1995 — Hvad vil fremtiden bringe?

„Verden har brug for et kompas der kan vise vej til mere end demokrati og fri markedsøkonomi — men det findes ikke.“ — Will Hutton, The Guardian Weekly.

MANGE mennesker vil nok synes at denne udtalelse er sand. Det virker som om verden mangler et pålideligt kompas der kan angive hvilken retning man skal tage for at opnå fred, tryghed, retfærdighed, lighed og god ledelse. Mennesket har prøvet så godt som alle statsformer, fra monarki til republik, fra diktatur til demokrati, men det er stadig næsten umuligt at styre verden. Hvad skal man nu vende sig til?

Det lader til at der er en valgmulighed. Man kan følge den fornedrende vej til en verden med mere vold, kriminalitet, korruption, uretfærdighed, religiøst og politisk hykleri, nationalistisk had og udnyttelse af de fattige. Det er den vej nogle siger vil føre til anarki.

Eller man kan vælge den stejle og krævende opstigning til en bedre verden der er baseret på den ledelsesform Gud har anvist i Bibelen. Den er stejl fordi den kræver moralsk mod, personlige ofre, et åndeligt livssyn og tro på en Gud som har en hensigt. Men for at opstigningen skal lykkes må man være ydmyg; man må ydmyge sig over for Skaberen. Man må se hen til Gud efter et retfærdigt styre. Den kristne apostel Peter gav dette råd: „Ydmyg jer derfor under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer; kast samtidig al jeres bekymring på ham, for han tager sig af jer.“ — 1 Peter 5:6, 7; Åbenbaringen 4:11.

Hvem kan få folk til at hade?

Mennesket kan ikke i egen kraft permanent ændre verden til det bedre — de selviske, onde elementer er for talrige og for magtfulde. Profeten Jeremias har ret når han skriver: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Uden Gud kan mennesket ikke styre sine skridt til gavn for hele menneskeheden. Hvorfor ikke? Fordi vi ud over vor nedarvede ufuldkommenhed også altid har en usynlig fjende, Satan. Han får folk til at hade, sådan som han gjorde i Rwanda hvor han fik folk til at gå løs på hinanden i en blodig konflikt. — 1 Mosebog 8:21; Mattæus 4:1-11.

For at kunne indgive had, fordom og mord i folks hjerte og sind, har Satan givet nationerne den idé at de hver især er hinanden overlegne på det nationale, stammemæssige og religiøse område. Denne grundige undervisning i had modtager børn allerede i barndommen af forældre hvis sind er låst fast i denne opfattelse, ofte gennem århundredlang tradition. Denne tradition bliver derefter bestyrket af skolesystemerne og de religiøse læresætninger. Millioner vokser derfor op med had og fordom i hjertet. De indoktrineres, hjernevaskes fra barndommen af, til at vende sig mod deres næste på skrupelløse politiske og religiøse demagogers befaling. Den stadige strøm af urimelige slagord og udtalelser i tv-avisen kan tænde en fortærende ild der ender i en „etnisk udrensning“ eller en pogrom.

Martin van Creveld, militærhistoriker i Israel, giver i sin bog The Transformation of War et bud på hvad den nærmeste fremtid vil rumme: „Som vi kan se det i dag tyder alt på at religiøs . . . fanatisme vil spille en større rolle i Vesten i forbindelse med fremprovokering af væbnede konflikter end den har gjort i de sidste 300 år.“ I stedet for at fremme freden og højne folkets åndelige sundhed, er religionen stagneret i sin historiske rolle og har fremprovokeret had, konflikter og drab.

Løfte om en anderledes fremtid

Hvis mennesker skal gøre sig egnede til liv i en retfærdig, ny verden, må de være med til at opfylde Esajas’ profeti: „Han [Jehova] vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier. . . . Og han vil fælde dom mellem nationerne og afgøre sager vedrørende mange folkeslag. Og de skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ — Esajas 2:3, 4.

Hvem i dag giver agt på denne herlige profeti? Hvem var det i Rwanda som hellere ville dø end dræbe deres medtroende fra en anden stamme? Hvem var det der døde i de nazistiske koncentrationslejre fordi de ikke ville tjene i Hitlers hære? Hvem har i mange lande måttet gå i fængsel fordi de ikke vil lære at føre krig? Det er dem som har erfaret opfyldelsen af Esajas 54:13: „Alle dine sønner vil være oplært af Jehova, og stor bliver dine sønners fred.“

På verdensplan oplever Jehovas vidner denne fred fordi de har accepteret Jehovas lære fra hans ord, Bibelen. De følger Jesu Kristi lære og eksempel. Han sagde: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:34, 35) Jehovas vidner lægger denne kærlighed for dagen i et sådant omfang at selv tidligere katolikker og protestanter nu arbejder fredeligt sammen i Nordirland. Tidligere religiøse fjender samarbejder nu som kristne i Israel, Libanon og andre lande. De lærer ikke mere at føre krig. Hvilken forskel ville det ikke gøre hvis alle i verden fulgte Jesu ord og anvendte dem i deres liv?

Jehovas vidner tror at Guds lovede nye verden er nær, en verden der vil blive ledet af en himmelsk regering. Hvilket grundlag har vi for et sådant positivt håb?

Gud har lovet at skride til handling

I sit ord, Bibelen, har Gud givet løfte om et retfærdigt styre for hele den lydige menneskehed. Gennem sin profet Daniel profeterede Gud om at han ved afslutningen for denne tingenes ordning ville indføre en varig og retfærdig regering. „I de kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ (Daniel 2:44) Det er det samme rige Jesus lærte sine disciple at bede om i den kendte bøn: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:9, 10.

I denne bøn beder vi Gud om at opfylde sit løfte om et retfærdigt styre. Og vi ved at Gud ikke kan lyve. Paulus taler om et „evigt liv, som Gud, der ikke kan lyve, har lovet for lange tider siden“. (Titus 1:2; Hebræerne 6:17, 18) Og hvad er det Gud har lovet? Apostelen Peter svarer: „Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ — 2 Peter 3:13; Esajas 65:17; Åbenbaringen 21:1-4.

Før vi kan få fuld gavn af dette retfærdige rige, må der finde en stor udrensning sted. Bibelens profetier viser at denne udrensning snart vil finde sted, idet Satans verden og hans onde magter bliver fjernet. (Se Mattæus, kapitel 24; Lukas, kapitel 21; og Markus, kapitel 13.) Den endelige udrensning vil foregå under det der kaldes slaget ved Harmagedon, „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. — Åbenbaringen 16:14, 16.

Til trods for hvad mange måske tror, har år 2000 ikke nogen særlig betydning. Desuden har dette årstal kun betydning for den kristne verden. I andre kulturer er man nået til andre årstal. Men det der har betydning er at man nu vender sig til Gud og hans ord for at forvisse sig om „hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje“. (Romerne 12:1, 2) Det er nu du må vælge — enten at gå ind til en fremtid med velsignelser fra Gud eller at fortsætte ad den vej med frustrationer som Satans verden tilbyder. Vi vil stærkt opfordre dig til at vælge Guds vej. Vælg livet. — 5 Mosebog 30:15, 16.

[Tekstcitat på side 14]

„Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ — 2 Peter 3:13

[Illustration på side 13]

Først under Guds riges styre vil sværd blive smedet til plovjern