Har du telefonkultur?

„Er der — næst efter en kærlig familie, et godt helbred og et arbejde man kan lide — noget der i lige så høj grad som venlig samtale kan øge glæden ved livet og følelsen af selvværd?“

DA DEN nu afdøde amerikanske forfatter og pædagog Lucy Elliot Keeler stillede dette spørgsmål, fokuserede hun på den glæde og tilfredshed der opnås gennem mundtlig kommunikation, en evne mennesket kærligt har fået ved skabelsen. — 2 Mosebog 4:11, 12.

Noget af det der i høj grad har bidraget til en udvidet kommunikation mellem mennesker gennem de seneste 120 år, er Alexander Graham Bells opfindelse af telefonen. For milliarder af jordens beboere er telefonen, hvad enten den bruges i fritiden eller i forretningsøjemed, et vigtigt forbindelsesled mellem mennesker.

Telefonmanerer

I hvor høj grad kan telefonen forbedre livskvaliteten? Ja, det må vel afhænge mere af dem man taler med end af selve apparatet. Det er derfor passende at spørge: Hvordan er dine telefonmanerer?

Telefonkultur indbefatter for eksempel ens indstilling og talefærdighed, og evnen til at lytte. Det er også relevant at nævne hvordan man bruger en telefon, og hvordan man skal tackle uvelkomne opringninger.

Omtanke for andre

Som det gælder i alle forhold mennesker imellem, udspringer også gode telefonmanerer af medfølelse. Apostelen Paulus skrev: „Se ikke blot på jeres egen fordel, men også på de andres.“ — Filipperne 2:4, The New English Bible.

En erfaren omstillingsdame fik stillet spørgsmålet: „Hvilke dårlige telefonmanerer er du oftest udsat for?“ Hun svarede at der tit er nogle der siger: „’Hej, det er Mette.’ (Hvor mange kender du ikke der hedder Mette?) Eller endnu værre: ’Det er mig.’ Eller: ’Gæt hvem det er.’“ Sådanne tankeløse, skønt måske velmenende, præsentationer kan være pinlige og irriterende. Omstillingsdamen siger videre: „Hvorfor ikke få en god begyndelse på samtalen ved klart at identificere sig? [Kan gælde begge veje.] Det vil desuden være hensynsfuldt at spørge om man forstyrrer.“

Man må også huske at selv om ens ansigtsudtryk ikke kan ses, vil ens indstilling afspejle sig i tonefaldet. Utålmodighed, kedsomhed, vrede, ligegyldighed, oprigtighed, glæde, hjælpsomhed og varme — alt afsløres. Det kan ganske vist være irriterende at blive afbrudt af en opringning, men man bør prøve at vise gode manerer og standse op og „lægge et smil“ på stemmen før man svarer. Det gælder også hvis man er uenig om noget. Man behøver ikke at lyde fjendsk.

En kombination af omtanke og et venligt toneleje kan bane vej for „en tale som er god til den opbyggelse der nu er behov for“, og for noget som er „velgørende for dem der hører“. — Efeserne 4:29.

Talefærdighed

Ja, det er vigtigt at gøre sin tale forståelig. Her er nogle gode råd: Tal naturligt, klart og tydeligt. Lad være med at mumle. Råb ikke — heller ikke hvis du ringer til udlandet. Koncentrér dig om at udtale de enkelte stavelser og snub ikke endelserne af. Undgå overflødige fyldord, samt den generende uvane at afbryde en sætning og begynde forfra. Bestræb dig for ikke at lyde monoton og kedelig. Passende betoning og modulation vil gøre din tale mere forståelig, farverig og forfriskende. Og husk at det ikke ligefrem er befordrende for talefærdigheden hvis man spiser mens man taler i telefon; det vidner i øvrigt om dårlige manerer.

Med hensyn til ens ordvalg er det gavnligt at forberede sig lidt. Der er brug for dømmekraft. Brug enkle ord der er nemme at forstå. Ord kan være venlige eller uvenlige, lindrende eller hårde, opmuntrende eller nedslående. Man kan godt være vittig uden at støde an, ligefrem uden at være grov, og taktfuld uden at være svævende. Det er altid godt at bruge høflige ord som „gerne“ og „tak“. Venlige, imødekommende og betænksomme ord var hvad apostelen Paulus havde i tanke da han skrev: „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt, så I ved hvordan I bør svare enhver især.“ — Kolossenserne 4:6.

Vær en god tilhører

Det fortælles at en ung mand spurgte sin far om hemmeligheden ved samtalens kunst. „Lyt, min søn,“ svarede han. „Ja, jeg lytter,“ sagde sønnen, „fortæl.“ „Der er ikke mere at fortælle,“ svarede faderen. Dét at være en interesseret og medfølende tilhører er et vigtigt element når det gælder telefonkultur.

Der er i hvert fald én regel man helst skal huske: Hold ikke enetale! Forfald ikke til at gengive en uendelig lang beretning ord for ord — måske en eller anden ligegyldig samtale du har haft — eller til at væve om ubetydelige helbredsproblemer. Også her viser Bibelens vejledning sig anvendelig: „Vær hurtige til at høre, men langsomme til at tale.“ — Jakob 1:19, The Jerusalem Bible.

Afsluttende overvejelser

Her til sidst vil vi lige beskæftige os med to spørgsmål som også har at gøre med telefonkultur: Hvordan bruger man en telefon? Og hvordan kan man tackle uvelkomne opkald?

De fleste af os har vel under en telefonsamtale oplevet at stemmen i den anden ende af røret er blevet svagere og svagere. Det bør minde os om at tale direkte ned i tragten, som skal holdes cirka to centimeter fra munden. Pas på baggrundsstøj. Når man taster nummeret, må man være omhyggelig med at taste det korrekte nummer; og når man har afsluttet samtalen, skal røret lægges rigtigt på, men selvfølgelig ikke for voldsomt.

Hvad så hvis man modtager uønskede eller uvelkomne opkald? Sørgeligt nok forekommer sådanne opkald stadig hyppigere. Uanstændig, vovet eller sjofel tale fortjener kun én reaktion, nemlig at samtalen afbrydes. (Jævnfør Efeserbrevet 5:3, 4.) Det gælder også hvis den der ringer op, ikke vil identificere sig. Hvis man bliver betænkelig ved et opkald, anbefaler publikationen How to Write and Speak Better at man „undlader at svare hvis en fremmed stemme spørger: ’Hvem taler jeg med?’“, og at man ikke omtaler sine planer for fremmede.

Telefonkultur kræver ikke nødvendigvis at man følger en lang liste af regler. Som i ethvert forhold mellem mennesker, vil de bedste og mest lønnende venskaber opstå når man følger ’den gyldne regel’. Jesus Kristus sagde: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) Kristne ønsker endvidere at behage Ham som gav mennesket talens gave. Salmisten bad: „Måtte det min mund siger og det mit hjerte grunder over, have din godkendelse, Jehova, min Klippe og min Genløser.“ — Salme 19:14.