Jordens dyreliv er ved at forsvinde
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I AUSTRALIEN
KAN du godt lide at betragte og lytte til vilde dyr — en tiger, en hval eller en gorilla? At kæle for en koala? At føle jorden under dig ryste på grund af de dundrende klove fra store omstrejfende dyreflokke? Ulykkeligvis vil mange måske aldrig få sådanne oplevelser — i bedste fald vil de opleve det på et museum, ved at læse en bog eller via en computer. Hvorfor?
Fordi tusinder af planter og dyr er ved at uddø mens du læser denne artikel. Dr. Edward O. Wilson, der er biolog ved Harvarduniversitetet, anslår at 27.000 arter uddør om året — det er tre i timen. I så fald kunne op mod 20 procent af jordens arter være uddøde om 30 år. Men udryddelseshastigheden er ikke konstant; den er stigende. Man forventer at der i begyndelsen af næste århundrede vil uddø i hundredvis af arter om dagen.
Det afrikanske sorte næsehorn er på randen af udryddelse. Krybskytteri fik dets antal til at falde fra 65.000 til 2500 på mindre end 20 år. Der er færre end 5000 orangutanger tilbage i de stadig mindre jungler på Borneo og Sumatra. Livet til vands er også truet. Et af ofrene er den yndefulde kinesiske floddelfin i Yangtze-floden. Kun omkring hundrede individer har overlevet forurening og rovfiskeri, og de vil måske forsvinde i løbet af de næste ti år.
„Forskere fra forskellige grene af videnskaben er uenige om mangt og meget,“ siger Linda Koebner i Zoo Book, „men med hensyn til hvor presserende det er at redde forskellige arter og vor planets biologiske helbred, er de helt enige: De næste halvtreds år er uhyre kritiske.“
Hvem har skylden?
Befolkningstilvæksten har øget udryddelseshastigheden, men det er ikke den eneste årsag. Mange dyr — vandreduen, moafuglen, gejrfuglen og pungulven, for blot at nævne nogle få — blev udryddet længe før indbyggertallet i sig selv udgjorde nogen trussel. Dr. J. D. Kelly, leder af Zoological Parks Board i New South Wales i Australien, siger om landets historie: „Tabet af biodiversiteten siden koloniseringen i 1788 er en national skændsel.“ Dette kan uden tvivl siges om mange andre lande. Udtalelsen peger også på nogle mere uhyggelige grunde til udryddelse, nemlig uvidenhed og begærlighed.
På grund af den globale trussel om udryddelse har en ny og måske uventet allieret stillet sig på de trængte dyrs side, nemlig de zoologiske haver. Disse enklaver i byerne er i stigende grad blevet sidste tilholdssted for mange arter. Men der er begrænset plads i zoologiske haver, og det er både dyrt og vanskeligt at holde vilde dyr. Der er også spørgsmålet om det etiske ved at holde dem i fangenskab, selv når de bliver behandlet godt. Desuden er dyrene i de zoologiske haver fuldstændig afhængige af menneskehedens økonomiske gavmildhed samt sårbare og ofte omskiftelige, politiske og økonomiske systemer. I betragtning af dette, hvor stor sikkerhed nyder disse flygtninge fra naturen så?
[Ramme på side 3]
Er det naturligt at arter uddør?
„Er det ikke blot naturens orden at arter uddør? Nej, i hvert fald ikke i det omfang der er tale om i nyere tid. I størstedelen af de seneste 300 år er der blevet udryddet cirka én art om året. I øjeblikket foregår den menneskeskabte udryddelse af arter mindst 1000 gange hurtigere. . . . Menneskers aktivitet er årsagen til denne hastige stigning i udryddelsen af arter.“ — The New York Public Library Desk Reference.
„Jeg er blevet fascineret af adskillige specielle, men nu forsvundne, skabninger og er bedrøvet, ofte harm, over at de er blevet udryddet. På nær nogle få tilfælde har det nemlig altid været menneskets begærlighed eller grusomhed, skødesløshed eller ligegyldighed der enten direkte eller indirekte har været skyld i udryddelsen.“ — David Day, The Doomsday Book of Animals.
„Menneskers aktiviteter udrydder arter endnu før de er beskrevet.“ — Biological Conservation.