Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g96 8/8 s. 9-10
  • Truede dyrearter — Hvordan vi mennesker er involveret

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Truede dyrearter — Hvordan vi mennesker er involveret
  • Vågn op! – 1996
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • En ark til overlevelse
  • Dyr i den nye verden
  • Han „vandrede med den sande Gud“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2013
  • Et profetisk drama forudskildrer at nogle overlever
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1975
  • Truede dyrearter — et omfattende problem
    Vågn op! – 1996
  • Han „vandrede med den sande Gud“
    Efterlign deres tro
Se mere
Vågn op! – 1996
g96 8/8 s. 9-10

Truede dyrearter — Hvordan vi mennesker er involveret

TIGRE, havskildpadder, næsehorn, sommerfugle — ja, listen over truede arter synes uendelig. Du er uden tvivl enig med os i at mennesket bærer en stor del af skylden. Men hvordan berører det dig?

Kan man i betragtning af verdens økonomiske tilstand forvente at folk der selv sidder hårdt i det, vil støtte de velmenende fredningsprogrammer? „Det er bestemt ikke nemt at være miljøforkæmper i Afrika syd for Sahara, hvor millioner oplever politiske omvæltninger, stammekrige, hungersnød og epidemiske sygdomme,“ skriver Time. Den samme situation findes mange andre steder.

Det er nødvendigt med radikale ændringer hvis problemet med truede dyrearter skal løses. Ifølge The Atlas of Endangered Species er disse ændringer „af et sådant omfang at de kun kan foretages af regeringerne“. Bogen foreslår derfor: „I lande hvor regeringen vælges, er det den enkeltes ansvar at sikre at der inden år 2000 kun vælges miljøbevidste politikere.“

Er det et realistisk forsæt? At dømme efter menneskets historie må vi konkludere at „det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det“ og til skade for dyrelivet. (Prædikeren 8:9) Mange naturfredningsfolk mener at jordens flora og fauna er indikator for miljøets tilstand. Når disse er truede, er menneskene det også. Men det er ikke første gang i historien at alt liv på jorden har været truet af udryddelse.

I den ældste af alle historiebøger står der: „Jeg bringer vandfloden med dens vande over jorden for at ødelægge alt kød under himmelen, alt hvad der har livets kraft i sig. Alt hvad der er på jorden vil udånde.“ (1 Mosebog 6:17) Men Gud sørgede for en overlevelsesmulighed så hverken alle mennesker eller alle andre former for liv blev udryddet.

En ark til overlevelse

Forskere mener at den bedste løsning på vor tids problem med truede dyrearter er at man bevarer dyrenes bosteder. Det er interessant at New Scientist i den forbindelse har skrevet at naturfredningsfolk bruger „Noas ark som en metafor“. Ved hjælp af Noas ark overlevede mennesker og dyr vandfloden på Noas tid.

Noa fik af Jehova detaljerede instruktioner om størrelsen og formen på arken, det kæmpestore kasselignende fartøj der skulle kunne holde sig flydende. Dette frelste Noa, hans hustru, deres tre sønner og deres hustruer, og eksemplarer af de forskellige dyrearter, både vilde og tamme dyr — ja, „al slags kød, alt hvad der havde livets kraft i sig“. (1 Mosebog 7:15) Den mangfoldighed af livsformer der i dag eksisterer, beviser til fulde at arken tjente sit formål.

Det er desuden værd at bemærke at dette bevaringsprojekt ikke udelukkende afhang af menneskenes indsats. Noa og hans familie måtte adlyde Gud som havde magt til at bevare dem i live. Det var Gud som satte en stopper for den stridslystne, voldelige og begærlige indstilling der karakteriserede verden før Vandfloden. — 2 Peter 3:5, 6.

Dyr i den nye verden

Jehova Gud har forudsagt at hvis mennesker adlyder hans love, vil de kunne ændre sig fra at være som vilde, glubske rovdyr til at være fredsommelige dyr. (Esajas 11:6-9; 65:25) Det er der i dag mange beviser på, hvilket du selv kan erfare hvis du overværer møderne i en af Jehovas Vidners rigssale. Hvis Jehova kan udrette sådanne radikale ændringer blandt mennesker, kan han så ikke også sørge for at dyrene kommer til at leve sammen i fred og tryghed selv om det skulle betyde ændringer af deres nuværende karaktertræk? Han har givet dette løfte: „På den dag slutter jeg en pagt for dem med markens vilde dyr og med himmelens flyvende skabninger og jordens krybdyr . . . og jeg lader dem lægge sig trygt.“ — Hoseas 2:18.

Apostelen Peter skrev om en fremtidig ’doms og undergangs dag for de ugudelige mennesker’. (2 Peter 3:7) Når Gud griber ind, vil han altså kun udslette de ugudelige — „ødelægge dem der ødelægger jorden“. — Åbenbaringen 11:18.

Forestil dig hvor dejligt det bliver at leve i en verden hvor dyrene ikke længere er truede. Der vil være meget at lære om det dyreliv der omgiver os. Tigre, løver og elefanter vil kunne vandre uforstyrret omkring. Havene vil vrimle med fisk, og krybdyr, insekter og mange forskellige fuglearter, deriblandt araer, vil leve i økologisk balance. Når den lydige menneskehed er blevet ført tilbage til fuldkommenhed under det messianske rige, vil balancen i økosystemet være genoprettet.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del