Den katolske kirke og udviklingslæren
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I ITALIEN
DEN 26. april 1882 blev Charles Darwin begravet fra Westminster Abbey i London. I nogles øjne synes en kirke måske at være det mest upassende sted at forrette en begravelse for en mand som blev anklaget for at ’eliminere Gud’ med sin udviklingsteori om naturlig udvælgelse. Alligevel har Darwins gravsted været i denne kirke i over hundrede år.
Efter at Darwins bog Arternes Oprindelse var blevet udgivet i 1859, begyndte teologerne gradvis at hælde mere og mere til udviklingsteorien. Teologen Carlo Molari har beskrevet hvordan en periode med „åbenlyse konflikter“ måtte vige for „våbenhvile“ i begyndelsen af dette århundrede. Derefter siger han at der var „våbenstilstand“ i midten af 1900-tallet og endelig „fredstilstand“ i vor tid.
Tiden før Darwin
Darwin var dog ikke den første der fremførte udviklingstanken. Fortidens filosoffer havde opstillet teorier om forvandlingen fra en livsform til en anden. De første udviklingsteser i nyere tid kan spores tilbage til flere forskellige naturforskere i det 18. århundrede.
I løbet af det 18. og 19. århundrede fremholdt mange lærde forskellige udviklingsteorier, skønt ordet „udvikling“ sjældent blev nævnt. Darwins farfar, Erasmus Darwin (1731-1802), fremførte adskillige udviklingstanker i et af sine værker, og netop dette værk stod opført i den katolske kirkes indeks over forbudte bøger.
Hvorfor de „åbenlyse konflikter“ opstod
Nogle i den ikkereligiøse verden så i Darwins teori et brugbart redskab til at svække præsternes magt. En voldsom strid brød ud. I 1860 stadfæstede biskopperne i Tyskland: „Vore forfædre blev direkte skabt af Gud. Vi erklærer derfor at det er direkte i modstrid med den hellige skrift og troen at vove at påstå at mennesket, når det gælder dets legeme, opstod ved spontan forvandling i en ufuldkommen natur.“
I maj 1877 roste pave Pius IX den franske læge Constantin James for en publikation der angreb udviklingsteorien og forsvarede skabelsesberetningen i Første Mosebog. Konfliktens første fase nåede et klimaks med en række breve som blev udgivet af Den Pavelige Bibelkommission mellem 1905 og 1909. I et af disse sagde kommissionen at de tre første kapitler i Første Mosebog er historiske og bør betragtes som „virkelig historie“.
„Våbenhvile“ og „våbenstilstand“
Efterhånden som det i de akademiske kredse blev mere og mere prestigefyldt at hælde til Darwins teori, begyndte katolske teologer, som for eksempel den franske jesuit Teilhard de Chardin, at tro på udviklingslæren. Skønt Teilhards idéer var forskellige fra dem de ortodokse evolutionister fremsatte, blev han fra 1921 „mere og mere overbevist om at der havde fundet en biologisk udvikling sted“. Tendensen til forsoning mellem den katolske tro og udviklingslæren blev mere og mere udtalt.
I 1948 udtalte en anden jesuit: „I over 20 år har der været en usædvanlig stigning i antallet af teologer hvis rettroenhed ikke kan betvivles, som mener at forsoning [mellem udviklingslæren og den katolske tro] er mulig hvis blot den pålægges visse begrænsninger.“ Næsten samtidig tilbagekaldte Den Pavelige Bibelkommission meget af det den havde skrevet i 1909 til støtte for skabelsesberetningen i Første Mosebog.
I 1950 fremgik det af Pius XII’s rundskrivelse Humani generis at katolske lærde burde betragte udviklingsteorien som en plausibel hypotese. Paven sagde dog: „Den katolske tro forpligter os til at fastholde at sjælen er skabt direkte af Gud.“
Hvorfor den såkaldte fredstilstand?
Carlo Molari bemærker at med få undtagelser „er de forbehold der har været over for udviklingsteorien, blevet elimineret“ efter Det Andet Økumeniske Vatikankoncil. Det er tankevækkende at pave Johannes Paul II i oktober 1996 udtalte: „I dag, næsten et halvt århundrede efter udgivelsen af [Pius XII’s] rundskrivelse, har ny viden lært os at udviklingslæren ikke blot er en hypotese. Det er bestemt bemærkelsesværdigt at denne teori i stigende grad accepteres af forskerne.“
Historikeren Lucio Villari kaldte pavens udtalelse for en „afgørende indrømmelse“. En overskrift i den konservative italienske avis Il Giornale lyder: „Paven udtaler at vi måske nedstammer fra aberne.“ Og tidsskriftet Time konkluderer at pavens indrømmelse „afspejler kirkens godkendelse af udviklingslæren“.
Hvad er årsagen til det der er blevet kaldt de katolske lederes „mere liberale holdning til udviklingslæren“? Hvorfor har den katolske kirke forsonet sig med udviklingslæren?
Det er tydeligt at mange katolske teologer betragter Bibelen som „menneskers ord“ og ikke „Guds ord“. (1 Thessaloniker 2:13; 2 Timoteus 3:16, 17) Den katolske kirke tillægger moderne evolutionisters ord større betydning end det som Guds søn, Jesus Kristus, udtalte da han bekræftede sandfærdigheden af skabelsesberetningen i Første Mosebog: „Har I ikke læst at han som skabte dem, fra begyndelsen gjorde dem som mand og kvinde?“ (Mattæus 19:4) Hvis mening synes du bør tillægges størst betydning?
[Ramme på side 13]
Jehovas Vidner og udviklingslæren
Jehovas Vidner har konsekvent forkyndt Kristi lære om at Gud direkte skabte de to første mennesker og „gjorde dem som mand og kvinde“. (Mattæus 19:4; 1 Mosebog 1:27; 2:24) I 1886 omtaler bind I af Millenniets Daggry (som senere blev kaldt Studier i Skriften) darwinismen som „en uholdbar Teori“, og i 1898 forsvarede brochuren The Bible Versus the Evolution Theory (ikke oversat til dansk) Bibelens skabelsesberetning. Denne beretning blev også forsvaret i bøgerne Den nye Skabning (dansk 1917) og Skabelsen (dansk 1929) samt i tidlige artikler i Vagttaarnet og Den gyldne Tidsalder.
Samtidig med at Pave Pius XII i 1950 udsendte rundskrivelsen Humani generis, udgav Jehovas Vidner Evolution kontra Den nye Verden. Denne brochure indeholdt videnskabelige og historiske kendsgerninger om Bibelens skabelsesberetning og fordømte de forsøg nogle præster gjorde på at forkynde „et blandingsprodukt mellem udviklingslæren og Bibelen“. Bogen Blev mennesket til ved en udvikling eller en skabelse? forsvarede også Bibelens skabelsesberetning, og det samme gør bogen fra 1985 Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? samt utallige artikler i Vagttårnet og Vågn op!
Jehovas vidner har hjulpet mange til at lære om de overvældende vidnesbyrd der er om at det er Gud „der har frembragt os, og ikke os selv“. — Salme 100:3.