Hvad den verbale vold kan skyldes
„Af hjertets overflod taler munden.“ — Mattæus 12:34.
JESUS KRISTUS udtalte ovenstående ord for næsten to tusind år siden. Ja, ens inderste følelser og motiver kommer ofte til udtryk gennem det man siger. Ens tale kan være opbyggende. (Ordsprogene 16:23) Men den kan også være nedbrydende. — Mattæus 15:19.
En kvinde siger om sin mand: „Jeg kan aldrig forudsige hvornår han bliver vred. At bo sammen med ham er ofte som at gå igennem et minefelt — man ved aldrig hvornår man udløser det næste raserianfald.“ Richard befinder sig i en lignende situation. Han siger: „Lydia er altid opsat på at skændes. Hun nøjes ikke bare med at tale; hun gennemhegler mig på en aggressiv måde og peger fingre ad mig som om jeg var et lille barn.“
Skænderier kan naturligvis opstå i selv de bedste ægteskaber, og alle ægtefæller siger ting de senere fortryder. (Jakob 3:2) Men at rette verbale angreb mod hinanden er at gå et skridt videre fordi man gennem nedladende og kritisk tale forsøger at få magt over sin ægtefælle. Undertiden skjules ondsindet tale bag en facade af mildhed. Salmisten David beskrev for eksempel en mand der talte indsmigrende, men som inderst inde var ond: „Glattere end smør er ordene fra hans mund, men hans hjerte er indstillet på kamp. Hans ord er blødere end olie, men de er dragne sværd.“ (Salme 55:21; Ordsprogene 26:24, 25) Sårende ord kan, i både direkte og tilsløret form, ødelægge et ægteskab.
Hvordan det begynder
Hvad er det der får en person til at bruge verbal vold? Som regel kan det spores tilbage til det man ser og hører. I mange lande betragtes sarkasme, fornærmelser og skarp kritik som accepteret og endda som et udtryk for humor.a Især mænd kan være påvirket af medierne, som ofte fremstiller ’rigtige’ mænd som værende dominerende og aggressive.
Mange der rakker ned på andre, er vokset op i hjem hvor moderen eller faderen regelmæssigt har givet kraftigt udtryk for deres vrede, fortrydelse og mishag. Lige fra barnsben har de derfor haft opfattelsen af at det er normalt at have en sådan adfærd.
Et barn der vokser op i et sådant miljø, lærer ikke blot at tale på en bestemt måde, men får også undertiden et fordrejet syn på sig selv og andre. Hvis forældrene for eksempel taler hårdt til barnet, kan det vokse op og føle sig udueligt eller blive vredladent. Alene det at høre at faderen bruger skældsord over for moderen, har stor indvirkning på et barn. Selv et lille barn kan opfatte sin fars foragt for kvinder. En dreng kan ved at betragte sin far få det indtryk at mænd har ret til at herske over kvinder ved at skræmme eller slå dem.
Der er stor risiko for at vrede forældre får et vredladent barn der vokser op og bliver „en der let bliver forbitret“ og „begår mange overtrædelser“. (Ordsprogene 29:22) Brugen af fornærmende tale kan således gå i arv fra den ene generation til den anden. Det er derfor med god grund at apostelen Paulus gav fædre denne vejledning: „I må ikke opirre jeres børn.“ (Kolossenserne 3:21) Ifølge Theological Lexicon of the New Testament kan det græske ord for „opirre“ interessant nok indeholde tanken om „at forberede sig til og opildne til strid“.
Forældrenes dårlige eksempel er selvfølgelig ingen undskyldning for at man langer ud efter andre, hverken verbalt eller på anden måde. Det kan imidlertid delvis forklare hvordan tilbøjeligheden til at bruge skarpe og ringeagtende bemærkninger kan blive en indgroet vane. En ung mand er måske ikke fysisk voldelig over for sin kone, men mishandler han hende med sine ord og sindsstemninger? En selvransagelse vil måske afsløre at han har ladet sig forme af sin faders kvindefjendske holdninger.
Det samme kan tydeligvis også gælde for kvinder. Hvis en datter hører sin mor bruge skældsord over for sin mand, er det sandsynligt at hun vil behandle sin mand på samme måde når hun bliver gift. Et bibelsk ordsprog siger: „Hellere bo i et ørkenland end have en stridbar og arrig kone.“ (Ordsprogene 21:19, den danske autoriserede oversættelse) Dog er der noget som tyder på at det især er mænd der har problemer i den retning.
’Undertrykkernes magt’
I et ægteskab er det som regel manden der sidder inde med den største magt. Eftersom han i de fleste tilfælde er fysisk stærkere end kvinden, vil enhver trussel om fysisk vold virke endnu mere skræmmende.b Derudover har manden ofte flere jobmuligheder og som følge heraf større økonomisk uafhængighed. En kvinde som er udsat for verbal vold, kan derfor let føle sig fanget og alene. Hun kan sikkert tilslutte sig kong Salomons ord: „Jeg vendte tilbage og så al den undertrykkelse der begås under solen, og se! de undertryktes tårer, men ingen trøstede dem; nej, det var deres undertrykkere der havde magten, og ingen trøstede dem.“ — Prædikeren 4:1.
Det er frustrerende for en kvinde hvis hendes mand svinger fra den ene yderlighed til den anden — hvis han det ene øjeblik er flink og rar, det næste kritisk og umedgørlig. (Jævnfør Jakob 3:10.) Hvis manden måske er en god forsørger, kan en kvinde der er udsat for hans verbale angreb, komme til at føle skyld og tænke at der er noget galt i deres ægteskab. Hun giver måske oven i købet sig selv skylden for sin mands opførsel. En kvinde indrømmer: „Ligesom det er tilfældet med fysisk mishandlede kvinder, troede jeg at det var min skyld.“ En anden siger: „Jeg bildte mig selv ind at jeg kunne få fred hvis blot jeg anstrengte mig endnu mere for at forstå ham og ’være tålmodig’ med ham.“ Desværre fortsætter mishandlingen ofte.
Det er virkelig tragisk når mænd misbruger deres magt ved at undertrykke den kvinde de har lovet at elske og værne om. (1 Mosebog 3:16) Hvad kan der gøres i en sådan situation? En kvinde siger: „Jeg har ikke lyst til at gå fra ham. Jeg vil bare have at han holder op med at mishandle mig.“ En mand indrømmer efter ni års ægteskab: „Jeg kan godt se at vores forhold er præget af skælden og smælden og at det er mig der har skylden. Jeg ønsker virkelig at forandre mig og vil meget nødig forlade min kone.“
Som det vil fremgå af næste artikel, er der hjælp at hente til dem hvis ægteskab er hjemsøgt af verbal vold.
[Fodnoter]
a Det samme var øjensynlig tilfældet i det første århundrede. The New International Dictionary of New Testament Theology bemærker at det „for grækerne var en kunst at vide hvordan man kunne fornærme andre og selv kunne finde sig i andres fornærmelser“.
b Verbal aggression kan være et springbræt til vold i hjemmet. (Jævnfør Anden Mosebog 21:18.) En vejleder for voldsramte kvinder siger: „Hver eneste af de kvinder der kommer for at søge om politibeskyttelse fordi de udsættes for prygl, knivstik eller kvælning, kan fortælle sin egen lange og smertefulde historie om ikkefysisk vold.“
[Tekstcitat på side 6]
Tragisk nok misbruger mange mænd deres magt ved at undertrykke den kvinde de har lovet at elske og værne om
[Illustration på side 7]
Et barn påvirkes af den måde forældrene behandler hinanden på