Lær at have øje for skønhed

„Noget af det første man siger på alle sprog er: ’Lad mig se!’“ — William White jun.

ET LILLE BARN der stirrer på en flagrende sommerfugl; et ældre par der betragter en solnedgang; en husmoder der beundrer sit rosenbed — alle er de standset op for at se på noget smukt.

Skønheden i Guds skaberværk kan iagttages overalt, og vi behøver derfor ikke at rejse flere hundrede kilometer for at opleve den. Der findes måske ikke ligefrem ærefrygtindgydende naturscenerier der hvor vi bor, men vi kan alle opleve imponerende kunstværker lige omkring os hvis vi har øje for det — eller rettere — hvis vi forstår at se.

Det er ofte blevet sagt at „det sete afhænger af øjnene der ser“. Det er ikke alle der umiddelbart får øje på skønheden, selv om den er der. Nogle bliver måske først opmærksomme på den når de ser den i form af et maleri eller et fotografi. Mange kunstnere mener faktisk at deres succes afhænger mere af deres evne til at se end til at male. I bogen The Painter’s Eye (Kunstmalerens øje) af Maurice Grosser, siges der at „kunstmaleren ikke maler med hånden, men med øjnene. Han kan male alt hvad han ser hvis han ser det klart. . . . Det er vigtigt at kunne se klart.“

Uanset om vi er kunstnere eller ej, kan vi alle lære at se mere klart og lægge mærke til skønheden omkring os. Vi må med andre ord gå ud og se på omgivelserne med nye øjne.

John Barrett, der skriver om naturhistorie, gør opmærksom på at man må engagere sig. Han siger: „Intet kan erstatte det at man selv ser, føler, lugter og lytter til levende dyr og planter i deres naturlige omgivelser. Man bør lade skønheden gøre indtryk på én . . . Uanset hvor man befinder sig, bør man først se sig omkring, nyde synet og så se sig omkring igen.“

Men hvad skal man se efter? Først må man lære at lægge mærke til skønhedens fire grundelementer. De findes i så godt som alt hvad Jehova har skabt. Jo oftere vi standser op og lægger mærke til dem, jo mere vil vi værdsætte hans kunst.

Skønhedens grundelementer

Former og mønstre. Vi lever i en verden der er fuld af former. Bambusrør fremtræder for eksempel som lige linjer. Et spindelvæv kan beskrives som geometrisk. Og mange ting har ikke nogen bestemt facon. Det gælder for eksempel skyerne, der hele tiden forandrer sig. Der findes utallige smukke former i naturen — en eksotisk orkidé, en spiralsnoet konkylie, ja selv grenene på et nøgent træ.

Når den samme form gentages, dannes der et mønster som også kan være skønt at se på. Tænk for eksempel på træstammerne i en skov. Deres former — der alle er forskellige, og alligevel ens — danner et smukt mønster. Men for at man kan se formerne og mønstrene skal der være lys.

Lys har en særlig virkning på smukke former. Det fremhæver detaljerne, gør det muligt at se farverne, og skaber en stemning. Lyset varierer alt efter vejret, årstiden, tidspunktet på dagen og stedet hvor vi bor. På en overskyet dag med diffust lys er det ideelt at se nærmere på efterårsløvet eller de vilde blomsters fine nuancer, hvorimod en bjergkædes knejsende toppe og stejle klippespalter tager sig mere dramatiske ud i lyset af en opgående eller nedgående sol. Det svage vintersollys på den nordlige halvkugle kaster et romantisk skær over et åbent landskab. Tropesolen, derimod, kan gøre en stille havbugt til et eventyrland for snorkeldykkere.

Men vi mangler at nævne endnu et vigtigt element, farverne.

Farver sætter liv i det vi ser omkring os. Formerne gør at vi kan skelne tingene fra hinanden, men farverne fremhæver deres særpræg. Når farverne desuden forekommer i harmoniske mønstre, opstår der en særlig skønhed. Det kan være stærke farver som rød eller orange der i et nu fanger vores opmærksomhed, eller de mere dæmpede blå eller grønne farver.

Forestil dig en lysning fyldt med gule blomster. Lyset rammer blomsterne på en måde der får dem til at gløde i morgenluften, mens de svagt oplyste træstammer danner en perfekt baggrund. Nu har vi billedet. Det eneste vi mangler er at „indramme“ det, hvilket har noget at gøre med kompositionen.

Komposition. Den måde de tre grundelementer — form, lys og farve — er sat sammen på, udgør kompositionen. Og her kan man som iagttager selv gøre meget. Ved blot at gå lidt frem eller tilbage, til siden, højere op eller længere ned kan man afstemme detaljerne eller ændre lyset. På den måde kan man afgrænse billedet til kun at omfatte de elementer man ønsker.

Vi komponerer ofte helt automatisk et billede når vi kommer til en storslået udsigt med nogle buske eller træer i forgrunden. Men der findes også mange skønne billeder netop hvor vi står og går.

Hav øje for det store og det små

I Guds skaberværk findes der både små og store kunstværker, og vi vil få mange flere glædelige oplevelser hvis vi lærer at have øje for detaljerne, som tilmed supplerer hinanden på en fin måde. De danner miniaturebilleder på naturens store lærred. Det eneste vi skal gøre for at kunne nyde dem, er at standse op og tage dem nærmere i øjesyn.

I sin bog Closeups in Nature (Nærbilleder i naturen) har fotografen John Shaw beskrevet disse billeder i billedet: „Det forbavser mig altid at et nøjere blik på en detalje i naturen indbyder til at studere den endnu nærmere. . . . Først lægger man mærke til den storslåede udsigt og derefter får man øje på en lille farvestrålende plet i et hjørne af billedet. Når man kommer tættere på viser der sig nogle blomster, og på en af blomsterne sidder der en sommerfugl. Dens vinger har et særegent mønster, et mønster der fremkommer ved en præcis sammensætning af vingeskæl, og hvert af skællene er i sig selv helt perfekt. Hvis vi blot kunne fatte den fuldkommenhed dette ene sommerfugleskæl repræsenterer, kunne vi måske begynde at forstå den fuldkommenhed der præger hele naturens orden.“

Ud over at naturens store og små undere giver os en æstetisk nydelse, kan de drage os nærmere til Skaberen. „Løft jeres øjne mod det høje og se,“ tilskynder Jehova. Når vi standser op for at se, udforske og forundres over noget, hvad enten det er stjernehimmelen eller et hvilket som helst andet af Guds mesterværker, bliver vi mindet om den der „har skabt disse“. — Esajas 40:26.

Nogle som lærte at se

På Bibelens tid viste Guds tjenere stor interesse for skaberværket. Ifølge Første Kongebog 4:30, 33 var „Salomons visdom . . . større end alle østerlændingenes visdom . . . Han kunne tale om træerne, fra cederen som er på Libanon, til isopen der skyder frem på muren; og han kunne tale om dyrene og om de flyvende skabninger og om krybdyrene og om fiskene.“

Måske skyldtes Salomons interesse for naturens storhed til dels hans faders eksempel. David, der i mange af sine unge år var fårehyrde, grundede ofte over Guds skaberværk. Især himmelens pragt gjorde et dybt indtryk på ham. I Salme 19:1 skrev han: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.“ (Jævnfør Salme 139:14.) Ved at være i nær kontakt med naturen fik han tydeligvis et nærmere forhold til Gud. Det samme kan vi få.a

Disse gudfrygtige mænd vidste at det giver glæde og beriger tilværelsen at betragte og påskønne Guds skaberværk. I vor moderne verden, der er fyldt med færdigpakket og ofte nedbrydende underholdning, vil det være godt for os selv og vor familie at gå ud og nyde Jehovas skaberværk. De der længes efter Guds lovede nye verden vil til evig tid kunne glæde sig over alt hvad Jehova har skabt. — Esajas 35:1, 2.

Når vi ikke nøjes med at se på den kunst der omgiver os, men også lægger mærke til de egenskaber der kendetegner den Store Kunstner som har frembragt alt dette, vil vi uden tvivl få lyst til at sige som David: „Der er ingen som du . . ., Jehova, og ingen gerninger er som dine.“ — Salme 86:8.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 10]

Eksempler på mønstre og former, lys, farve og komposition

[Kildeangivelse]

Godo-Foto