Unge spørger:
Hvorfor skal jeg være så syg?
DA JASON var 13 år, satte han næsen op efter en dag at komme til at virke som heltidstjener på Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn i New York, også kaldet Betel. Han lavede endda en trækasse som han kaldte betelkassen. Heri begyndte han at samle forskellige ting som han mente at han ville få brug for når han engang kom på Betel.
Men blot tre måneder efter at Jason fyldte 18 år, fik han konstateret Crohns sygdom, en skånselsløs, smertefuld tarmsygdom. Han siger: „Jeg var fuldstændig knust. Jeg ringede straks til min far på hans arbejde og bare græd. Jeg vidste at jeg nu godt kunne vinke farvel til min drøm om at komme på Betel.“
Sygdom er en af hovedårsagerne til „at hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu“. (Romerne 8:22) Selv om adskillige millioner unge mennesker lider af en eller anden sygdom, får mange det heldigvis bedre med tiden. Andre derimod må kæmpe med kroniske eller ligefrem livstruende sygdomme. Mange unge lider af astma, sukkersyge, seglcelleanæmi, infektionssygdomme, epilepsi, mentale lidelser og kræft. Nogle unge lider endda af flere sygdomme samtidig.
’Hvorfor lige mig?’
Sygdomme forårsager ofte mentalt og følelsesmæssigt stress, for ikke at tale om fysisk stress. Hvis sygdom for eksempel holder én væk fra skolen i månedsvis, kommer man måske ikke blot bagefter i timerne, men man føler sig heller ikke længere som en del af kammeratskabet. Når 12-årige Sunny i perioder må være væk fra skole på grund af hospitalsophold, tænker han: ’Hvad mon mine klassekammerater laver? Går jeg glip af noget i dag?’
Det kan også gå ud over ens åndelige vækst hvis man er for syg til at overvære de kristne møder eller til at læse i Bibelen. Hvis det er tilfældet, har man brug for ekstra følelsesmæssig og åndelig støtte. Måske nægter man i begyndelsen at tro lægens diagnose. Senere bliver man måske vred på sig selv og tror at man på en eller anden måde kunne have undgået sygdommen. Nogle tænker måske: ’Hvorfor har Gud ladet dette ske for mig?’ (Jævnfør Mattæus 27:46.) Faktisk er det helt normalt at man bliver mere eller mindre deprimeret.
En ung tror måske at hvis han gør en særlig indsats og opfører sig eksemplarisk, vil Gud fjerne hans sygdom. Men en sådan tankegang kan føre til skuffelse, da Gud ikke har lovet at helbrede os mirakuløst nu. — 1 Korinther 12:30; 13:8, 13.
Måske havde du håbet aldrig at skulle dø og at være i live når Gud lader „den store trængsel“ bryde løs. (Åbenbaringen 7:14, 15; Johannes 11:26) Hvis det forholder sig sådan, kan en livstruende sygdom være en ekstra svær belastning at klare. Du spekulerer måske på om du har gjort et eller andet der har såret Jehova, eller om Gud netop har udvalgt dig for at prøve din uangribelighed. Men det er ikke den rigtige måde at tænke på. Guds ord, Bibelen, siger: „Med ondt kan Gud nemlig ikke prøves, og selv prøver han ingen med noget ondt.“ (Jakob 1:13) Sygdom og død er en ulykkelig del af menneskers nuværende tilværelse, og vi er alle underlagt „tid og tilfælde“. — Prædikeren 9:11.
Hvordan klarer jeg frygten?
Hvis du er blevet alvorligt syg, oplever du måske for første gang dyb frygt. I bogen How It Feels to Fight for Your Life (Hvordan det føles at kæmpe for sit liv) kan man læse om 14 unge mennesker med alvorlige sygdomme. Anton på ti troede for eksempel at han ville dø under et astmaanfald. Og 16-årige Elizabeth havde knoglekræft og turde ikke at falde i søvn om aftenen da hun var bange for ikke at vågne op igen.
Unges frygt kommer til udtryk på forskellige måder. Nogle frygter for eksempel at de aldrig vil blive gift fordi ingen vil have dem, eller at de ikke vil få sunde børn senere i livet. Andre frygter at de vil smitte nogen i familien, og det uanset om det er en smitsom sygdom de har pådraget sig, eller ej.
Hvis ens sygdom har stabiliseret sig eller man er begyndt at få det bedre, kan selv den mindste antydning af en forværring bringe frygten tilbage. Hvis du har følt en sådan frygt, ved du hvor stærk den kan være. Heldigvis fortager denne bølge af negative følelser sig som regel med tiden, og man kan begynde at se mere rationelt på sin situation.
Det er en udfordring at være syg
„Som ung er der ikke det man ikke kan klare,“ siger førnævnte Jason. „Så pludselig bliver man alvorligt syg og er ikke længere nogen supermand. Man føler sig gammel på én nat og må skrue ned for blusset.“ Ja, det er en udfordring at stå over for nye begrænsninger.
For Jason har det også været en stor udfordring at andre ikke kan sætte sig ind i hans situation. Jason lider af en sygdom man ikke umiddelbart kan se. Han ser sund og rask ud, men er det ikke. „Min krop optager ikke føde som den skal,“ forklarer Jason. „Jeg må derfor spise ofte og mere end så mange andre. Alligevel er jeg tynd. Nogle gange bliver jeg så træt at jeg selv midt på dagen ikke kan holde mine øjne åbne. Men folk kommer med antydninger om at jeg er doven eller for god ved mig selv. De siger: ’Du ved godt du kan gøre det bedre. Du prøver ikke engang!’“
Jason har mindre søskende som ikke altid forstår hvorfor han ikke kan foretage sig så meget som før, såsom at tage med dem ud at spille bold. „Men jeg ved at hvis jeg kommer til skade, kan det tage flere uger inden jeg er på mærkerne igen,“ siger Jason. „De er tilbøjelige til at sammenligne min smerte med deres og tænker: ’Han jamrer sig bare for at få opmærksomhed.’ Deres værste smerte er nok noget i retning af en forstuvet fod, og derfor kan de simpelt hen ikke fatte hvordan min smerte føles.“
Hvis din sygdom synes at være en belastning for din familie, kæmper du måske med skyldfølelse. Dine forældre føler måske også en vis form for skyld. Jason siger: „Begge mine forældre tror at de kan have givet mig sygdommen. Børn affinder sig normalt med en sygdom når de har fået den ind på livet. Men det er sværere for forældre at klare det. De undskylder igen og igen over for mig. Jeg må hele tiden gøre mit bedste for at prøve at befri dem for denne skyldfølelse.“
Ubehagelige lægebesøg
Det kan være meget ubehageligt at skulle til læge hele tiden. Man kan føle sig ubetydelig og hjælpeløs. Alene det at sidde i et venteværelse på et hospital kan være en frygtelig oplevelse. Joseph på 14 er hjertepatient og siger: „Man føler sig . . . så alene og synes at det kunne være rart at have en ved sin side.“ Sørgeligt nok får ikke alle unge den form for støtte de har brug for, selv ikke fra deres egne forældre.
Lægeundersøgelser kan også gøre en ængstelig. Nogle undersøgelser er endda ligefrem ubehagelige. Og så må man ofte spændt vente i dagevis eller flere uger på at få svar. Men husk dette: At få stillet en diagnose hos en læge er ikke det samme som at aflægge en prøve i skolen; at have et medicinsk problem er ikke ensbetydende med at du på en eller anden måde har kludret i det.
Faktisk kan en undersøgelse være meget værdifuld. Den kan for eksempel vise at dit problem let kan behandles. Eller hvis det modsatte er tilfældet, kan den hjælpe dig til at finde ud af hvad du kan gøre for at leve med sygdommen. Måske viser undersøgelsen at du slet ikke har den sygdom du troede. Drag derfor ikke forhastede slutninger om din tilstand.
For mange bekymringer vil kun køre dig træt. Bibelen siger: „Ængstelse i en mands hjerte nedbøjer det.“ (Ordsprogene 12:25) Gud indbyder os til i stedet at fortælle ham om vore bekymringer. Vi må have tillid til at han tager sig af os og vil give os den vejledning og visdom der skal til for at vi kan klare vore problemer på den bedst mulige måde. — Salme 41:3; Ordsprogene 3:5, 6; Filipperne 4:6, 7; Jakob 1:5.
Vi kan være lykkelige for at Skaberen, Jehova Gud, vil indføre en retfærdig ny verden. Han vil endda oprejse de døde og give dem mulighed for at glæde sig over denne nye verden. Bibelen forsikrer os om at ingen indbygger til den tid vil sige: „Jeg er syg.“ — Esajas 33:24.
Indtil da må du måske leve med en alvorlig sygdom. Men hvad kan du gøre for at få det bedste ud af din situation? Det vil vi komme ind på i en senere artikel.
[Illustration på side 18]
Måske tænker du: ’Hvorfor har Gud ladet dette ske for mig?’