Hvordan er det at komme op i årene?

„I betragtning af alternativet er det ikke så slemt at blive gammel.“ — Maurice Chevalier.

ALDERDOMSPROCESSEN indhenter ubønhørligt alle, før eller siden. Den begynder næsten umærkeligt — lidt smerte her, en rynke dér, et gråt stænk i håret. Men med tiden bliver hver eneste af os alderens værgeløse bytte. Aldrig før har så mange kendt til hvordan det er at komme op i årene.

Lægevidenskabens triumf over talrige alvorlige sygdomme er en af hovedårsagerne til at så mange i vor tid når en høj alder. I USA er omtrent 12 procent af befolkningen over 65 år, og herhjemme gælder det godt 15 procent. I 1953 havde 700.000 amerikanere nået en alder af 85 år. I 1978 talte denne befolkningsgruppe 2,1 million. Faktisk er cirka 50.000 amerikanere og 3700 canadiere hundrede år eller derover!

Ganske vist lever mange ældre nu om dage en mere produktiv tilværelse end man gjorde førhen, men med alderdommen følger der uundgåeligt skavanker. Synet og hørelsen svækkes, musklerne bliver slappere, og bevægeligheden nedsættes. Ensomhed og senilitet kan melde sig. Nogle ældre bliver deprimerede over de fysiske spor den høje alder sætter.

Om man føler alderen trykke eller ej, afhænger til dels af hvordan man tilpasser sig aldringsprocessen. Når ældre afslår at deltage i et eller andet foretagende med indvendingen: „Det er jeg for gammel til,“ er det i visse tilfælde mere indstillingen end de fysiske muligheder der har sat grænsen.

Et forstandigt ungt menneske sagde engang: „Dem jeg definerer som ’gamle’ er alle dem der er holdt op med at leve livet fuldt ud, alle der ikke elsker nogen eller noget og ikke finder glæde ved tilværelsen. Man kan ikke sætte år på alderdom, for der findes teenagere som virker gamle og ældre der virker ungdommelige.“

Aldrende — men glad og tilfreds

For nogles vedkommende har livets aften på mange måder vist sig at være en gylden tid. De nyder deres tilværelse som nu er blevet fri for arbejdets pres og begrænsninger. Alderdommen giver dem for eksempel tid til at glæde sig over børnebørnene. De erkender også at lykken ikke beror på hvad andre mener om dem, og derfor er de nok ikke længere så bange for at sige deres ærlige mening. Samtidig er de ofte mere afslappede og tilfredse.

Ældre der har overskud til at tænke på andet end sig selv, kan finde glæde i at gøre noget for andre. Nogle læser højt for blinde, tager forældreløse børn med på udflugt eller opmuntrer handicappede. Andre lærer nye færdigheder og giver sig i kast med det de var afskåret fra mens de havde arbejde og hjemmeboende børn. Den berømte amerikanske maler Grandma Moses tog fat på at male da hun var sidst i 70’erne, og hun færdiggjorde 25 billeder efter at hun var fyldt 100!

Man kan naturligvis sagtens være tilfreds med livet uden at foretage sig noget sensationelt. I en alder af 86 sagde en verdensberømt skuespillerinde: „Min bedste tid er nu! ’Så sent?’ vil nogle måske undrende spørge. Men fordelen ved at befinde sig i denne fase af livet er at jeg kan nøjes med at tænke ganske få dage frem eller tilbage i tiden. Jeg nyder bare nuet!“ Hun tilføjede: „Man behøver ikke at være berømt eller tjene en million dollars for at være tilfreds med sig selv og sin tilværelse.“

Endnu en fordel ved alderdommen er den forstand og erfaring som man sædvanligvis har tilegnet sig i tidens løb. Værdsætter du disse fortrin? En ældre kvinde siger: „Jeg værdsætter den livserfaring jeg har opnået gennem årene. Jeg har lært hvad der virkelig betyder noget, og det har hjulpet mig gennem modgang. Faktisk kommer mange yngre kvinder og spørger mig til råds, og bagefter siger de gerne: ’Det var godt at jeg talte med dig. Sådan har jeg aldrig set på det.’ Oplevelser som disse ville jeg ikke bytte for noget i verden. Jeg er taknemmelig for at være til nytte, især for de yngre.“

Andres syn på de ældre

Engang stod der stor respekt om de ældre, og man fulgte deres råd. I mange lande er det ikke længere sådan. Nu bliver ældre mennesker ofte overset eller ligefrem mishandlet. Det er sørgeligt, eftersom de i regelen sidder inde med stor viden og erfaring som yngre kan trække på. (Det betyder naturligvis ikke at ældre har ret til at blande sig i andres dispositioner.)

Heldigvis nyder de ældre i visse kulturer stadig stor respekt. I Japan og i de fleste afrikanske lande udgør de slægtens eller stammens naturlige samlingspunkt. I Abkhasien, en region i Georgien, er det almindeligt at folk bliver over hundrede år gamle, og disse oldinge nyder stor agtelse. I vid udstrækning er de ældres ord lov i familien.

Det gavner familieenheden når de yngre tager til sig af de aldrendes visdom. Forholdet mellem bedsteforældre og børnebørn kan være noget helt specielt. Det er tit gennem dette samspil mellem to aldersklasser at børn lærer tålmodighed, medfølelse, empati og respekt for de ældre. Hvis disse bånd mangler eller bliver kappet, savner børnene og de unge ofte en sund påvirkning.

Hvordan vil de ældre gerne behandles?

Ældre ønsker at blive respekteret. De har behov for selv at træffe afgørelser og mærke at de er herrer over deres egen tilværelse. Med alderen går det ned ad bakke i fysisk henseende, men de der holder tankerne beskæftiget har lettere ved at forblive åndsfriske. De tænker måske ikke helt så hurtigt som tidligere, og indlæring kan tage sin tid. Men man bør ikke tilsidesætte eller overflødiggøre dem. Man bør heller ikke overtage gøremål som de foretrækker selv at klare. Det ville gøre dem skuffede og mismodige og give dem en følelse af at være utilstrækkelige eller tilovers.

Det er vigtigt for de ældre at holde sig i gang med noget produktivt. Derved styrkes deres følelse af selvværd. Noget typisk for de hundredårige i Abkhasien er at de har mange daglige pligter, såsom markarbejde, fodring af fjerkræ, tøjvask, rengøring og børnepasning. Dette er utvivlsomt medvirkende til at de lever så længe. Ja, ældre trives når de har et meningsfyldt arbejde, for så har deres liv et formål.

De ældre der er blevet mere eller mindre hjælpeløse efter sygdom eller et slagtilfælde, vil stadig gerne behandles med værdighed. De bryder sig ikke om at man taler ned til dem eller skænder på dem som om de var børn. De der har mistet talens brug hører måske stadig væk udmærket, og de reagerer forståeligt nok på det de hører. Store doser medicin kan få de ældre til at virke senile uden at de er det. Empati er derfor den vigtigste forudsætning for at kunne yde den bedste pleje.

Hvis de ældre er bundet til hjemmet, er det vigtigt at de ikke føler sig glemt. De sætter pris på besøg. Det er sørgeligt hvis en kristen menigheds medlemmer forsømmer at besøge og holde kontakt med de ældre der ydede en stor indsats i Rigets gerning mens de havde kræfterne i behold! I forhold til det udbytte de ældre kan have af en telefonopringning eller et besøg, er en sådan opmærksomhed kun en beskeden ulejlighed.

Men uanset hvordan de ældre bliver behandlet, afhænger deres velbefindende meget af deres syn på sig selv. En 75-årig kvinde har udtalt: „Det der først og fremmest holder mig i gang, er at jeg altid har noget for. Jeg kunne ikke fungere uden at have planer og mål. Selvfølgelig døjer jeg med gener, men det gælder jo for de fleste på min alder.“

De ældre bør tage sig i agt for at blive kværulantiske og umedgørlige. Det kan være svært når man har ondt. Men en ældre mand siger: „Ganske vist har jeg skavanker, men de har ikke mindsket min glæde ved at være til. Jeg tror at ens egen indstilling er altafgørende. De mange år har beriget mig med livserfaring. Efter min mening holder man sig ung ved at være sammen med de unge. De får gavn af min livskundskab, og jeg drager nytte af deres kræfter. Jeg er nemlig ung af sind.“

Hvad kan man gøre?

Er du ung, da spørg dig selv om du trænger til at skifte holdning til alderdommen og din måde at behandle de ældre på. Hvis du er oppe i årene, er det måske en god idé at stille dig selv de spørgsmål der står i rammen. Er der noget du kan gøre for at ændre din tilværelse til det bedre?

Hvis du kan svare bekræftende på alle spørgsmålene, kommer du næppe til at mangle venner, hverken unge eller gamle. Du vil være kærkomment selskab for andre. Og det bedste af det hele er at du vil have det godt med dig selv og erfare at livet kan være interessant og indholdsrigt uanset hvor gammel man er.

[Ramme på side 16]

Selvransagende spørgsmål til de ældre

■ Ser jeg fremtiden i møde med håb?

■ Er jeg stadig videbegærlig og ivrig efter at lære nyt?

■ Forsøger jeg at være så aktiv som muligt?

■ Tager jeg hver dag som den kommer, og tilpasser jeg mig omskiftelserne?

■ Er jeg glad og opmuntrende at være sammen med?

■ Forsøger jeg at bevare min humoristiske sans?

■ Enkelt sagt: Ældes jeg med ynde?

[Illustration på side 15]

Husker du at besøge de ældre?