Sexchikane — et globalt problem

ARBEJDET var blevet et mareridt for den unge sekretær Rena Weeks. Det advokatfirma hun var ansat i, havde ganske vist et fornemt ry og kontorer i en snes lande. Men hun arbejdede for en mand der, ifølge hendes udsagn, ikke ville holde op med at tage på hende. De ydmygende overgreb afløstes til tider af vulgære og halvsjofle antydninger.

For år tilbage kunne kvinder i lignende situationer ikke gøre ret meget, bortset fra måske at sige op. ’Det er hans ord mod hendes,’ ville ledelsen have sagt. Og selv de der troede på kvindens udlægning, ville sikkert have negligeret problemet ved at sige: ’Nåh, ja, og hvad så?’ Men tiderne har ændret sig. Rena Weeks nøjedes ikke med at blive vred og sige op. Hun lagde sag an.

En amerikansk jury tilkendte hende 50.000 dollars i erstatning for følelsesmæssige lidelser, samt 225.000 dollars i skadeserstatning fra hendes tidligere chef. Derefter skete der noget som vakte opmærksomhed hos virksomheder og i advokatfirmaer verden over: juryen pålagde advokatfirmaet at betale et svimlende beløb, 6,9 millioner dollars, i skadeserstatning fordi det havde forsømt at gøre noget ved problemet.

Weeks’ sag er ikke et isoleret tilfælde. Et andet nyligt søgsmål havde at gøre med en amerikansk discountforretningskæde. En ansat ved navn Peggy Kimzey hævdede at hendes overordnede flere gange var kommet med vulgære seksuelle hentydninger til hende. I 1993 sagde Peggy Kimzey sit job op og anlagde sag. Hun blev tilkendt 35.000 dollars for ydmygelsen og det nervemæssige pres, samt et symbolsk beløb på 1 dollar i tabt arbejdsfortjeneste. Juryen afgjorde også at hendes tidligere arbejdsgiver havde skabt et fjendtligt arbejdsmiljø ved at tillade chikanerierne. Bøden for dette lød på halvtreds millioner dollars!

Bladet Men’s Health siger: „Antallet af sager om sexchikane formerer sig som bakterier. I 1990 tog EEOC [Ligestillingsrådet] sig af 6127 sådanne klager; sidste år [1993] var der 11.908, næsten det dobbelte.“

Det er magtmisbrug

Sagerne med de store erstatningssummer omtales i aviserne, men i virkeligheden er det kun få sager der når frem til retssalene. De fleste ofre lider i stilhed og er brikker i et grusomt spil om magt og trusler på kontoret, på gaden, i bussen, i frokostrestauranten og på fabrikken. Nogle gange tvinges folk til seksuelle forhold. I de fleste tilfælde drejer forulempelserne sig dog om mere skjulte, men skamløse, frastødende handlinger: uvelkomne eller upassende berøringer, sjofle bemærkninger og lystne blikke.

Nogle afviser at kalde en sådan opførsel for sexchikane, idet de hævder at det blot er mænds klodsede forsøg på at tiltrække sig opmærksomhed fra det modsatte køn. Men mange er enige med skribenten Martha Langelan, der afviser sådanne forsøg på at undskylde den frastødende adfærd. Hun skriver: „Der er ikke tale om klodset, uforskammet, spøgefuld eller ’misforstået’ flirten. Det er ikke meningen det skal appellere til kvinder; det er en adfærd der tjener en helt anden hensigt. Sexchikane er, ligesom voldtægt, beregnet på at tvinge kvinder, ikke på at tiltrække dem. . . . [Det] er en magtdemonstration.“ Ja, ofte er en sådan dårlig handlemåde blot endnu en af de forfærdelige måder hvorpå ’det ene menneske udøver myndighed over det andet til skade for det’. — Prædikeren 8:9; jævnfør Prædikeren 4:1.

Kvinder finder som regel ikke sexchikane fornøjeligt, men reagerer derimod med afsky, vrede, nedtrykthed og ydmygelse på det. Et offer fortæller: „Situationen nedbrød mig. Jeg mistede tilliden til mig selv og andre, jeg mistede min selvrespekt og mine karrieredrømme. Min personlighed ændredes radikalt. Fra at have været en glad og ubekymret person blev jeg nu bitter, indesluttet og skamfuld.“ Og det gør det ikke nemmere hvis overtræderen er en arbejdsgiver eller en anden magtfuld person.

Det er derfor ikke mærkeligt at domstolene er begyndt at straffe overtræderne og tilkende ofrene erstatning. Efter at USA’s højesteret konkluderede at sexchikane er en overtrædelse af borgernes rettigheder, er arbejdsgiverne i stigende grad blevet pålagt at skabe et arbejdsmiljø der ikke er „fjendtligt eller stødende“.

Firmaer der tolererer sexchikane må kæmpe med en lav moral blandt de ansatte, højere fraværsprocent, ringere produktivitet og større udskiftning — for slet ikke at tale om økonomisk katastrofe hvis offeret beslutter at lægge sag an.

Hvor udbredt?

Hvor udbredt er sexchikane? Undersøgelser tyder på at mere end halvdelen af kvinderne i USA’s arbejdsstyrke har været udsat for det. I en bog hævdes det: „Sexchikane er et omsiggribende problem. Det går ud over kvinder i alle professioner fra servitricer til firmaledere. Det foregår på alle niveauer af lederskab og i enhver slags forretning og industri.“ Problemet er imidlertid ikke begrænset til De Forenede Stater. Bogen Shockwaves: The Global Impact of Sexual Harassment, skrevet af Susan L. Webb, gengiver følgende statistikker:a

Canada: „En undersøgelse viste at 4 ud af 10 kvinder rapporterede om sexchikane på arbejdspladsen.“

Japan: „En undersøgelse fra august 1991 viste at 70 procent af de kvinder der besvarede spørgsmålene, havde oplevet [chikane på arbejdspladsen].“ „Halvfems procent sagde at de oplevede sexchikane på vej til og fra arbejde.“

Østrig: „I en undersøgelse fra 1986 rapporterede næsten 31 procent af kvinderne om grove tilfælde af sexchikane.“

Frankrig: „En undersøgelse i 1991 . . . viste at 21 procent af de 1300 adspurgte kvinder personligt havde været udsat for sexchikane.“

Holland: En undersøgelse viste at „58 procent af de kvinder [der var med i undersøgelsen] personligt havde været udsat for sexchikane“.

Tidernes tegn

Forulempelser og chikanerier på arbejdspladsen er selvfølgelig ikke noget nyt. Helt tilbage på Bibelens tid kunne kvinder, og nogle gange også mænd, blive ofre for en sådan behandling. (1 Mosebog 39:7, 8; Rut 2:8, 9, 15) Alligevel synes den slags at være særlig fremherskende i dag. Hvad skyldes det?

Én faktor er at kvinder i de senere år har søgt ud på arbejdsmarkedet i stort tal. Flere kvinder kommer derfor i en situation hvor et sådant misbrug kan foregå. Det der er forudsagt i Bibelen, er imidlertid af endnu større betydning: „Husk på at der i de sidste dage vil være vanskelige tider. Folk vil være selviske, begærlige, brovtende og indbildske; de vil være uforskammede . . .; de vil være uvenlige, ubarmhjertige, bagvaskere, voldelige og vilde.“ (2 Timoteus 3:1-3, Today’s English Version) At sexchikane er fremherskende i dag, er blot ét bevis på at disse ord opfyldes. Interessant nok siges der i en artikel i bladet Men’s Health: „Samtidig med det stigende antal klager over sexchikane er folk blevet mærkbart mere uhøflige. Overalt ser man dårlige manerer.“

Den fremherskende sexchikane afspejler også den „nye moral“ som indtog verden i 1960’erne. Overskridelsen af de traditionelle moralske grænser har været ledsaget af en chokerende hensynsløshed over for andres rettigheder og følelser. Uanset årsagen er sexchikane en uhyggelig realitet på arbejdspladsen. Hvordan kan mænd og kvinder beskytte sig? Vil man nogen sinde blive fri for overgreb på arbejdspladsen?

[Fodnote]

[Ramme på side 4]

Sexchikane — myter og fakta

Myte: Sexchikane er blevet stærkt opreklameret. Det er endnu et produkt af mediehysteri.

Faktum: En kvinde har faktisk meget at tabe og næsten intet at vinde ved at anmelde overgrebet. Det er da også kun et fåtal af kvinderne (22 procent ifølge en undersøgelse) der nogen sinde fortæller en anden at de har været udsat for det. Frygt, forlegenhed, selvbebrejdelse, forvirring og uvidenhed om deres juridiske rettigheder får en hel del kvinder til ikke at tale om det. Mange eksperter mener derfor at problemet slet ikke omtales nok.

Myte: De fleste kvinder kan godt lide den form for opmærksomhed. De der hævder at have været udsat for sexchikane, er blot for sensible.

Faktum: Undersøgelser viser samstemmende at kvinder føler sig frastødt af en sådan uforskammet behandling. I én undersøgelse „sagde mere end to femtedele af kvinderne at de følte afsky, og cirka en tredjedel gav udtryk for vrede“. Andre nævnte at de følte sig ængstelige, sårede og nedtrykte.

Myte: Mænd er ofre lige så tit som kvinder.

Faktum: Forskere for National Association of Working Women i Amerika rapporterer at „det anslås at 90 procent af sagerne om sexchikane drejer sig om mænd der har chikaneret kvinder, 9 procent foregår mellem personer af samme køn . . ., og i kun 1 procent af tilfældene har kvinder chikaneret mænd.“

[Illustration på side 5]

Sexchikane handler ikke kun om sex