Vind den frustrerende kamp mod dysleksi

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I ENGLAND

„HVAD er dit telefonnummer?“ spørger Julie. Hun får det opgivet, men det nummer hun skriver ned, ligner ikke det hun lige har hørt.

’Min lærer rev det billede jeg havde malet, i stykker,’ fortæller Vanessa sørgmodigt, og tilføjer: ’Jeg kunne aldrig huske det hun sagde.’

David, en mand i halvfjerdserne, kæmper med at læse helt enkle ord som han ikke havde problemer med at læse over tres år tidligere.

Julie, Vanessa og David har en meget frustrerende indlæringsvanskelighed. Det er dysleksi, eller ordblindhed. Hvad skyldes den? Hvordan kan ordblinde overvinde de frustrationer deres handicap medfører?

Hvad er dysleksi?

En ordbog definerer dysleksi som „en forstyrrelse i læsefunktionen“. Lidelsen defineres ofte som et læsehandicap, men den kan indbefatte langt mere.a

Ordet er sammensat af det græske dys, der bruges om noget mangelfuldt eller noget man har svært ved, og lexis, der betyder „ord“. Dysleksi vil altså sige at man har svært ved at behandle ord eller sprog. Det kan også indebære at man har vanskeligt ved at anbringe ting i den rigtige rækkefølge, for eksempel ugedagene eller bogstaverne i et ord. Ifølge ph.d. H. T. Chasty fra Englands Dysleksi-institut er dysleksi „et organiseringshandicap der svækker korttidshukommelsen, opfattelsesevnen og de manuelle færdigheder“. Det er ikke så mærkeligt at de der lider af dysleksi, finder det frustrerende!

Tænk for eksempel på Davids tilfælde. Hvordan gik det til at denne mand, der tidligere var en læsehest som kunne læse flydende, måtte have sin kone til at hjælpe sig med at lære at læse igen? Et slagtilfælde skadede sprogcentret i Davids hjerne, hvilket gjorde at det gik umådelig langsomt for ham at lære at læse. Underligt nok havde han lettere ved at læse de lange ord end de korte. David havde erhvervet dysleksi, men det gik ikke ud over hans skarpe intellekt og evne til at føre samtaler. Menneskehjernen er så kompleks at forskerne stadig ikke har kendskab til hvordan den behandler de lydsignaler og synsindtryk den modtager.

Julie og Vanessa havde udviklingsmæssig dysleksi, hvilket blev klart efterhånden som de blev ældre. Forskere er stort set enige om at børn der i syv-otteårsalderen viser tegn på normal intelligens, men som har usædvanlig svært ved at lære at læse, skrive og stave, kan lide af ordblindhed. Ordblinde børn skriver ofte bogstaverne spejlvendt. Det er forståeligt at Julie og Vanessa blev frustrerede når deres skolelærere fejlagtigt troede at de var dumme, modvillige og dovne!

I England lider hver tiende af ordblindhed, eller dysleksi.b Det virker meget frustrerende når andre ikke forstår de problemer dette afføder. — Se rammen på side 14.

Hvad kan forårsage dysleksi?

Dårligt syn forårsager ofte indlæringsvanskeligheder. Hvis synet korrigeres, vil dysleksien i så fald forsvinde. En lille procentdel af dem der har vanskeligt ved at lære at læse, finder at de bedre kan opfatte ordene når de anbringer et stykke tyndt, farvet plastic over teksten. Andre føler ikke at det hjælper.

I betragtning af at dysleksi ofte synes at forekomme i bestemte familier, mener nogle at der findes en genetisk forklaring på problemet. Bladet New Scientist har for nylig bragt nogle forskningsresultater „der bygger på den erkendte forbindelse mellem de gener der lader til at have betydning for autoimmune sygdomme som migræne og astma, og de gener der forårsager dysleksi“. Eftersom dyslektikere og deres slægtninge ofte lider af autoimmune sygdomme, mener forskere at de gener der forårsager dysleksi, findes i det område af genomet der rummer disse sygdomsgener. Men som adfærdsforskeren Robert Plomin bemærker, „har [forskerne] kun identificeret et kromosom-område, ikke et gen der forårsager læsevanskeligheder“.

Den del af hjernen der styrer kropsholdningen, balancen og muskelkoordinationen, kaldes cerebellum, eller lillehjernen. Nogle forskere hævder at den også spiller en rolle i forbindelse med vores tankevirksomhed og sprogbehandling. Det er interessant at forskere ved Sheffield University i England har udviklet en dysleksi-prøve der indbefatter balance- og koordinationsevnen. De mener at hjernens sunde områder kompenserer for defekter i cerebellum. Børn der bliver bedt om at stille sig med den ene fod foran den anden og med udstrakte arme, har som regel ikke vanskeligt ved at holde balancen. Men hvis man giver dem bind for øjnene, vil de børn der lider af dysleksi, stå meget mere usikkert på benene da de er stærkt afhængige af synssansen for at holde balancen.

Andre forskere peger på anatomiske afvigelser i hjernen hos børn med dysleksi. Normalt er den bagerste del af den venstre hjernehalvdel en smule større end den tilsvarende del af højre hjernehalvdel, hvorimod begge hjernehalvdele hos den der har dysleksi, lader til at være lige store. Andre hævder at have fundet uregelmæssigheder i den måde nervecellerne er organiseret på i de dele af hjernen der behandler sproget.

Så meget om de fysiske årsager til dysleksi. Hvordan kan man bedst hjælpe dem der har problemet?

Hjælp fra forældre

Forældre til et barn med dysleksi kan føle sig skyldbetyngede og bebrejde sig selv deres barns tilstand. Hvis du har det sådan, kan du måske bortvejre de sorte skyer ved at erkende at ingen er fuldkommen og at vi alle er forskellige. Tænk på at ligesom et farveblindt barn har brug for hjælp til at leve med sin mangel, sådan har det dyslektiske barn også brug for hjælp til at leve med sit problem. Som forældre har I afgjort meget stor betydning for jeres barns oplæring.

Ganske vist kan dysleksi i øjeblikket ikke forebygges eller helbredes, men den kan afhjælpes. Hvordan? Professor T. R. Miles, der er forfatter til bogen Understanding Dyslexia (Forståelse af dysleksi), råder forældre til først at finde ud af nøjagtig hvad det er barnet har svært ved. Så vil de være i stand til at foretage en realistisk vurdering af deres barns begrænsninger og hvad man kan forvente af det. „Lad barnet vide at det bør gøre sit bedste, men forlang ikke mere end det,“ hedder det i bogen Reading and the Dyslexic Child (Læsning og det dyslektiske barn). Ved at være medfølende og rose barnet, og især ved at sørge for den rette undervisning, kan forældre mindske følgerne af dysleksi og samtidig lette det pres barnet er udsat for.

Hjælp fra lærere

Det er værd at huske at dysleksi er en indlæringsvanskelighed. Lærere må derfor bruge tid på de dyslektiske børn og gøre en indsats for at hjælpe dem. De kan begrænse børnenes frustrationer ved at være realistiske i forbindelse med hvad de forventer af dem. Måske vil et dyslektisk barn aldrig få let ved at læse højt, heller ikke som voksen.

Giv ikke op. Ros derimod barnet for ethvert fremskridt det gør og for den store indsats det yder. Men undgå at rose i flæng. Professor Miles anbefaler at lærere, når de lægger mærke til at der er sket fremskridt, kan sige til barnet: „Ja, det er rigtigt at du begår nogle fejl. Men jeg synes alligevel at du klarer det godt; det er bedre end i sidste uge, og i betragtning af dit problem er resultatet tilfredsstillende.“ Når der ikke synes at være fremskridt, kan man måske sige: „Det lader til at du stadig har vanskeligt ved det og det; lad os se om vi kan finde en anden måde at hjælpe dig på.“

Undlad at komme med nedsættende bemærkninger om det dyslektiske barns læsning. Bestræb dig for at gøre bøger og læsning til noget det er glad for. Hvordan? Eftersom den der læser langsomt let taber koncentrationen, kan både forældre og lærere foreslå barnet at holde en lille lineal eller lignende under den linje der læses. Hvis bogstaverne læses i den forkerte rækkefølge, kan du venligt spørge hvilket bogstav der kommer først.

Forestil dig hvor nedslående det er for et dyslektisk barn når matematiklæreren hele tiden siger at han eller hun svarer forkert. Det vil være meget bedre at give barnet nogle lidt lettere stykker, så man erstatter de frustrationer det medfører at løse opgaverne forkert med den tilfredsstillelse der er forbundet med at løse dem rigtigt.

En speciallærer siger at „noget der i høj grad kan hjælpe dyslektikere, er at de under indlæringen gør brug af alle deres sanser“. Ved at kombinere synssansen, hørelsen og følesansen hos barnet kan man hjælpe ham eller hende til at læse og stave ordene korrekt. „Eleven skal se godt efter, høre godt efter, lægge mærke til håndens bevægelser når han skriver, og lægge mærke til mundens bevægelser når han taler,“ forklarer professor Miles. På den måde vil det dyslektiske barn forbinde det skrevne bogstavs form med hvordan det lyder når man siger det, og de håndbevægelser der skal til for at skrive det. For at hjælpe barnet til at skelne mellem de bogstaver der forvirrer det, kan man lære det at begynde at skrive disse bogstaver hver sit sted i bogstavet. Bogen Reading and the Dyslexic Child anbefaler at „et barn [med dysleksi] hver dag bør have en times eneundervisning“. Desværre er det ikke altid muligt. Men de der lider af dysleksi, kan også gøre noget selv.

Selvhjælp

Hvis du har dysleksi, vil det være bedst at læse mest når du føler dig frisk. Forskere har lagt mærke til at elever med dysleksi opnår gode resultater hvis de fortsætter med at læse i omkring halvanden time, men derefter bliver det vanskeligere for dem. „Regelmæssig læsning i et begrænset tidsrum hver dag er tilsyneladende bedre end at man en gang imellem bruger hele dage på en koncentreret indsats,“ hedder det i Dyslexia at College (Dysleksi på universitetet). Det vil ganske vist tage dig længere tid at lære at læse og skrive godt. Men giv ikke op.

Gør eventuelt brug af en skrivemaskine, eller endnu bedre, et tekstbehandlingsanlæg med et program til stavekontrol. Lær samtidig hvordan man ordner og behandler informationer. — Se rammen på side 13.

Man kan også have glæde af at lytte til bøger der er indtalt på kassettebånd. Dette blad og dets søsterblad, Vagttårnet, udkommer regelmæssigt på kassettebånd på mange sprog.c Også hele Bibelen er blevet indtalt på bånd.

Hvis du efter at have læst rammen mener at du lider af dysleksi, skal du ikke skjule problemet. Erkend det og tag det i betragtning. Det kunne for eksempel være at du skal forberede dig på en jobsamtale. Ligesom så mange andre føler du måske at presset gør at du har vanskeligt ved at udtrykke dig tydeligt og præcist. Hvorfor ikke lave nogle „prøvesamtaler“ inden du skal til den rigtige jobsamtale?

Det er ikke let at afhjælpe de vanskeligheder der er en følge af dysleksi. Hjernen er imidlertid et fantastisk organ der kan kompensere for problemet. Det er derfor ikke sandsynligt at frustrationerne varer ved. Julie, Vanessa og David har alle gjort en ihærdig indsats for at overvinde deres dysleksi. Du kan gøre det samme. Det er vigtigt at forstå at dette handicap ikke behøver at afholde dig fra at lære. Hold ud i dine bestræbelser for at læse, skrive og stave rigtigt. Det vil hjælpe dig til at overvinde de frustrationer der følger med dysleksi.

[Fodnoter]

[Ramme på side 13]

Tips til personlig planlægning

Brug følgende:

• en opslagstavle

• en planlægningskalender

• en brevbakke til indgående post

• en samlemappe

• en notesbog

• en adressebog

[Ramme på side 14]

Skyldes barnets problemer dysleksi?

Hvis tre eller fire af nedenstående symptomer for den pågældende aldersgruppe passer på dit barn, har det muligvis dysleksi i nogen grad.

Børn op til 8 år:

Der gik lang tid før de lærte at tale.

De har stadig overraskende svært ved at læse og stave.

De virker kvikke og intelligente på områder hvor de ikke skal læse og stave.

De skriver bogstaver og tal spejlvendt.

I forbindelse med regneopgaver har de haft brug for at benytte klodser, fingre eller blyant og papir i længere tid end deres jævnaldrende. De har usædvanlig svært ved at huske gangetabeller.

De har svært ved at skelne højre fra venstre.

De er usædvanlig klodsede. (Gælder ikke alle børn med dysleksi.)

Børn fra 8 til 12 år:

De laver usædvanlige stavefejl. De udelader nogle gange bogstaver i ord eller skriver dem i omvendt rækkefølge.

De begår tilsyneladende sjuskefejl når de læser.

Deres læsefærdighed er dårligere end man ville forvente hos børn i deres alder.

De har vanskeligt ved at skrive af efter tavlen i skolen.

De springer ord eller linjer over når de læser højt, eller de læser den samme linje to gange. De bryder sig ikke om at læse højt.

De har stadig svært ved at huske gangetabeller.

De har en dårlig orienteringsevne, og de bytter om på højre og venstre.

De mangler selvtillid og selvrespekt.

[Kildeangivelse]

— Awareness Information, udgivet af Den Engelske Dysleksi-forening, samt Dyslexia, udarbejdet af Broadcasting Support Services, Channel 4 Television, London, England.

[Illustration på side 12]

Som en hjælp til at bevare koncentrationen kan man holde en lineal under den linje der skal læses