen efter mening er en primær kraft i dets liv. . . . Jeg vover at sige, at intet i verden giver en så effektiv hjælp til at overleve selv de værste forhold som kundskaben om, at der er en mening i ens liv.“

Jesus bekræfter Salomons opdagelser

I fortiden var folk også optaget af at finde en mening med livet. Lad os gå 3000 år tilbage til den tid da Salomon var konge i Israel. Dronningen af Saba sagde om ham: „Sandt var det ord som jeg hørte i mit land om forholdene hos dig og om din visdom; men jeg troede ikke på ordene før jeg kom og så det med egne øjne. Og se, halvdelen er ikke blevet mig fortalt. Du har i visdom og velstand overgået rygtet som jeg hørte.“ — 1 Kongebog 10:6, 7.

I Prædikerens Bog i Bibelen fremlægger kong Salomon resultaterne af et eksperiment han havde foretaget for at få større klarhed over meningen med livet. Eksperimentet gik ud på at udnytte de muligheder livet bød på for en konge i fortidens Mellemøsten. I kapitel 2, vers 1-10, beskriver han et liv i fornøjelser som vi i dag næppe helt kan forestille os. Han prøvede alt hvad livet kunne byde på af materielle goder og sanselige nydelser. Hvilket resultat nåede Salomon frem til? Hans svar vil sikkert komme som en overraskelse for den selvsikre.

Når Salomon så tilbage på alle disse fornøjelser, nåede han ofte frem til en negativ konklusion. De forekom ham nytteløse, som spild af tid. Han skrev: „Jeg vendte mig mod alle de værker som mine hænder havde udført, og mod det som jeg havde haft møje med at udføre, og se! alt var tomhed og jag efter vind, og der var ingen fordel ved noget under solen.“ — Prædikeren 2:11.

Han kom til den slutning at jordiske fornøjelser i bedste fald kun bringer midlertidig nydelse. Selv menneskelig visdom kan ikke befri os fra smerte og lidelse.

Jesus Kristus nåede til en lignende konklusion da han som svar på en mands overdrevne bekymring for en materiel arv, sagde til tilhørerskaren: „Hold jeres øjne åbne og vogt jer for enhver form for havesyge, for selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ — Lukas 12:15.

Jehova Gud er den eneste der fuldstændig kan fjerne menneskets afmagt i dagligdagen og give dets gerninger et nyttigt formål. Et liv uden Gud er derfor tomt. I Prædikeren 12:13 siger Salomon: „Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“

Finder meningen med livet

Den slutning Salomon nåede til, at meningen med livet er nært forbundet med dyb gudsfrygt, blev gentagne gange bekræftet af Jesus Kristus. For eksempel da han citerede fra Guds ord og sagde: „Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.’“ (Mattæus 4:4; 5 Mosebog 8:3) Ja, hvis ens liv skal have mening, kan man ikke ignorere det åndelige aspekt. Jesus sagde om sig selv: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ (Johannes 4:34) At tjene sin himmelske Fader i lydighed var for Jesus en kilde til glæde og tilfredshed. Det styrkede ham. Det gav hans liv mening.

Livet kan derfor ikke få nogen sand mening hvis Gud ikke er med i det. Det er interessant at historikeren Arnold Toynbee engang har skrevet: „Det sande formål for en højere religion består i at indpode de åndelige bud og sandheder, der er det væsentlige i religionen, i så mange sjæle, som man kan nå, for at hver enkelt af disse sjæle derved kan blive i stand til at nå menneskets sande mål. Menneskets sande mål består i at lovprise Gud og fryde sig over Ham for evigt.“ Profeten Malakias udtrykte Guds syn: „I skal igen se forskel på en retfærdig og en ugudelig, på en der tjener Gud og en der ikke tjener ham.“ — Malakias 3:18.

[Illustration på side 26]

„Grubleren“, Rodin

[Kildeangivelse]

Scala/Art Resource, N.Y.