Månebjergene

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I KENYA

I ÅRHUNDREDER gik der rygter om at der et eller andet sted i Centralafrika fandtes sneklædte bjerge — Nilens egentlige udspring. Men at der ved ækvator i Afrika skulle være sne, blev anset for usandsynligt. I begyndelsen af det andet århundrede efter vor tidsregning havde den græske geograf Ptolemæus imidlertid gjort opmærksom på eksistensen af disse bjerge, som han kaldte Lunae Montes — Månebjergene.a

I århundreder forsøgte man forgæves at finde dem. Men en dag i slutningen af 1800-tallet blev den engelske opdagelsesrejsende Henry Stanley, der er kendt for sit møde med dr. David Livingstone, vidne til en ganske uventet begivenhed. Et skydække som havde skjult bjergene for tidligere opdagelsesrejsende, spredte sig et kort øjeblik, hvorved Stanley fik et betagende glimt af en gruppe sneklædte tinder. Han havde fundet Månebjergene. Han kaldte dem dog ved det navn som lokalbefolkningen dengang brugte: Ruwenzori, som betyder „Regnmager“.

I dag er der almindelig enighed om at Ruwenzori-bjergene, som i folkemunde stadig kaldes Månebjergene, kun spiller en ubetydelig rolle i forbindelse med at forsyne Nilen med vand. Skønt der er blevet sendt adskillige ekspeditioner ud for at undersøge området, er disse ærefrygtindgydende bjerge stadig omgivet af mystik. Bjergkæden, som ligger nord for ækvator, er cirka 130 kilometer lang og 50 kilometer bred og udgør en naturlig grænse mellem Uganda og Den Demokratiske Republik Congo.

I modsætning til de fleste af Østafrikas bjerge, som er af vulkansk oprindelse, er Ruwenzori-bjergene dannet af en kæmpemæssig blok af Jordens skorpe som for tusinder af år siden blev presset op af et enormt geologisk tryk. Skønt Ruwenzori-bjergene når en højde af 5109 meter, er de næsten ikke til at få øje på. Det meste af tiden er bjergkæden nemlig indhyllet i tågedis og skyer.

Som navnet antyder, falder der rigelige mængder regn og sne i disse bjerge, hvilket bevirker at der næsten ikke er forskel på tørtiden og regntiden. Det kan derfor være risikabelt at vandre omkring i bjergene; i nogle områder når mudderet så højt som til taljen! Den kraftige nedbør har dannet mange smukke småsøer der giver væde til den ualmindelig tætte vegetation som vokser på bjergskråningerne. Ruwenzori-bjergene er hjemsted for mange usædvanlige planter, hvoraf nogle når en anselig størrelse.

En plante der ligner kæmpemæssige behårede fingre, Lobelia wollastonii, og som almindeligvis måler mindre end 30 centimeter, kan i Ruwenzori-bjergene blive cirka 6 meter høje. Brandbægerne ligner store kålhoveder der bæres oppe af forgrenede stammer. Der findes mosdækket trælyng som er 12 meter højt. Blomsternes mange forskellige farver og dufte føjer en særlig skønhed til dette sceneri. Der er også en stor variation af smukke fugle, hvoraf nogle kun findes i Ruwenzori-bjergene. På de lavtliggende skråninger lever der elefanter, chimpanser, kratbukke, leoparder og guereza-aber.

En storslået udsigt

Følger man bjergstierne, vil man komme gennem tropisk regnskov og krydse Bujukufloden adskillige gange. Når man kommer op i en højde af 3000 meter, kan man se sig tilbage og nyde den betagende udsigt ud over Rift Valley.

Længere oppe findes den nedre Bigo-mose, et område der består af tuegræs og trælyng. Her går mudderet ofte til knæene. Hvis man foretager den stejle klatretur op til den øvre Bigo-mose og Bujuku-søen, som ligger i cirka 4000 meters højde i det øverste plateau af Bujuku-dalen, har man en storslået udsigt over bjergkædens mest kendte tinder — Mount Baker, Mount Luigi di Savoia, Mount Stanley og Mount Speke.

Den permanente Elena-gletscher ligger endnu højere oppe. Vil man bestige den, er man nødt til at tage klatrejern på og bruge reb og isøkser. Derefter går turen tværs over Stanley-plateauet til Margherita Peak på toppen af Mount Stanley, som er det højeste punkt i Ruwenzori-bjerggruppen. Når man fra denne højde ser ud over bjergtinder, dale, skove, vandløb og søer, fyldes man med ærefrygt.

Denne bjergkæde er dog stadig ret uudforsket. Ruwenzori-bjergene er kun lige begyndt at afsløre deres hemmeligheder. Der er meget man ikke ved om deres geologi samt dyre- og planteliv. Ruwenzori-bjergene er stadig omgivet af mystik — kun deres vise og almægtige Skaber kender bjergenes hemmeligheder til fulde. Ja, han er den eneste „hvem bjergenes tinder tilhører“. — Salme 95:4.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 16, 17]

1. Ruwenzori-bjergene er som regel skjult af et tæt skydække

2. „Regnmagerens“ kraftige regnskyl væder dens mosdækkede skråninge

3. Der er et væld af blomster og dufte langs ruten