Slumrende dyr
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I KENYA
I OMKRING en tredjedel af vort liv befinder vi os i en afslappet tilstand vi kalder søvn. Det er bestemt ikke spild af tid, for søvn synes at dække en række vigtige fysiologiske og psykologiske behov. Evnen til at sove kan således betragtes som en værdifuld gave fra Gud. — Jævnfør Salme 127:2.
Ikke overraskende spiller søvn også en vigtig rolle i dyreverdenen. Mange dyr får sig en lur på de mest mærkværdige, underholdende og fascinerende måder. Lad os se på et par eksempler.
Søvnens mestre
De der i den varme afrikanske middagssol har set en løve ligge og sove på ryggen med poterne strakt op mod himmelen, har måske fået den tanke at dette glubske kattedyr er ligeså tamt som en huskat. Man skal imidlertid ikke lade sig bedrage. Skribenten Thomas Campion fra det 17. århundrede skrev: „Hvem vover at tirre en sovende løve?“ Ja, selv den mægtige løve behøver søvn, cirka 20 timer om dagen, for at kunne klare tilværelsen som rovdyr.
Der er også tuataraen, et sløvt firben-lignende dyr som lever i New Zealand. Den tilbringer omkring halvdelen af året i en let dvale. Den er så sløv at den falder i søvn mens den spiser. Al denne søvn gavner den tilsyneladende — forskere anslår at nogle tuataraer bliver 100 år gamle.
Også andre dyr sover i længere perioder ad gangen. Det er sådan mange af dem overlever kolde vintre. Dyrene oplagrer i forvejen store fedtdepoter som de kan tære på under den lange søvn. Men hvad er årsagen til at de ikke fryser ihjel? Bogen Inside the Animal World forklarer at hjernen sætter nogle kemiske processer i gang hvorved der i dyrets blod dannes en slags naturlig frostvæske. Dets legemstemperatur falder til lige over frysepunktet, hjerterytmen nedsættes til langt under det normale og åndedrætsfrekvensen sænkes. Dyret falder i en dyb søvn der kan vare i ugevis.
Søvn ’på vingerne’?
Nogle dyr får deres søvn på den mest mærkværdige måde. Tag for eksempel havfuglen med navnet sodfarvet terne. Når en ungfugl forlader reden, sætter den kurs mod havet og tilbringer de næste par år i luften. Dens fjerdragt er ikke vandtæt, og dens fødder har ikke svømmehud ligesom andre terner der kan lande på vandet, så derfor undgår den sodfarvede terne at komme under vand. Den jager ved at fange småfisk i vandoverfladen.
Men hvornår sover den? Bogen Water, Prey, and Game Birds of North America siger: „Det er usandsynligt at de sover på havet, eftersom deres fjer ville blive fuldstændig gennemblødte. Nogle forskere mener at de måske sover mens de er på vingerne.“
Siesta under vandet
Sover fisk? Ifølge The World Book Encyclopedia er det blandt hvirveldyrene „kun krybdyr, fugle og pattedyr der oplever ægte søvn hvor der sker forandringer i hjernens elektriske aktivitet“. Fisk har dog perioder med en søvnlignende hvile, selv om de fleste arter ikke kan lukke øjnene.
Nogle fisk sover på siden; andre lodret eller med hovedet nedad. Nogle fladfisk, for eksempel flynderfisk, holder sig på havbunden i vågen tilstand. Når de sover, flyder de nogle centimeter over havbunden.
Den farverige papegøjefisk har et ejendommeligt ritual før sengetid: Den ifører sig „nattøj“. Når tiden nærmer sig hvor den skal sove, udskiller den slim der helt omslutter den. Hvad er formålet med det? „Sandsynligvis at hindre rovfisk i at opdage [den],“ siger naturskribenten Doug Stewart. Når den vågner, bryder den ud af sit slimtelt.
Sæler har også et interessant adfærdsmønster før de skal sove. De puster svælget op som en ballon og skaber derved en slags naturlig redningsvest. Dette gør at de kan sove i lodret stilling mens de flyder med næsen over vandskorpen så de kan trække vejret.
Et øje på klem
Et dyr der sover i det fri, er selvfølgelig mere sårbart over for rovdyrangreb. Mange dyr sover derfor med et øje på klem, så at sige. Hjernen bevarer en vis årvågenhed under søvnen så dyret kan reagere på enhver lyd der måtte signalere fare. Nogle dyr overlever ved at foretage regelmæssige sikkerhedscheck. Fugle der sover i flok, vil for eksempel indimellem lukke øjnene op for at se efter tegn på fare.
Antilope- og zebrahjorde i Afrika holder på samme måde udkig for hinanden når de hviler sig. Til tider ligger alle dyrene i hjorden med årvågne løftede hoveder. Indimellem ruller et dyr om på siden og falder i dyb søvn. Efter nogle få minutter er turen kommet til et andet medlem af flokken.
Elefanter sover også sammen i flokke. De voksne elefanter bliver dog sædvanligvis stående og sover kun let, idet de fra tid til anden åbner øjnene og løfter og spreder deres store ører for at lytte efter faresignaler. I skyggen af disse store vagtposter kan ungerne ligge roligt på siden og falde i dyb søvn. I bogen Elephant Memories skriver Cynthia Moss at hun engang så en hel flok gå til ro: „Først lagde ungerne sig, så de ældre, og til sidst lagde også de voksne hunelefanter sig og sov. I måneskinnet lignede de store grå sten, men deres dybe fredfyldte snorken afslørede noget andet.“
Der er stadig meget vi ikke ved om dyrenes søvnmønstre. Men den begrænsede viden vi har, bevæger os til at grunde over den ærefrygtindgydende visdom som Den der „har skabt alle ting“, sidder inde med. — Åbenbaringen 4:11.