Hvordan kan man hjælpe eneforsørgere?

ENEFORSØRGERE, hvad enten det er mænd eller kvinder, fortjener omsorg. Socialrådgivere lægger stor vægt på at eneforsørgerfamilier har brug for støtte.

Sociologerne Letha og John Scanzoni forklarer: „Et netværk af venner, omsorgsfulde slægtninge, lærere som viser ægte og personlig interesse, samt særlige samfundsmæssige og religiøse aktiviteter beregnet på sådanne familier, kan betyde utrolig meget for det følelsesmæssige velbefindende hos eneforældre og deres børn på et tidspunkt hvor de netop har behov for opmuntring.“ Men hvordan kan man så hjælpe?

Vær en støtte

Prøv blandt andet at forstå hvordan eneforsørgere betragter tingene. Sæt dig i deres sted. Vågn op! har interviewet Margaret, som har to børn på henholdsvis 7 og 14 år. Hun blev skilt for fem år siden og har indtil nu klaret sig godt. Du vil givetvis finde hendes udtalelser meget åbenhjertige.

Vågn op!: „Hvilke problemer har du stået over for som eneforsørger?“

Margaret: „Først og fremmest havde jeg meget svært ved at affinde mig med at jeg nu var alene, noget jeg ikke havde ønsket. Det irriterede mig at jeg nu blev betragtet som ’eneforsørger’, fordi mange betragter eneforsørgerfamilier som nogle der er nedtrykte og triste, med børn der opfører sig dårligt. Da jeg ikke selv så sådan på det, nægtede jeg i begyndelsen at tage imod råd. Men jeg har indset at der er lyspunkter selv om man er eneforsørger.“

For at kunne støtte eneforsørgere må man være opmærksom på deres følelser og blive ved med at vise dem venlighed.

Vågn op!: „Du modtager ikke noget underholdsbidrag fra din eksmand. Hvordan klarer du dig økonomisk?“

Margaret: „Jeg har måttet bringe mange ofre. Før købte jeg nyt tøj når vi skulle til sammenkomster. Vi køber da stadig nyt tøj indimellem, men vi kan ikke bruge så mange penge som vi gjorde tidligere. Jeg vil selvfølgelig have at børnene ser ordentlige ud i tøjet, så jeg må være omhyggelig når jeg lægger budget. Jeg begyndte at spare lidt op hver uge og lod en god ven opbevare pengene, for ellers vidste jeg at jeg kunne komme til at bruge dem.“

Vil du være en sådan pålidelig ven som hjælper eneforsørgere til at holde hus med deres midler?

Vågn op!: „Hvordan har du klaret problemet med ensomhed?“

Margaret: „Jeg har altid travlt i dagtimerne. Det er om aftenen når børnene er lagt i seng at ensomheden er værst. Så ringer jeg måske til en ven eller til noget familie. Nogle gange bliver det en grådkvalt samtale. Jeg fortæller hvad der er sket i løbet af dagen. Men blot det at nogen vil lytte er en stor hjælp.“

Måske kan du tage initiativet og ringe til en der er ensom. Dit lyttende øre kan være til stor trøst.

Vågn op!: „Hvad synes du er det vanskeligste ved at være eneforsørger?“

Margaret: „Det er at opdrage børnene på den moralsk rigtige måde. På grund af de dalende sociale og moralske normer sætter folk spørgsmålstegn ved mit ønske om at lære mine børn gode værdinormer.“

Hvis man sætter et godt eksempel med hensyn til at leve op til Guds normer, vil det helt sikkert tilskynde andre til at gøre det samme.

Vågn op!: „Det må tage en hel del tid at opdrage to børn. Hvordan får du tid til dig selv?“

Margaret: „Jeg prøver at sætte noget tid til side til mig selv. En ven giver børnene musikundervisning, og dér har jeg for eksempel en time for mig selv. Jeg sætter mig ned uden at tænde for fjernsynet — og sidder så og tænker over det jeg har udrettet i løbet af dagen. Jeg er mig altid meget bevidst hvad der er rigtigt og forkert, så jeg kan godt lide at tænke tilbage for at finde ud af om jeg kunne have gjort det bedre.“

Hvis du tilbyder at tage dig af børnene fra tid til anden, vil eneforsørgeren kunne få sådanne stunder til at tænke over tingene.

Tilbyd praktisk hjælp

Vågn op!: „Hvilken praktisk hjælp sætter du mest pris på?“

Margaret: „Jeg kan godt lide at blive inviteret hjem til andre. Det er en stor hjælp at vide at der er andre som tænker på en. Nogle gange får man den tanke at man er den eneste i verden der har problemer. Det betyder også meget når der er nogen der roser mig for den måde jeg opdrager børnene på. Så er der den rent praktiske side af sagen, som for eksempel maling og tapetsering, havearbejde, indkøb . . . ja, jeg kunne blive ved.“

På en eneforsørger virker det hele mere uoverkommeligt og tingene tager længere tid. Man skal derfor ikke undervurdere værdien af at give af sin tid. For eneforsørgere er det en af de bedste gaver de kan få.

[Illustration på side 9]

Det bedste man kan gøre for eneforsørgere er at bruge tid sammen med dem