Livet i Australien er anderledes

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I AUSTRALIEN

I ENGELSKTALENDE lande hører man ofte udtrykket „Down Under“, hvilket betyder „landet nedenunder“. Men hvilke lande er omfattet af dette udtryk? Det bruges oftest om Australien og New Zealand skønt der i virkeligheden er tale om alle lande der ligger på den sydlige halvkugle. I denne artikel vil vi koncentrere os om Australien, hvis navn kommer af det latinske ord australis, der betyder „sydlig“.

Livet i Australien er meget anderledes end på den nordlige halvkugle. Turister i Australien lægger hurtigt mærke til at det ikke kun er beliggenheden der gør den store forskel.

Europæisk kolonisering

I 1788 begyndte den europæiske kolonisering af denne store, solbeskinnede verdensdel. En flotille sejlskibe kendt som The First Fleet sejlede ind i Sydney Bugt. Passagererne bestod hovedsagelig af engelsktalende straffefanger fra England, Irland og Skotland. I de næste 150 år var de fleste immigranter af britisk afstamning.

Immigrationsmønsteret ændrede sig imidlertid i kølvandet på den anden verdenskrig. I dag er der indvandret i tusindvis af „nyaustraliere“ fra forskellige lande, de fleste fra Italien og Grækenland. Alle disse indvandrere har bidraget til den australske livsstil, idet de er kommet med deres eget sprog og karakteristiske udtale af engelsk, såvel som deres egen kogekunst og kultur.

Det engelske sprog tales derfor med alle mulige accenter i Australien. Men selv familier der har boet her i generationer, har en meget karakteristisk accent og måde at tale engelsk på. Australiere har en bred, ofte utydelig, udtale af de engelske vokaler a, e, i, o og u, og det kan tage sin tid at lære at skelne dem nøjagtigt fra hinanden. Desuden bruger man særlige udtryk. Man siger for eksempel ikke „godmorgen“ eller „godaften“, men „G’day, mate!“ („mate“ betyder noget i retning af „makker“) uanset på hvilket tidspunkt af døgnet man hilser på nogen. Derefter følger ofte en høflig samtale om parternes helbred, og gæsten bliver måske spurgt: „How yer goin’, mate, orright?“

Folk er også anderledes

Det krævede karakterstyrke og tilpasningsevne at klare sig i dette barske land. De egenskaber ligger sikkert også til grund for megen af den optimisme der præger mange australiere, og som har givet anledning til vendingen: „She’ll be right, mate!“ („Det går nok alt sammen, makker.“) Hermed menes at man ikke behøver at bekymre sig så meget når tingene ikke lige flasker sig — det skal nok gå alligevel.

I forordet til publikationen The Australians står der: „Det giver sig selv at et land der så dagens lys i lænker, og som to hundrede år senere er blevet en af de mest dynamiske og velstående af de mindre nationer, må have frembragt nogle fascinerende og brogede personligheder. . . . Det er dem der udgør . . . australierne.“

Deres evne til at opbygge et godt kammeratskab skyldes ifølge mange australiere en stærk overlevelsestrang som de har udviklet gennem de sidste to hundrede år. De gør gerne opmærksom på hvor sejlivede de australske soldater var under den første verdenskrig. Disse skrappe soldater blev sammen med New Zealands væbnede styrker kendt som ANZAC, der er et akronym for Australian and New Zealand Army Corps (australsk og newzealandsk hærkorps). De blev også kaldt „diggers“ („gravere“), men det er uvist om dette øgenavn skyldes at de gravede skyttegrave eller efter guld i Australiens guldminedistrikt, hvor mænd flokkedes i 1800-tallet.

Trafikken — en stor forskel

Besøgende fra lande med højrekørsel har ofte svært ved at vænne sig til at der er venstrekørsel i Australien.

Der kan derfor være fare på færde når en turist skal over en trafikeret vej for første gang. Ofte vil han refleksmæssigt først se sig til venstre og så til højre, og igen til venstre, men det kan få katastrofale følger. Her er det nemlig omvendt; se først til højre, så til venstre, og igen til højre. Hvis man skal ud at køre bil, skal man også huske at sætte sig i den rigtige side. Rattet sidder nemlig i højre side af bilen!

Anderledes vejrforhold

Årstiderne i Australien er modsat af hvad man er vant til på den nordlige halvkugle. Varme, tørre vinde kommer fra nord og nordvest, og kulden kommer fra syd. Her har man aldrig problemer med en kold nordenvind, men snarere med det bidende kolde syd-sydøstlige stormvejr. Nogle gange oplever man endda snestorm.

Australien er jordens tørreste og varmeste kontinent. I det indre af landet ligger temperaturen på op til 30 grader celsius. Varmerekorden er på 53,1 grad. Den laveste temperatur man har målt, er 22 minusgrader, og det var i nærheden af Australiens højeste bjergtinde, Kosciusko, i Snowy Mountains.

I forhold til den nordlige halvkugle bliver det ikke særlig koldt her. Melbourne, hovedstaden i delstaten Victoria, er den sydligste by i Australien, men alligevel falder gennemsnitstemperaturen om dagen i juli kun til mellem 6 og 13 grader. Helt anderledes står det til i Beijing i Kina og i New York i USA. Her falder gennemsnitstemperaturen om dagen i januar til henholdsvis mellem minus 10 og plus 1 grad og mellem minus 4 og plus 3 grader. Begge disse byer ligger i samme afstand fra ækvator som Melbourne gør. Hvorfor er det da varmere i „landet nedenunder“? Det er især besynderligt i betragtning af at Australien ligger nær jordens koldeste område — Antarktis.

Forskellen består i at landmasserne dominerer den nordlige halvkugle, hvorimod havene dominerer den sydlige halvkugle. Australien og New Zealand er omgivet af tusinder af kvadratkilometer hav, og dette danner en stødpude af varm luft mod de iskolde antarktiske luftmasser, hvorved temperaturen holdes oppe.

Eftersom Australien er et stort kontinent, er klimaet meget afvekslende i de forskellige områder af landet. I de sydlige delstater er der en tydelig skiften af årstiderne. Om vinteren er det klart og koldt om natten og som regel varmt og behageligt i dagtimerne. Disse dejlige vinterdage minder meget om de somre man har i mange lande på den nordlige halvkugle. I Australiens nordlige delstater får man imidlertid kun to årstider at mærke — den lange, tørre tid og den fugtige, regnfulde tid. I Darwin, hovedstaden i Northern Territory, holder temperaturen sig på cirka 32 grader.

Andre forskelle

Som følge af det overvejende varme vejr på det meste af kontinentet går australiere ofte afslappet klædt. Det er imidlertid vigtigt at gå med en bredskygget hat for ikke at blive udsat for alt for meget sollys. Forekomsten af hudkræft er hyppigere i Australien end i de mere tempererede lande.

Da der stadig er mange vidtstrakte områder i Australien, er der adskillige muligheder for at tage på skovtur og benytte sig af de dertil indrettede grillpladser. Kød er forholdsvist billigt, så pølser og bøffer er almindelig grillmad. Når man griller, har man brug for begge sine hænder. Med den ene hånd passer man grillen, og med den anden vifter man fluer og myg væk. Disse insekter udgør lidt af et problem når man spiser udendørs, især når det er varmt i vejret.

Når man bor i Australien, må man lære at leve med fluer og myg, og i de fleste hjem er yderdørene derfor forsynet med en ekstra dør af trådnet. Før i tiden havde folk korkstykker hængende ned fra skyggen af deres hatte for at holde fluerne væk. Disse hatte er dog lidt af et særsyn i dag hvor der findes myggebalsam og andre insektmidler i handelen.

Noget der også gør Australien anderledes, er de flotte og farverige blomster, foruden de mange blomstrende buske og træer. Men man savner den stærke blomsterduft som man kan glæde sig over på den nordlige halvkugle. Haveelskere i Australien må gå helt hen til blomsterne for fuldt ud at kunne nyde deres duft. Dette gælder dog ikke alle blomster i Australien; for eksempel er jasmin- og dafnebuske særlig vellugtende. Men i regelen dufter blomsterne mindre her end under nordligere himmelstrøg.

Store, åbne vidder

I Australien skal man også vænne sig til de store afstande. I mange lande nordpå har man en anden opfattelse af hvad der er lige om hjørnet, og hvad der ligger langt væk. Især i det indre af landet er afstandene så store at man kan rejse i timevis uden at komme gennem nogen byer. Her kan turister opleve åbne vidder og stilhed i en sådan grad at det virker overvældende, og de kan få fyldt deres lunger med ren, frisk luft. Landskabet her er præget af akacietræer (også kaldet gummitræer) og eukalyptustræer.

Når dagen går på hæld, kan man nyde en pragtfuld solnedgang. Da der ikke er nogen udpræget skumringstid, bliver det pludselig mørkt, og snart toner en strålende nattehimmel frem med alle dens stjerner, deriblandt det berømte stjernebillede Sydkorset. Gummitræerne tegner sig i silhuet mod himmelen mens dyrelivet falder til ro, og man overvældes af en stilhed som synes at forstærke fornemmelsen af de store, åbne vidder.

Hvis man har valgt at slå lejr i Australiens indre, må man være meget omhyggelig med at få slukket al ild inden man kryber i soveposen. Det er meget vigtigt, for hvis først ilden breder sig i bushen, bliver den snart til en kæmpebrand der ødelægger alt på sin vej. Gummitræernes kroner eksploderer under den intense varme, og ilden vinder terræn med en uhyggelig fart. Det er ikke så svært at forstå hvorfor folk nær bushen lever i konstant frygt for skovbrande i de varme, tørre sommermåneder. Man må derfor meget nøje overholde forbud og regulativer angående brug af åben ild.

Ved daggry vågner man til lyden af en flok støjende latterfugle som, efter at have tilbragt natten i et nærliggende gummitræ, er brudt ud i glad sang. Forvirret kravler man ud af sit telt og ser træer der vrimler med smukke, farverige fugle. Foruden alle fuglene kan man også til tider se kænguruer, koalaer, emuer og måske endda en vombat. Nogle af verdens mest giftige slanger og edderkopper findes på dette kontinent, men det er ikke ligefrem den slags dyr man allerhelst vil møde. De fleste af disse dyr angriber imidlertid kun hvis de føler sig truet.

Morgenmaden omkring lejrbålet består som regel af bacon og æg og ristet brød, og man får god appetit af al den friske luft. Trods fluerne kan man godt nyde sin morgenmad mens man reflekterer over de oplevelser man har haft i bushen, hvor man blandt andet har fået en fornemmelse af Australiens store, åbne vidder.

Når man vender hjem efter at have rejst i dette vidtstrakte land, vil australiernes venlighed og uhøjtidelige levevis stå lyslevende i ens hukommelse. Som de fleste andre turister håber man måske en dag at kunne vende tilbage til Australien. Én ting bliver man i hvert fald klar over: Livet er anderledes i „landet nedenunder“.

[Kildeangivelser på side 17]

Parakit og inka-kakadue: Med tilladelse af Australian International Public Relations; kvinde: Med tilladelse af West Australian Tourist Commission