Jomfruelighed — hvorfor?

„JOMFRUELIGHEDENS KULT“ — sådan kalder Randall Balmer, professor i religion ved Barnard College/Columbia University, den tilsyneladende voksende tendens blandt teenagere til at vente med seksuelt samkvem til de bliver ældre.

Det er ikke overraskende at en stor del af opfordringerne til seksuel afholdenhed kommer fra religiøse organisationer. „Men motivet bag Jomfruelighedens kult er verdsligt, ikke religiøst,“ pointerer dr. Balmer. „Den egentlige bevæggrund til at forblive jomfru er frygt — ikke frygt for Guds straf, men frygt for at pådrage sig en dødelig sygdom.“ Som en modsætning til „Jomfru Maria-kulten“, der skildrer afholdenhed som et religiøst ideal, nævner han „Jomfruelighedens kult“, der fremstiller afholdenhed som et sundhedsspørgsmål.

„At moralen bestemmes af frygten for at pådrage sig en sygdom, viser hvilken sørgelig forfatning religionen befinder sig i,“ fortsætter dr. Balmer. „Religiøse ledere der er forhippede på at undgå at fornærme nogen, har tilbudt en slap moral — eller slet ingen. Det er derfor blevet overladt til forskerne og sundhedsvæsenet at give de unge seksualvejledning.“

Situationen er en anden blandt sande kristne. En ung mand ved navn Chad er opdraget som et af Jehovas vidner. En dag kom en ung pige hen til ham og begyndte at snakke med ham. Men han blev hurtigt klar over at hun ville andet end bare at snakke. Chad siger: „Min første tanke var at jeg ikke kunne svigte Jehova. Jeg ønsker at glæde Jehova, og derfor sagde jeg til hende at jeg var nødt til at gå.“

Ligesom Chad følger mange unge blandt Jehovas vidner en høj moral, ikke bare for at bevare et godt helbred, men først og fremmest for at behage Skaberen, Jehova Gud. Det er ikke frygt for at pådrage sig en sygdom der styrer deres moral. Disse unge følger derimod opfordringen i Prædikeren 12:1: „Husk din store Skaber i din unge manddoms dage.“