Hvem befinder sig i åndeverdenen?

VERDEN er nærmest blevet ’et supermarked’ af religiøse opfattelser og trosretninger. Alene i Afrika findes der i tusindvis af religiøse grupper der hver især har deres egen opfattelse af hvad der foregår i åndeverdenen. Men hvis man vil have et klart og sandfærdigt billede af hvordan det forholder sig, må man søge til Bibelen. Bibelen fortæller at der både findes gode og onde åndeskabninger. Den forklarer os også hvem vi kan søge hjælp og beskyttelse hos.

Jehova, den almægtige Gud

Traditionel religion i Afrika lærer at der findes en almægtig Gud der står over forfædrene og de forskellige guddomme. I bogen African Mythology hedder det for eksempel: „Der hersker ingen tvivl om at næsten alle — om ikke alle — afrikanere tror på et højeste Væsen, skaberen af alle ting.“ I bogen African Religion in African Scholarship hedder det: „Da Gud har absolut kontrol med universet, er alle andre væsener og al magt en følge af Ham. Han sidder inde med absolut magt og myndighed.“

Bibelen siger også at der findes en Gud der sidder inde med den højeste myndighed i åndeverdenen. Den beskriver ham som „gudernes Gud og herrernes Herre, den store, vældige og frygtindgydende Gud, der ikke behandler nogen med partiskhed eller tager imod bestikkelse“. — 5 Mosebog 10:17.

Overalt i Afrika har man givet den man betragter som den øverste gud, hundreder forskellige navne og titler. Men hvad siger Bibelen om Guds navn? Salmisten skrev: „Du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ (Salme 83:18) Dette hellige navn forekommer over 7000 gange i den bibelske beretning, men nogle bibeloversættere har erstattet det med titler som „Gud“ eller „Herren“.

Da Jehova er almægtig, kan han hjælpe os. Han beskriver sig selv som „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed, som bevarer loyal hengivenhed mod tusinder, tilgiver misgerning og overtrædelse og synd, men på ingen måde fritager for straf“. — 2 Mosebog 34:6, 7; 1 Samuel 2:6, 7.

Englene, Guds mægtige tjenere

Længe før Jehova skabte jorden og menneskene, frembragte han nogle åndeskabninger i himmelen. Bibelen siger at da Gud „grundlagde jorden“ ’brød alle gudssønnerne ud i hyldestråb’. (Job 38:4-7) Der findes millioner af engle. Jehovas tjener Daniel beskrev hvordan han i et syn af det himmelske havde set ’tusind gange tusind der tjente Gud, og ti tusind gange ti tusind der stod foran ham’. — Daniel 7:10.

Den første åndeskabning Jehova skabte, var ham der senere blev kendt som Jesus Kristus. (Johannes 17:5; Kolossenserne 1:15) Før han kom til jorden som menneske, levede han i himmelen som en mægtig åndeskabning. Efter Jesu død som menneske blev han oprejst til himmelen, hvor han genoptog sin tilværelse som en mægtig åndeskabning. — Apostelgerninger 2:32, 33.

Jesus har stor magt i himmelen. I Judas 9 kaldes Jesus, der også er kendt under navnet Mikael, for „ærkeengelen“, hvilket betyder at han er den øverste eller mægtigste engel. (1 Thessaloniker 4:16) Han har også myndighed over jorden. Jehova har givet ham „herredømme og ære og kongemagt, og alle folkeslag, folkestammer og tungemål skal tjene ham“. (Daniel 7:13, 14) Trods sin store myndighed er Jesus dog stadig underlagt sin Fader, Jehova. — 1 Korinther 11:3.

De trofaste engle står til tjeneste både for Jehova og for hans tjenere på jorden. Apostelen Paulus skrev: „Er [englene] ikke alle ånder i offentlig tjeneste, udsendt for at tjene dem som skal arve frelse?“ (Hebræerne 1:14) De er især interesserede i at folk skal lære sandheden om Jehova at kende. Apostelen Johannes så i et syn „en anden engel flyve midt på himmelen, og han havde en evigvarende god nyhed at forkynde som godt nyt for dem der bor på jorden, og for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk, idet han sagde med høj røst: ’Frygt Gud og giv ham ære.’“ — Åbenbaringen 14:6, 7.

Satan og dæmonerne — fjender af Gud og menneskene

Sørgeligt nok er ikke alle engle forblevet trofaste mod Gud. Nogle har gjort oprør mod ham og er derved blevet fjender af både Gud og menneskene. Satan Djævelen har ført an i dette oprør.

Mange i dag tror ikke på Satan, men ingen benægter det ondes eksistens. At tro på det onde uden at tro at det har en årsag, fører dog til „et uundgåeligt problem,“ konkluderer bogen The Death of Satan. „Vi drager en slutning som vor kultur ikke længere kan sætte ord på.“

I Bibelen sættes der imidlertid ord på det onde, og den forklarer hvorfra det onde stammer. Den forklarer at alle de engle Jehova skabte, var retfærdige og gode; han skabte ingen onde engle. (5 Mosebog 32:4; Salme 5:4) Men ligesom menneskene fik englene mulighed for at vælge mellem ret og uret. En af disse fuldkomne åndesønner opdyrkede et selvisk ønske om at tilrane sig den tilbedelse som med rette tilkommer Jehova. Derved gjorde han sig fortjent til navnet Satan, der betyder „modstander“. (Jævnfør Jakob 1:14, 15.) Satan er ikke blot en såkaldt „trickster“, eller drilleånd, sådan som nogle afrikanske religioner lærer; han er heller ikke en slags „bodyguard“ der beskytter dem der regelmæssigt ofrer til ham. Bibelen viser at han er en helt igennem ond person.

Andre engle har sluttet sig til Satan i hans oprør mod Gud. Disse dæmonengle er også onde, fjender af dem der bor på jorden. I fortiden gjorde de nogle mennesker stumme og blinde. (Mattæus 9:32, 33; 12:22) De påførte andre, deriblandt børn, sygdomme, og nogle gjorde de sindssyge. (Mattæus 17:15, 18; Markus 5:2-5) Intet fornuftigt menneske vil have noget som helst at gøre med Satan eller hans dæmoner.

Hvor befinder vore forfædre sig?

Millioner af mennesker i Afrika og andre steder tror ikke at døden er afslutningen på livet. De mener at døden blot er en overgang til livet i åndeverdenen, hvor der både findes guder og forfædre. Religionsforskeren John Mbiti, der er ekspert i afrikanske religioner, skriver følgende om troen på forfædrene, som han kalder ’de levende-døde’: „Det er disse ’ånder’ afrikanerne interesserer sig mest for . . . [Ånderne] viser interesse for og har kendskab til det der foregår i familien [på jorden]. . . . De vogter over familieanliggender, traditioner, moralspørgsmål og forskellige gøremål. Hvis man forbryder sig i disse spørgsmål, forbryder man sig i virkeligheden imod forfædrene, der fungerer som en slags usynligt politi som holder øje med familien og samfundet. Da de levende-døde stadig er ’mennesker’, er de derfor de bedste mellemmænd mellem Gud og menneskene; de kender menneskenes behov, for de har ’for nylig’ været hos menneskene, og de kan samtidig uhindret kommunikere med Gud.“

Men hvad siger Bibelen om de dødes tilstand? Den viser at der ikke findes sådanne „levende-døde“. Man er enten levende eller død, aldrig begge dele. Guds ord lærer os at de døde hverken kan høre, se, tale eller tænke. De døde er ikke i stand til at overvåge de levende, for Bibelen siger: „De døde ved slet ingenting . . . Deres kærlighed og deres had og deres skinsyge er allerede gået til grunde. . . . Der er hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom i Sheol [graven] hvor du går hen.“ (Prædikeren 9:5, 6, 10) „Han [mennesket] vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde.“ — Salme 146:4.

Tilbage til støvet

Hvis du har svært ved at acceptere denne tanke, vil det måske være en hjælp at tænke over hvad der skete med det første menneske, Adam. Jehova dannede Adam „af støv fra jorden“. (1 Mosebog 2:7) Da Adam overtrådte Jehovas bud, var straffen døden. Gud sagde til ham: „Du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ — 1 Mosebog 3:19.

Før Jehova skabte Adam af støvet, eksisterede Adam ikke. Da han ’vendte tilbage til jorden’, blev han atter livløs, ligesom støvet. Han blev ikke overført til en verden befolket med forfædrenes ånder. Han kom hverken i himmelen eller i helvede. Da han døde, ophørte han med at eksistere.

Gælder det samme andre mennesker der dør? Ja, det gør det, for Bibelen siger: „Alle [både mennesker og dyr] går samme sted hen. Alle er af støv, og alle vender tilbage til støvet.“ (Prædikeren 3:20) Bibelen lover imidlertid at Gud vil give de mennesker der er døde, livet igen på en paradisisk jord, men det ligger stadig ude i fremtiden. (Johannes 5:28, 29; Apostelgerninger 24:15) Indtil det sker, behøver vi ikke at frygte de døde eller at bringe ofre til dem, for de kan hverken hjælpe os eller skade os.

Satan og hans dæmoner ønsker at bedrage folk så de tror noget forkert om den tilstand deres døde forfædre befinder sig i. De fremmer derfor den løgn at folk fortsætter med at leve efter døden, blandt andet ved at de udbreder usande historier. (1 Timoteus 4:1) De benytter sig også af syner, drømme og åndemedier for at narre folk til at tro at de har kommunikeret med de døde. Men det er ikke de døde de har været i kontakt med. Det er dæmoner der giver sig ud for at være afdøde mennesker! Det er derfor Jehova i stærke vendinger fordømmer dem der spørger de døde til råds, enten direkte eller indirekte gennem forskellige former for spådomskunst. — 5 Mosebog 18:10-12.

[Illustration på side 6]

Dæmonerne bedrager og skræmmer folk ved hjælp af syner, drømme og åndemedier

[Illustrationer på side 7]

For at vildlede folk giver dæmoner sig ud for at være afdøde mennesker