Hvordan man transporterer børn i Nordamerika og i Afrika
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I NIGERIA
DER er stor forskel på hvordan folk rundt om i verden transporterer deres børn. Nordamerika og Afrika repræsenterer to yderpunkter.
Der er himmelvid forskel mellem de økonomiske forhold på disse to kontinenter. Man kan derfor kun forvente at de måder hvorpå man transporterer små børn også er vidt forskellige. Lad os først se hvordan man klarer opgaven i Nordamerika.
På nordamerikansk manér
I USA og mange andre steder er det almindeligt at bruge barnevogne eller klapvogne. Og i de senere år har man bestræbt sig for at gøre dem mere brugervenlige og smarte, samt mere komfortable. Mange klapvogne er for eksempel udstyret med kørepose, vaskbart for, og indstillelig ryg og fodstøtte.
Klapvognen giver barnet mulighed for et hvil eller lidt forandring. Når det trænger til at sove, fungerer klapvognen som en seng på hjul. Dens rullende bevægelser virker ofte beroligende på et træt og irritabelt barn.
Klapvognen kan lette livet for forældrene. En fader siger: „Det er lettere [at have klapvognen med] end at bære barnet hele tiden.“ Det er måske ikke så svært at bære barnet mens det er helt lille, men når dets vægt er fordoblet eller tredoblet, er det en helt anden sag. Forældre er også mere trygge når barnet er i sikkerhed i en klapvogn som de kan styre.
I USA lægges der stor vægt på at gøre klapvogne sikre. De konstrueres med et bredt understel og et lavt tyngdepunkt, så de ikke så let vælter. Bremserne skal være stærke og må ikke kunne slås fra af barnet i klapvognen. Stellene er udstyret med sikkerhedslåse, så de ikke kan folde sammen ved et uheld. Man gør desuden meget for at hindre at barnets små fingre kan komme i klemme nogen steder. Sikkerhedsseler er yderligere med til at beskytte barnet.
Klapvognenes priser varierer fra omkring 120 kroner til otte-ti gange så meget. En luksusmodel med ekstra stor bagagekurv, plysindtræk, vandtæt betræk på ydersiden, svingbare hjul og et letvægtsstel der nemt kan klappes sammen, fås til cirka 1700 kroner. Der findes også en såkaldt „baby-jogger“ til omkring 2200 kroner som giver forældrene mulighed for at tage barnet med på løbeturen.
På afrikansk manér
I Afrika, såvel som i asiatiske lande, bærer de fleste mødre deres små børn på ryggen, ligesom deres mødre og bedstemødre har gjort. Denne transportform er formentlig den billigste og mest praktiske der findes. Det eneste udstyr der kræves, er et stærkt stykke rektangulært stof. Når moderen skal have placeret barnet, bøjer hun sig bare forover og sætter barnet på ryggen, hvorefter hun vikler klædet omkring barnet og sig selv og binder det fast.
Sker det nogen sinde at en moder taber sit barn mens hun er ved at binde det fast? Nej, faktisk aldrig, for hun støtter barnet med den ene hånd, mens hun fastgør svøbet med den anden. Om de lidt større børn siger Blessing, en nigeriansk kvinde: „Børnene gør ikke modstand, men holder selv fast. De kan godt lide at hænge på ryggen af deres moder. Nogle gange beder de selv om at komme op. Men hvis barnet skulle gøre modstand, kan moderen holde det ved at stikke den ene eller begge dets arme ind under sine egne overarme mens hun binder klædet fast.“
Hvis der er tale om et spædbarn, kan moderen støtte dets hoved med et ekstra svøb der bindes ligesom det store klæde. Mens børnene er små eller når de sover, holdes deres arme inden for bæreklædet, så de på den måde kan få ekstra støtte. Når børnene bliver større, vil de dog gerne have armene fri.
Hvor længe går afrikanske mødre med deres børn på ryggen? Førhen var det almindeligt blandt visse etniske grupper, som for eksempel yorubastammen i Nigeria, at bære børnene på ryggen indtil de var omkring tre år gamle. Nu om dage bliver de båret indtil de er et par år, medmindre moderen inden da har fået endnu et barn som optager pladsen.
Et barn på moderens ryg kan følge med overalt — op og ned ad trapper, på ujævnt terræn eller ind i og ud af befordringsmidler. Denne transportmetode er ikke alene praktisk og billig; den dækker også vigtige følelsesmæssige behov, som for eksempel trøst. Et grædende barn kommer op på moderens ryg, og her kan det falde i søvn mens moderen fortsætter med sit arbejde.
Det kræver stor behændighed at få lagt et sovende barn fra sig. Ingen børn kan lide at blive forstyrret når de sover. Moderen lægger sig derfor stille ned på siden og løsner klædet, der så fungerer som et tæppe. Hvis hun vil give barnet følelsen af stadig at befinde sig på hendes ryg, lægger hun en pude ind under klædet foran barnet.
Der er flere fordele ved at bære små børn på ryggen. Moderen kan hele tiden følge med i hvordan barnet har det. Enten den lille er døsig, urolig, har feber eller er våd, vil hun mærke det. Transportmetoden har også gavnlige virkninger på længere sigt. I bogen Growth and Development står der: „Nær fysisk kontakt i barndommen skaber et varmt og trygt forhold mellem moderen og barnet, hvilket også danner grundlag for et nært fællesskab senere hen. Man mener at dette hovedsagelig skyldes at barnet er så tæt på moderens krop at det kan mærke hendes hjerteslag, ligesom da det lå i hendes mave.“
Børn elsker at være i nær kontakt med deres moder. I Afrika skal man derfor ikke lede længe efter børn der er glade for at blive båret på denne måde. Nogle sidder trygt og blunder, andre leger med moderens hår, ører eller halssmykke, og andre igen kommer med tilfredse lyde mens deres moder nynner til rytmen af sine fodtrin.
Ja, der er stor forskel på hvordan man transporterer børn i Afrika og Nordamerika. Men metoderne er hver især tilpasset den stedlige kultur og tjener deres formål.