En ung mands søgen efter svar

MORGENSOLEN skinnede gennem træets grene ned på en dreng der knælede i inderlig bøn. Den kun godt fjortenårige Joseph var forvirret over den religiøse uro på hans tid. De traditionelle kirker var ramt af splittelser. Overalt opstod nye sekter. Hvilken gruppe skulle han slutte sig til? Mens han knælede spurgte han: „Hvilket af disse partier har ret, eller er de alle forkerte? Hvis der er et af dem, som har ret, hvilket er det da, og hvordan kan jeg få det at vide?“

Sådan beskrev Joseph Smith sin tidlige åndelige krise. Det er ikke så mærkeligt at han var forvirret. Landområderne i det nordøstlige Amerika var i begyndelsen af det 19. århundrede et område hvor den religiøse nidkærhed glødede.a Folk havde stærkt brug for et håb. For mange landmænd var tilværelsen lige så hård som den stenede jord de dyrkede. De længtes efter noget bedre og blev indgivet falske forhåbninger gennem historier om begravede indianerskatte. De finkæmmede derfor bjergene, udrustet med magiske ’seersten’, trylleformularer og ønskekviste. De lokale legender fortalte om en stor indianercivilisation der blev udryddet i et frygteligt slag, et eller andet sted i staten New York.

Den tids populære præster satte ofte skub i spekulationerne ved at sige at de amerikanske indianere nedstammede fra Israels forsvundne tistammerige. I 1823 skrev Ethan Smith for eksempel bogen View of the Hebrews, or the Tribes of Israel in America (Et kig på hebræerne, eller Israels stammer i Amerika).

Guldplader og en profet

Joseph Smith voksede op i dette frugtbare klima af folketro og religiøs iver. Hans familie var også præget af hele denne stemning. Josephs mor skrev om at de havde oplevet helbredelser, mirakler og havde set syner. Men da hun og nogle af børnene sluttede sig til en kirke, nægtede Joseph at følge trop. I sin livsberetning omtalte han senere sin bøn om hjælp og det svar han fik.

Joseph fortalte om et syn hvori Gud forbød ham at slutte sig til nogen af de mange sekter, fordi de alle var forkerte. Så en efterårsdag i 1823 fortalte den 17-årige Joseph Smith sin familie at et sendebud ved navn Moroni havde vist ham nogle gamle guldplader. Fire år senere hævdede han at pladerne var blevet givet til ham og at kun han havde fået gudgiven magt til at oversætte dem; dette krævede at han brugte en speciel sten, en ’seersten’, og nogle magiske ’sølvbriller’ — med to slebne, trekantede diamanter indfattet i glasset. Han advarede om at det betød den visse død for andre at se pladerne på det tidspunkt.

Joseph Smith kunne læse, men var ikke særlig god til at skrive, og han dikterede „oversættelsen“ af pladerne til forskellige skribenter. Siddende bag et forhæng fortalte han en beretning som efter sigende var udarbejdet af en hebræer ved navn Mormon. Teksten var skrevet med „forbedrede, ægyptiske tegn“, forklarede Joseph Smith, og var derfor mere komprimeret end hebraisk. Mormon og hans søn Moroni blev beskrevet som værende blandt de sidste overlevende af et folk kaldet nephitterne, nogle lyshudede efterkommere af hebræerne der siges at være emigreret til Amerika omkring år 600 f.v.t. for at undslippe Jerusalems ødelæggelse.

Ifølge beretningen havde Jesus vist sig for dette folk i Amerika efter sin død og opstandelse, og havde her udvalgt tolv apostle blandt nephitterne. Lamanitterne, også et folk der stammede fra hebræerne, var oprørske og krigeriske og Gud straffede dem derfor med en mørk hudfarve. Mormons beretning skildrer hovedsagelig de stadige krige mellem disse to nationer. Nephitterne blev onde og med tiden blev de udryddet af lamanitterne, som var de amerikanske indianeres forfædre.

Ifølge Joseph Smith havde Mormons søn, nu ånden Moroni, givet ham oplysningerne på guldplader, samt befaling til at genopbygge Kristi kirke. Joseph Smith fik snart tilhængere. En velstående tilhænger finansierede udgivelsen af hans manuskript, der hed The Book of Mormon (Mormons Bog). Den fandtes på tryk i foråret 1830. To uger senere bekendtgjorde Joseph Smith sin egen officielle titel: „Seer, en oversætter, en profet, en Jesu Kristi apostel.“ Den 6. april 1830 fødtes mormonkirken, eller Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.b

Joseph Smith havde et bydende væsen der vandt mange tilhængere. Men hans ukonventionelle religion skaffede ham også fjender. Den nydannede kirke blev forfulgt; dens medlemmer flygtede fra New York til Ohio og derefter til Missouri i en søgen efter dens nye Jerusalem. Som profet fremkom Joseph Smith med den ene åbenbaring efter den anden og gav udtryk for Guds vilje i alt, fra økonomiske bidrag til den guddommelige bemyndigelse til at tage flere koner. Sidstnævnte åbenbaring var især årsag til forfølgelse. Mormonerne blev mødt med mistro og modstand overalt og greb derfor til våben for at forsvare sig.

Joseph Smiths tidlige år var præget af intriger og uro om hans person, og det er han altid blevet husket for. Pionerbyerne, der oplevede stor tilstrømning af hans tilhængere, gjorde stærk modstand. De havde hverken brug for endnu en hellig bog eller en selvbestaltet profet. Til lokalbefolkningens store fortrydelse grundlagde mormonerne i 1839 en driftig koloni i Nauvoo i Illinois, med egne møller, egen fabrik, eget universitet og militær. Da det kom til fjendtligheder blev Joseph Smith arresteret og fængslet i Carthage i Illinois. Den 27. juni 1844 brød en hob ind i fængselet og skød og dræbte ham.

Kirken overlever profeten

Historien ender på ingen måde med Joseph Smiths død. Brigham Young, præsident for De Tolv Apostles Råd, overtog hurtigt ledelsen og førte mange troende ud på en farefuld rejse til dalen ved Great Salt Lake i Utah, hvor mormonernes hovedkvarter ligger den dag i dag.c

Den kirke som Joseph Smith grundlagde får stadig nye tilhængere, og ifølge kilder inden for mormonkirken tæller de nu omkring ni millioner på verdensplan. De findes mange andre steder end i New York, hvor det hele begyndte — i lande så forskellige som Italien, Filippinerne, Uruguay og Zaire. Trods fortsat modstand har den bemærkelsesværdige mormonkirke haft fremgang. Står den i virkeligheden for den genoprettelse af sand kristendom som troens mænd har ventet på?

[Fodnoter]

[Kildeangivelse på side 17]

Foto: Med tilladelse af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige/Dictionary of American Portraits/Dover