Unge spørger:

Skal jeg bekende min synd?

„Jeg skammer mig dybt og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg ville egentlig gerne gå til mine forældre, men jeg skammer mig utrolig meget.“ — Lisa.a

SÅDAN skrev en fortvivlet ung kvinde. Hun havde i nogle år været interesseret i en ikketroende da hun en dag, under indflydelse af alkohol, gik i seng med ham.

Sørgeligt nok sker sådan noget fra tid til anden, selv for kristne unge. Jo yngre og mere uerfaren man er, jo flere fejl er man tilbøjelig til at begå. Én ting er at begå en mindre fejl, men det er noget helt andet at begå alvorlige overtrædelser, som for eksempel kønslig umoralitet. (1 Korinther 6:9, 10) Når unge havner i et sådant uføre, har de brug for hjælp. Problemet er at det ikke er nemt at bekende sine fejltrin.

En kristen pige havde et seksuelt forhold før hun blev gift. Hun besluttede at bekende det over for menighedens ældste og satte endda en dato for hvornår hun ville gøre det. Men hun udskød datoen. Senere udskød hun den igen, og snart var der gået et helt år.

„Intet skjult“

Hvis du har begået en alvorlig synd, må du indse at det er en meget dårlig idé at holde det hemmeligt. På en eller anden måde kommer det som regel for en dag. Mark husker at han som dreng kom til at smadre en lertøjsdekoration. Han fortæller: „Jeg forsøgte omhyggeligt at lime den sammen igen, men der gik ikke lang tid før mine forældre fik øje på revnerne.“ Du er ganske vist ikke længere et barn, men de fleste forældre kan som regel fornemme når der er et eller andet galt med deres børn.

„Jeg forsøgte at lyve mig fra mine problemer,“ fortæller den 15-årige Ann, „men det gjorde bare situationen værre.“ I de fleste tilfælde bliver løgne afsløret. Og når dine forældre finder ud af at du har løjet, bliver de sikkert oprørte — måske mere oprørte end hvis du fra begyndelsen havde spillet med åbne kort.

Af større betydning er imidlertid det som Bibelen siger: „Der er intet skjult som ikke vil blive gjort kendt, og heller intet omhyggeligt gemt som aldrig vil blive opdaget og komme frem i lyset.“ (Lukas 8:17) Jehova ved hvad vi har gjort, og hvad vi er i færd med at gøre. Vi har ikke større chance for at gemme os for ham end Adam havde. (1 Mosebog 3:8-11) Med tiden bliver dine synder måske også kendt af andre. — 1 Timoteus 5:24.

At fortie det kan også skade dig på en anden måde. Salmisten David skrev: „Da jeg tav stille, hensmuldrede mine knogler ved min stønnen dagen lang. For dag og nat lå din hånd tungt på mig.“ (Salme 32:3, 4) Ja, den belastning det er at holde det hemmeligt, kan koste dyrt i følelsesmæssig henseende. Bekymring og skyld, samt frygten for at blive afsløret, kan gøre dig syg om hjertet. Du begynder måske at holde dig på afstand af venner og familie. Måske føler du endda at du har mistet dit forhold til Gud. En ung mand ved navn Andrew har forklaret: „Jeg har virkelig haft samvittighedsnag fordi jeg har bedrøvet Jehova. Det åd mig op indefra.“

Bryd tavsheden

Kan man på nogen måde komme ud af denne følelsesmæssige turbulens? Ja, det kan man. Salmisten siger: „Min synd gav jeg omsider til kende for dig, og min misgerning dækkede jeg ikke over. . . . Og du tilgav min syndeskyld.“ (Salme 32:5; jævnfør Første Johannesbrev 1:9.) Andrew fandt også sand lindring ved at bekende sin synd. Han fortæller: „Jeg nærmede mig Jehova og bad ham inderligt om tilgivelse.“

Det kan du også gøre. Bed til Jehova. Han ved hvad du har gjort, men indrøm det ydmygt over for ham i bøn. Bed om tilgivelse, og hold dig ikke tilbage fordi du føler at du er uværdig til at modtage hjælp. Jesus døde for at vi kan opnå et godt forhold til Gud på trods af vores ufuldkommenhed. (1 Johannes 2:1, 2) Du kan også bede om styrke til at gøre de fornødne forandringer. At læse Salme 51 kan være en stor hjælp for dig i forbindelse med at henvende dig til Gud på denne måde.

Sig det til dine forældre

Det er imidlertid ikke nok blot at bekende det over for Gud. Du er også forpligtet til at fortælle det til dine forældre. Gud har befalet dem at opdrage dig „i Jehovas tugt og formaning“. (Efeserne 6:4) Det kan de kun gøre hvis de kender til dine problemer. Det er sandsynligvis hverken nemt eller behageligt for dig at skulle sige det til dine forældre. Men når de er kommet med deres første forskrækkede udbrud, vil de sikkert få styr på deres følelser. De vil sikkert også glæde sig over at du har vist dem den tillid at delagtiggøre dem i dit problem. I Jesu billedtale om den fortabte søn fortælles der om en ung mand som begik kønslig umoralitet. Men da han endelig bekendte sin synd, bød hans far ham velkommen med åbne arme. (Lukas 15:11-24) Dine forældre vil uden tvivl også komme dig til undsætning. De holder jo stadig af dig.

Du frygter måske at du kommer til at såre dine forældre. Men det er ikke det at du bekender en synd, der sårer dem; det er det at du har begået en synd. Bekendelsen er det første skridt hen imod at læge dette sår. Førnævnte Ann betroede sig til sine forældre og følte sig usigelig lettet bagefter.b

Noget andet der kan afholde en fra at gå til bekendelse, er at man føler sig skamfuld og forlegen. Da den trofaste skriftlærde Ezra skulle bekende folkets synder, ikke sine egne, sagde han: „Jeg føler mig skamfuld og forlegen ved at løfte mit ansigt mod dig, min Gud.“ (Ezra 9:6) I virkeligheden er det sundt at man føler sig skamfuld når man har gjort noget forkert. Det viser at samvittigheden stadig fungerer. Med tiden vil disse følelser glide i baggrunden. Andrew udtrykker det på denne måde: „Det er meget svært og pinligt at gå til bekendelse. Men bevidstheden om at Jehova tilgiver i rigt mål, er en stor lettelse.“

Søg hjælp hos de ældste

Hvis du er kristen, er det ikke nok blot at gå til bekendelse over for dine forældre. Andrew fortæller: „Jeg var klar over at jeg også måtte fortælle menighedens ældste om problemet. Det var dejligt at vide at de var parate til at hjælpe mig.“ Ja, unge blandt Jehovas Vidner kan og bør gå til menighedens ældste for at hente hjælp og opmuntring. Men hvorfor kan man ikke blot bede til Jehova og lade det være godt med det? Fordi Jehova har givet de ældste det hverv at ’våge over vore sjæle’. (Hebræerne 13:17) De kan hjælpe dig til ikke at begå samme synd igen. — Jævnfør Jakob 5:14-16.

Før ikke dig selv bag lyset ved at tro at du blot kan hjælpe dig selv. Hvis du virkelig skulle være stærk nok til det, ville du så overhovedet have begået den synd? Du må tydeligvis have hjælp fra andre. Andrew viste mod og søgte hjælp. Hans råd lyder: „Jeg vil opfordre enhver der er eller har været indblandet i alvorlige synder, til at betro sig til Jehova og til en af hans hyrder.“

Men hvordan skal man gribe det an? Udvælg en ældste som du føler du har det godt med. Du kunne begynde med at sige: „Der er lige noget jeg gerne vil tale med dig om,“ eller: „Jeg har et problem,“ eller: „Jeg har et problem og har brug for din hjælp.“ Din ærlighed og åbenhed viser noget om din sindsændring og dit ønske om at lave om på forholdene.

’Jeg er bange for at blive udstødt’

Risikerer du at blive udstødt? Det er sandt at man kan blive udstødt for alvorlige overtrædelser, men det sker ikke automatisk. Udstødelse anvendes over for dem der nægter at vende om — dem som stædigt nægter at ændre sig. Ordsprogene 28:13 siger: „Den der dækker over sine overtrædelser får ikke held, men den der bekender dem og opgiver dem, vises der barmhjertighed.“ Det at du har henvendt dig til de ældste for at få hjælp, er et udtryk for dit ønske om at ændre kurs. Ældste er der hovedsagelig for at læge, ikke for at straffe. De er forpligtede til at behandle Guds folk med venlighed og værdighed. De ønsker at hjælpe dig til at ’træde lige spor med dine fødder’. — Hebræerne 12:13.

Hvis der er tale om bedrageri, eller hvis det alvorlige urette forhold har stået på i længere tid, vil man måske have svært ved at få øje på „gerninger der stemmer med sindsændringen“. (Apostelgerninger 26:20) Det kan i visse tilfælde resultere i udstødelse. Og selv om overtræderen har ændret sind, er de ældste nødt til at give en eller anden form for tugt. Skal man blive vred eller bitter over deres afgørelse? I Hebræerbrevet 12:5, 6 tilskynder Paulus os: „Min søn, forklejn ikke tugten fra Jehova, giv heller ikke tabt når du retledes af ham; for den Jehova elsker, tugter han; ja, han svinger svøben over enhver som han tager imod som søn.“ Uanset hvilken tugt du modtager, må du se den som et udtryk for at Gud elsker dig. Husk at ægte sindsændring vil føre til at du igen opnår et godt forhold til vor barmhjertige Fader, Jehova Gud.

Det kræver mod at indrømme sine fejltagelser. Men ved at gøre det kan du ikke alene få rene linjer mellem dig og dine forældre, men også mellem dig og Jehova Gud. Lad ikke frygt, stolthed eller forlegenhed afholde dig fra at søge hjælp. Husk: Jehova „vil tilgive i rigt mål“. — Esajas 55:7.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 12]

’Jeg vil opfordre enhver der har syndet, til at betro sig til Jehova.’ — Andrew

[Illustration på side 11]

At betro sig til sine forældre kan føre til åndelig helbredelse