Unge spørger:

Kan jeg virkelig blive ven med Gud?

BLIVE ven med Gud? Tyveårige Doris mener ikke at det kan lade sig gøre. Hun siger sukkende: „Jeg føler mig ikke værdig til at have et venskab med nogen. Jeg er også holdt op med at bede til Jehova Gud, for jeg fortjener ikke at kunne nærme mig ham gennem bønnen.“ Nogle unge føler slet ikke at de er værdige til at blive ven med Gud. Tanken om at blive Guds ven tiltaler dem, men de føler ikke at det er noget de kan stræbe efter. Har du nogen sinde følt sådan?

Nogle gange kan et ungt menneske ikke få sig selv til at bede til Gud på grund af sine svagheder. En ung mand som hedder Michael er et eksempel på dette. Han siger at han inden han begyndte at værdsætte Guds normer „havde mange forkerte tanker som resulterede i syndige handlinger“. Men gennem sit studium af Bibelen fik han øjnene op for at Gud følte sorg og skuffelse over det han havde gjort. Han forklarer: „Ved hvert menighedsmøde blev jeg som regel bevidst om mindst én af mine fejl. . . . Jeg kunne ikke forestille mig at Jehova ville tilgive alle mine synder, når jeg ikke engang kunne tilgive mig selv.“

Også unge som har været udsat for en dårlig behandling kan føle at de ikke fortjener Jehovas venskab. Doris, som blev citeret før, blev for eksempel forladt af sin mor som barn. Hun siger: „Der er ikke nogen som kan elske mig. Når selv min egen mor og min familie har forladt mig, hvem skulle så kunne holde af mig?“ Hvis man siden sin barndom er blevet behandlet på en grov og nedværdigende måde, har man måske overbevist sig selv om at Gud aldrig vil have én som sin ven.

Andre unge har måske haft et venskab med Gud, men på grund af menneskelig svaghed har de begået en alvorlig synd. Dette skete for 21-årige Tracy. Bedrøvet siger hun: „Jeg skammer mig sådan; min smerte og skyld er ikke til at bære. Jeg har såret min Fader, Jehova, meget.“

Måske befinder du dig i en situation der ligner en af de føromtalte. Men fat mod, der er håb forude: Du kan blive ven med Gud!

Du kan blive Guds ven

Det er rigtigt at syndige handlinger kan afskære én fra at opnå venskab med Gud. Men heldigvis har vor kærlige Fader taget initiativet til at hjælpe os. „Gud anbefaler sin egen kærlighed til os derved at Kristus døde for os mens vi endnu var syndere,“ skrev apostelen Paulus. (Romerne 5:8) Ved sin død betalte Jesus en løsesum for at de der ønsker det kan blive løskøbt fra syndens fuldstændige magt. (Mattæus 20:28) Derfor tilføjer apostelen: „Vi var Guds fjender, men han gjorde os til sine venner gennem sin søns død.“ — Romerne 5:10, Today’s English Version.

Nogle unge har ligesom Michael, der blev nævnt tidligere, begået grove synder inden de lærte Jehovas normer at kende. Men gennem Jesu genløsningsoffer kan man få tilgivelse for tidligere synder, uanset hvor alvorlige de har været. Bibelen giver denne opmuntrende forsikring: „Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.“ (1 Johannes 1:9) Man må altså selv tage skridt til at vise Gud at man ønsker at blive renset. Apostelen Paulus nævner et princip man må følge: „’Hold op med at røre det urene’“; „’og jeg vil tage imod jer.’“ „’Og jeg vil være en fader for jer,’ . . . siger Jehova.“ (2 Korinther 6:17, 18) Det er en storslået tanke at Gud vil tage imod os som sine venner, hvis vi ændrer sind og holder op med at gøre det urette.

Hvad med unge som under deres opvækst er blevet misbrugt? Gud betragter ikke nogen som skyldige i noget de er blevet udsat for imod deres egen vilje. De er ofre for synd, de øver ikke synd. Husk også at dit værd som person ikke afhænger af hvad andre mener om dig. Jehova kan blive din ven uanset hvilken situation du befinder dig i. Maureen blev opdraget af sin kristne mor. Hendes far var alkoholiker og blev voldelig når han drak. Hun siger: „Trods denne vanskelige situation fik jeg alligevel opdyrket et forhold til Jehova. Jeg lærte ham at kende som en der aldrig vil forlade mig.“

Hvis man begår en alvorlig synd

Doug havde kristne forældre, men på grund af en dårlig omgangskreds begyndte han som 18-årig at leve umoralsk. Doug indrømmer: „Jeg vidste at det var forkert, men jeg fortsatte med det fordi jeg ville have det sjovt.“ Nogen tid efter indså Doug hvor tomt hans liv efterhånden var blevet. Han siger: „Det gik op for mig at mine såkaldte venner udnyttede mig for at få fat i mine penge og få lidt sjov.“ Han tog skridt til på ny at opnå Jehovas venskab. Men der var noget som hindrede hans fremskridt.

„Jeg følte mig uværdig, og det var derfor en kamp for mig at vende tilbage,“ siger Doug. „Jeg følte at alt hvad jeg havde gjort var forkert i Jehovas øjne. Jeg vidste jo hvor god han er, og hvor meget han havde måttet finde sig i fra min side. Det var svært at forestille sig at han ville tilgive mig alt det jeg havde gjort forkert.“ Men med hjælp fra menighedens ældste, og ved at grunde over den bibelske beretning om Manasse, overvandt Doug denne hindring.

Hvem var Manasse? Han var konge i fortidens Juda. Bibelen viser at han blev opdraget af sin gudfrygtige fader, Ezekias, der lærte ham at elske Jehova. Men da han som tolvårig besteg tronen efter sin faders død, troede han at han nu kunne gøre hvad der passede ham. Han forlod Jehova og begyndte at tilbede Ba’al. Denne tilbedelse var kendetegnet af grov umoralitet og hæmningsløse sexorgier. Manasse „gjorde meget der var ondt i Jehovas øjne og krænkede ham således“. Gennem trofaste talsmænd „talte Jehova til Manasse og hans folk, men de gav ikke agt“. Som et udtryk for Jehovas dom blev Manasse taget til fange og ført i lænker til Babylon. — 2 Krønikebog 31:20, 21; 33:1-6, 10, 11.

Da Manasse grundede over det han havde gjort og sammenlignede sine handlinger med Jehovas love — så godt som han nu huskede dem — blev han overvældet af skyldfølelse og bad om tilgivelse. Han ydmygede sig for Jehova og „bad til ham“. Da bønhørte Gud ham og „hørte hans ydmyge bøn og lod ham vende tilbage til Jerusalem, til sit kongedømme“. Ja, „den inderlige barmhjertigheds Fader“ var villig til at lade denne angrende synder nærme sig ham igen. Efter at have følt Jehovas barmhjertighed „kom Manasse til at erkende at Jehova er den sande Gud“. — 2 Krønikebog 33:12, 13; 2 Korinther 1:3.

Hvis Jehova kunne tilgive Manasse, vil han helt sikkert også give unge som er kommet på afveje mulighed for igen at få et godt forhold til ham, hvis de viser en angrende indstilling. Doug tog imod hjælp fra menighedens åndelige hyrder. Han blev hjulpet til klart at se at Gud „ikke [vil] bebrejde for bestandig, og han [ikke vil] være fortørnet for stedse“. — Salme 103:9

Plej dit venskab med Gud

Når Gud først er blevet din ven, må du værne om dette forhold. En pige på 18 år som var indviet og døbt, begik kønslig umoralitet og fik et barn. Alligevel blev hun hjulpet til at få afgjort sagen med Jehova. (Se Esajas 1:18.) Hvad hjalp hende til at genvinde sin åndelige ligevægt? Hun fortæller: „Det gik op for mig at Jehova er en kærlig Fader og ikke en skarpretter. Jeg forstod at han var såret over det jeg havde gjort. Det er vigtigt at man ser på Gud som en ven, en der har følelser. Man må ikke føle at man bare tjener en abstrakt ånd som man aldrig vil kunne få et nært forhold til.“ Hun blev ligesom Manasse tilskyndet til at gøre sit yderste i tjenesten for Jehova. (2 Krønikebog 33:14-16) Dette har været en beskyttelse for hende. Hun giver følgende råd til andre unge: „Bliv ved med at prise Jehova, også når der kommer svære tider. Jehova vil kærligt jævne dine stier.“

Det er også vigtigt at du søger dine venner blandt nogle som er Guds venner. Dem der ikke har respekt for Guds normer må du sky som pesten. (Ordsprogene 13:20) En ung pige ved navn Linda begik kønslig umoralitet med en ung mand. Deres venskab „blev vigtigere end alt andet“. Efter at Linda har genvundet sin åndelige sundhed, indrømmer hun: „Hele dit liv kan blive ødelagt hvis du ikke har et nært personligt forhold til Jehova.“

Har du det? Hvis ikke, så arbejd på at få det. Linda rammer hovedet på sømmet når hun siger: „Det personlige forhold til Jehova er det vigtigste i verden. Ingen pige eller dreng eller noget andet i denne verden er vigtigere end det. Hvis man ikke er ven med Jehova, kan alt andet være lige meget.“

[Illustration på side 15]

Nogle unge føler sig ikke værdige til at have et venskab med Gud