Et stigende antal flygtninge

STØRSTEDELEN af menneskehedens historie har været skæmmet af krige, sultkatastrofer og forfølgelse. Derfor har der altid været folk som har haft brug for asyl. Traditionelt har nationer og enkeltpersoner taget imod dem der har haft et sådant behov.

Asyllove blev holdt i hævd af de gamle aztekere, assyrere, grækere, hebræere, muslimer og andre. Den græske filosof Platon skrev for mere end 2300 år siden: „Den fremmede, der er afskåret fra sine landsmænd og sin familie, bør vises større kærlighed af mennesker og guder. Der må træffes passende foranstaltninger til at der ikke begås nogen uret over for fremmede.“

I det 20. århundrede er antallet af flygtninge steget drastisk. De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) blev oprettet i 1951 med det formål at tage sig af de 1,5 millioner flygtninge efter Anden Verdenskrig. Man gik ud fra at flygtningene hurtigt ville blive integreret i de samfund hvor de havde fået asyl, og man mente derfor at organisationen kunne opløses efter tre år.

I årenes løb er antallet af flygtninge imidlertid steget ubønhørligt. I 1975 var tallet oppe på 2,4 millioner. I 1985 var det 10,5 millioner, og i 1995 modtog hele 27,4 millioner mennesker beskyttelse og hjælp fra UNHCR.

Mange havde håbet at tiden efter den kolde krig ville bane vej for en løsning af det globale flygtningeproblem; det gjorde den ikke. Nationerne har i stedet været splittede på grund af historiske eller etniske spørgsmål, hvilket har skabt konflikter. Mens krigene har raset, er folk flygtet, idet de har været klar over at myndighederne ikke kan eller vil beskytte dem. For eksempel flygtede næsten to millioner irakere ind i nabolandene i 1991. Siden da har cirka 735.000 flygtninge forladt det tidligere Jugoslavien. Og i 1994 tvang borgerkrigen i Rwanda mere end halvdelen af landets 7,3 millioner indbyggere til at flygte fra deres hjem. Cirka 2,1 millioner rwandere søgte tilflugt i nærliggende afrikanske lande.

Hvorfor bliver problemet værre?

Adskillige faktorer bidrager til at der bliver stadig flere flygtninge. Nogle steder, som for eksempel Afghanistan og Somalia, er det nationale styre brudt sammen. Derved har bevæbnede militser haft frit spil til at plyndre uhæmmet, og det har skabt panik og drevet folk på flugt.

Andre steder skyldes stridighederne nogle komplekse etniske eller religiøse forskelle hvor de stridende parter har som mål at drive bestemte grupper af civilbefolkningen bort. I midten af 1995 klagede en FN-repræsentant over krigen i det tidligere Jugoslavien: „Mange har svært ved at forstå grunden til denne krig, både hvem der kæmper, og hvorfor de gør det. Først er der en masseflugt fra den ene side, og så, tre uger senere, er der en masseflugt fra den anden side. Det er meget svært at forstå selv for dem som er nødt til at følge med i det.“

Vor tids kraftige ødelæggelsesvåben, såsom slagkraftige raketbatterier, missiler, konventionelt artilleri og deslige, gør myrderierne og stridighederne mere omfattende. Resultatet er endnu flere flygtninge. I nyere tid kommer cirka 80 procent af verdens flygtninge fra ulande og er flygtet til tilgrænsende ulande som ikke er i stand til at sørge for dem.

Mange konflikter forværres også af mangelen på fødevarer. Når folk sulter, måske fordi konvojer med nødforsyninger holdes tilbage, tvinges de til at flytte. The New York Times bemærker: „I områder som Afrikas Horn har tørke og krig i forening hærget landet i en sådan grad at det ikke længere kan tilvejebringe et levebrød. Om de tusinder der drager væk er på flugt fra krig eller sult, er kun et akademisk spørgsmål.“

De millioner af uønskede

Principielt går nationerne ind for tanken om asyl, men de bryder sig ikke om de mange flygtninge. Situationen svarer til det der skete i fortidens Ægypten. Da Jakob og hans familie søgte tilflugt i Ægypten for at flygte fra syv års hærgende hungersnød, blev der taget godt imod dem. Farao gav dem lov til at bosætte sig i „den bedste del af landet“. — 1 Mosebog 47:1-6.

Men efterhånden blev israelitterne talrige, „så landet blev fyldt med dem“. Nu begyndte ægypterne at behandle dem strengt, men „jo mere de undertrykte dem, jo talrigere blev de, og jo mere bredte de sig, så man til sidst nærede dyb rædsel for Israels sønner“. — 2 Mosebog 1:7, 12.

På lignende måde nærer nationerne i dag „dyb rædsel“ for det efterhånden stigende antal flygtninge. En af hovedårsagerne til deres frygt er af økonomisk art. Det koster mange penge at give millioner af flygtninge asyl, samt at sørge for mad, tøj og boliger til dem. Mellem 1984 og 1993 steg UNHCR’s årlige udgifter fra 444 millioner dollars til 1,3 milliarder dollars. De fleste af disse penge skænkes af mere velstående lande, hvoraf nogle selv kæmper med økonomiske problemer. Disse lande klager til tider: ’Vi har rigeligt at se til med at hjælpe de hjemløse i vore egne gader. Hvordan kan vi tage ansvaret for de hjemløse i hele verden, især i betragtning af at problemet bliver større og ikke mindre?’

Hvilke forhold komplicerer sagen?

De flygtninge som når frem til et rigt land, finder ofte at deres situation kompliceres af de mange tusinder som er emigreret til samme land af økonomiske årsager. Disse økonomiske emigranter er ikke blevet flygtninge på grund af krig, forfølgelse eller hungersnød. De er kommet for at få et bedre liv, et liv uden fattigdom. Da de ofte foregiver at være flygtninge og besværer asylorganisationerne med falske påstande, gør de det vanskeligt for rigtige flygtninge at få en retfærdig behandling.a

Tilstrømningen af flygtninge og emigranter er blevet sammenlignet med to strømme der i årevis har flydt side om side ind i de rige lande. De stadig strengere immigrationslove har blokeret for strømmen af økonomiske emigranter. Derfor er de blevet en del af flygtningestrømmen, og denne strøm er blevet til en hel flodbølge.

Idet de økonomiske emigranter ved at det kan tage år at behandle deres ansøgning, føler de at det kun kan forbedre deres situation. Hvis deres asylansøgning godkendes, er det godt på den måde at de så kan bo i et mere velstillet land. Hvis ansøgningen afvises, har de i det mindste fået det ud af det at de har tjent nogle penge og lært nogle færdigheder som de kan tage med sig hjem.

I takt med at stadig flere flygtninge, sammen med bedragere, søger ind i de forskellige lande, er mange lande begyndt at afvise flygtninge. Nogle har lukket grænserne for dem. Andre lande har indført love og procedurer der i praksis betyder at man afviser dem. Atter andre har sendt flygtningene tilbage til de lande de kom fra. En UNHCR-publikation har denne kommentar: „Den ubønhørlige stigning i antallet af såvel rigtige flygtninge som økonomiske emigranter har lagt et stærkt pres på den 3500 år gamle asyltradition, som er nær ved at bryde sammen.“

Had og frygt

Noget der bidrager til flygtningenes problemer, er xenofobi, frygt for og had til fremmede. I mange lande er folk af den opfattelse at fremmede er en trussel mod den nationale identitet, kulturen og arbejdspladserne. En sådan frygt kommer nogle gange til udtryk i voldshandlinger. Bladet Refugees siger: „I Europa finder der racistiske overgreb sted hvert tredje minut — og i alt for mange tilfælde er asylcentre mål for angrebene.“

En plakat fra Centraleuropa udtrykker dyb fjendtlighed, en fjendtlighed der i stadig stigende grad genlyder i mange lande. Skydeskiven er de fremmede, der bliver ramt af dens giftige og ondskabsfulde budskab: „De er en afskyelig og smertende byld på vor nations legeme. En etnisk gruppe uden kultur, moral eller religiøse idealer, en pøbel af nomader der kun røver og stjæler. Uvaskede og lusebefængte fylder de vore gader og jernbanestationer. Lad dem pakke deres snavsede pjalter sammen og forsvinde for altid!“

De fleste flygtninge ville hellere end gerne „forsvinde for altid“. De længes efter at komme hjem og leve et fredeligt og normalt liv med deres familie og venner. Men de har ikke noget hjem at rejse til.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 6]

Flygtningenes vilkår

„Vidste du at hundredtusinder af flygtningebørn må gå sultne i seng hver aften? Eller at kun hvert ottende barn af flygtninge nogen sinde har gået i skole? De fleste af disse børn har aldrig været i biografen eller gået tur i en park, og da slet ikke været på museum. Mange af dem vokser op i isolerede lejre, måske bag pigtråd. De har aldrig set en ko eller en hund. Mange flygtningebørn tror også at grønt græs er noget man spiser, ikke at det er noget man tumler rundt og leger på. Flygtningebørn er den mest triste del af mit job.“ — Sadako Ogata, FN’s højkommissær for flygtninge.

[Kildeangivelse]

U.S. Navy photo

[Ramme/illustration på side 8]

Jesus var flygtning

Josef og Maria boede i Betlehem med deres søn Jesus. Astrologer fra Østen kom med gaver i form af guld, røgelse og myrra. Da de var taget af sted, viste en engel sig for Josef og sagde: „Stå op, tag det lille barn og dets moder med og flygt til Ægypten, og bliv dér indtil jeg giver dig besked; for Herodes står i begreb med at søge efter det lille barn for at rydde det af vejen.“ — Mattæus 2:13.

Hurtigt søgte de tre asyl i et fremmed land — de blev flygtninge. Herodes blev rasende over at astrologerne ikke havde givet ham besked om hvor han kunne finde den der ifølge profetien skulle være jødernes konge. I et forgæves forsøg på at dræbe Jesus beordrede han sine mænd til at slå alle drengebørn i og omkring Betlehem ihjel.

Josef og hans familie blev i Ægypten indtil Guds engel igen viste sig for Josef i en drøm. Engelen sagde: „Stå op, tag det lille barn og dets moder og begiv dig til Israels land, for de der efterstræbte det lille barns sjæl er døde.“ — Mattæus 2:20.

Josef ønskede øjensynlig at bosætte sig i Juda, hvor de havde boet før de flygtede til Ægypten. Men i en drøm blev han advaret om at det ville være farligt for dem. Endnu en gang fik den overhængende fare for vold indflydelse på deres liv. Josef, Maria og Jesus rejste mod nord til Galilæa og slog sig ned i byen Nazaret.

[Illustrationer på side 7]

I de senere år har millioner måttet flygte til andre lande for at redde livet

[Kildeangivelser]

Øverst til venstre: Albert Facelly/Sipa Press

Øverst til højre: Charlie Brown/Sipa Press

Nederst: Farnood/Sipa Press

[Kildeangivelse på side 4]

Drengen til venstre: UN PHOTO 159243/J. Isaac