En usund levemåde — Hvad er prisen?

„SYGDOM er hver mands herre,“ siger et norsk ordsprog. Alle der har en kronisk sygdom, kan bevidne at denne „herre“ kan være grusom. Men du vil måske blive overrasket over at en sygdom ofte mere er som en inviteret gæst end en herre. USA’s Center for Kontrol og Forebyggelse af Sygdomme tilskriver 30 procent af patienternes indlæggelsestid sygdomme og skader der kunne være undgået. Hvad er årsagen? En usund og risikofyldt livsstil. Lad os betragte nogle eksempler.

Rygning. Ira er 53 år og har emfysem — hvilket er resultatet af næsten fyrre års rygning. For at behandle denne tilstand behøver han en stadig forsyning af ilt på flaske, der koster omkring 2600 kroner om måneden. I 1994 kom en indlæggelse på 9 dage til at koste 117.000 kroner, hvilket betød at Iras samlede udgifter til sundhedspleje dét år lå et godt stykke over 130.000 kroner. Men Ira mener stadig ikke at det er presserende at lægge cigaretterne på hylden. „Jeg har jo en ufattelig tobakshunger,“ siger han.

Ira er ikke et særtilfælde. Trods de velkendte farer ved rygning bliver der hver dag røget 15 milliarder cigaretter. I USA bruger hospitals- og sundhedsvæsenet årligt 325 milliarder kroner på at behandle tobaksrelaterede sygdomme. Det betyder at der for hver købt pakke cigaretter i 1993 i gennemsnit blev brugt 13,5 krone til behandling af disse sygdomme.

Udgifterne til behandling af sygdomme der skyldes rygning, kan begynde allerede ved et barns fødsel. Her er blot ét eksempel. En undersøgelse i USA viste at spædbørn der fødes af rygere, har dobbelt så stor risiko for at udvikle læbe-gane-spalte, en tilstand der kan kræve helt op til fire kirurgiske indgreb inden toårsalderen. Gennemsnitlig vil udgifterne til lægebehandling og lignende på et helt liv beløbe sig til 650.000 kroner pr. person. De følelsesmæssige omkostninger ved en fødselsdefekt kan selvfølgelig ikke gøres op i penge.

Nogle siger at de høje udgifter der er forbundet med sundhedspleje af rygere, opvejes af at mange rygere ikke lever længe nok til at få udbetalt deres pension. Men som The New England Journal of Medicine bemærker, „er dette et kontroversielt ræsonnement; de fleste er desuden enige om at for tidlige dødsfald som følge af rygning ikke er et humant middel til at kontrollere udgifterne ved sundhedspleje“.

Alkoholmisbrug. Alkoholmisbrug er blevet kædet sammen med en række helbredsproblemer, som for eksempel skrumpelever, hjertesygdomme, mavekatar, mavesår og betændelse i bugspytkirtelen. Det kan også gøre en person mere modtagelig for infektionssygdomme, som for eksempel lungebetændelse. Ifølge ph.d. Stanton Peele bruges der i USA årligt „10 milliarder dollars [65 milliarder kroner] på behandling af folk som ikke kan styre deres drikkevaner“.

Alkohol får ofte konsekvenser for fostre. Hvert år fødes der alene i USA titusinder af børn med skavanker fordi deres mødre har drukket under graviditeten. Nogle af disse børn lider af føtalt alkoholsyndrom og er ofte svækket fysisk og mentalt. Den gennemsnitlige udgift til lægebehandling i disse børns levetid skønnes at være 9,1 million kroner pr. barn.

Ved overdrevent drikkeri lader folk hæmningerne fare, hvilket ofte er årsagen til voldshandlinger der kan resultere i kvæstelser som kræver lægebehandling. Dertil kommer de skader som berusede bilister forvolder. Det er Lindsey på 8 år et eksempel på. Hun måtte skæres fri fra bagsædet af hendes mors bil efter at de var blevet påkørt af en spritbilist. Lindsey tilbragte syv uger på hospitalet og blev opereret flere gange. Hendes lægebehandling kom til at koste over 1,9 millioner kroner. Men det var et held at hun i det hele taget overlevede.

Stofmisbrug. En forsker skønner at de årlige udgifter som følge af stofmisbrug i USA beløber sig til 435 milliarder kroner. Joseph A. Califano, jr., lederen af Centret for Afhængighed og Stofmisbrug ved Colombia-universitetet i New York, peger på en anden bekostelig side af sagen: „Crackskadede børn, der var et særsyn for ti år siden, fylder nu op på fødestuerne hvor en dagsindlæggelse koster 2000 dollars [13.000 kroner]. . . . Det kan koste 1 million dollars [6,5 millioner kroner] at føre hvert overlevende barn frem til voksenstadiet.“ Joseph Califano siger også at „en stor del af de næsten 3 milliarder dollars [19,5 milliarder kroner] som var sat af til lægehjælp til mindrebemidlede, i 1994 blev anvendt til behandling af hospitalsindlagte gravide som ikke havde fået foretaget svangerskabsundersøgelser, og som ikke var ophørt med deres stofmisbrug“.

Situationens alvor forstærkes når vi betragter de høje menneskelige omkostninger ved denne last. Ægteskabelige problemer, forsømte børn og dårlig økonomi er nogle af de vanskeligheder der almindeligvis plager familier der ødelægges af stofmisbrug.

Promiskuitet. Over 12 millioner amerikanere pådrager sig hvert år en seksuelt overført sygdom, hvilket er det højeste antal i den industrielle verden. David Celentano ved Johns Hopkins fakultet for hygiejne og folkesundhed kalder dette „en national skamplet“. De direkte omkostninger ved disse sygdomme — aids undtaget — ligger på omkring 65 milliarder kroner årligt. Især teenagere befinder sig i risikogruppen, hvilket ikke er overraskende. En undersøgelse der blev foretaget blandt elever som havde gået 12 år i skole, viste at omkring 70 procent havde haft seksuelt samkvem, og tæt ved 40 procent havde haft mindst fire partnere.

Aids er en katastrofe for sundhedssektoren. I begyndelsen af 1996 kostede den mest effektive tilgængelige behandling — proteasehæmmer kombineret med standardlægemidler — mellem 78.000 og 117.000 kroner om året pr. person. Dette er dog kun en brøkdel af de skjulte omkostninger ved aids, eftersom man hertil blandt andet må lægge den tabte arbejdsfortjeneste for den sygdomsramte og for dem der tager fri fra arbejde eller skole for at passe ham. Man skønner at hiv og aids i år 2000 vil have kostet mellem 2,3 og 3,3 billioner kroner på verdensplan.

Vold. Da Joycelyn Elders var medicinaldirektør i USA, sagde hun at volden i 1992 kostede cirka 88 milliarder kroner i medicin og lægebehandling. Den amerikanske præsident, Bill Clinton, har sagt: „En af grundene til at det amerikanske sundhedssystem er så dyrt, er at hospitaler og skadestuer er fyldt med mennesker som er blevet stukket ned eller skudt.“ Med god grund kalder The Journal of the American Medical Association volden i USA „en krise for den offentlige sundhed“. Rapporten fortsætter: „Skønt volden ikke er en sygdom i den klassiske betydning, er dens indvirkning på den enkeltes sundhed og på den offentlige sundhed lige så alvorlig som mange fysiologiske sygdomme — måske endda alvorligere.“

En undersøgelse af 40 hospitaler i Colorado viser at gennemsnitsudgiften til hvert voldsoffer i de første ni måneder af 1993 var 62.000 kroner. Over halvdelen af de indlagte var ikke forsikret, og mange kunne eller ville ikke betale regningen. Sådanne tilfælde fører til højere skatter, højere forsikringspræmier og højere hospitalsregninger. Colorados Sygehusudvalg siger: „Vi kommer alle til at betale.“

Ændret livsstil

Mange vil nok mene at chancerne for at ændre folks usunde livsstil er meget små. „Amerika er ikke Edens have, og vi vil aldrig slippe af med misbruget af stoffer,“ siger en rapport fra Columbia-universitetet. „Men i det omfang vi bremser dette misbrug, i samme omfang vil vi få en rig høst af sundere spædbørn, mindre vold og kriminalitet, lavere skatter, mindre udgifter til sundhedsvæsenet, højere fortjeneste, dygtigere elever og færre aids-tilfælde.“

Jehovas vidner har erfaret at Bibelen er en stor hjælp i bestræbelsen for at nå dette mål. Bibelen er ikke en almindelig bog. Den er inspireret af menneskets Skaber, Jehova Gud. (2 Timoteus 3:16, 17) Han er „den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå“. (Esajas 48:17) Bibelens principper er til gavn for alle der følger dem.

Tag for eksempel Esther der engang var storryger.a Hun begyndte at studere Bibelen med et af Jehovas vidner som inviterede hende til at bruge en dag på at se Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn. Esther var i syv sind, for hun vidste at Jehovas vidner ikke ryger. Hun spekulerede derfor på hvordan hun skulle kunne holde sig fra cigaretterne en hel dag. Men hun besluttede at tage med. Hun lagde en cigaret i sin taske og tænkte at hun jo bare kunne smutte ind på et toilet og ryge hvis hun fik trang til det. Alt forløb efter planen. Efter en af rundvisningerne gik Esther ind på et toilet og fandt cigaretten frem. Men så lagde hun mærke til noget. Rummet var pinlig rent, og luften var frisk. „Jeg kunne ganske enkelt ikke få mig selv til at svine stedet til ved at ryge cigaretten,“ mindes Esther, „så jeg skyllede den ud i toilettet. Og jeg har ikke rørt en cigaret siden.“

Rundt om i verden har millioner ligesom Esther lært at følge Bibelens principper. Det gavner dem selv, men også det samfund de lever i. Men vigtigst af alt ærer det deres Skaber, Jehova Gud. — Jævnfør Ordsprogene 27:11.

Mennesker kan ikke genskabe „Edens have“; ifølge Bibelen er det kun Gud der kan det. I Andet Petersbrev 3:13 står der: „Men efter hans [Guds] løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (Jævnfør Esajas 51:3.) På denne nye jord vil sundhedspleje ikke længere være et problem, for menneskeheden vil kunne glæde sig over et fuldkomment helbred — som det var Guds hensigt fra begyndelsen. (Esajas 33:24) Kunne du tænke dig at lære mere om Guds løfter? Jehovas Vidner vil med glæde hjælpe dig.

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 26]

© 1985 P. F. Bentley/Black Star