Hvordan reagerer du på videnskabens udtalelser?

NYE sygdomme og sygdomme af ældre dato som dukker op igen, er en udfordring for videnskaben. Folk der i desperation søger efter en virksom behandling af deres sygdom, lytter opmærksomt når videnskaben taler. Frygten for at dø gør mange ivrige efter at prøve den nyeste mirakelmedicin, og ofte tænker man kun lidt på behandlingens konsekvenser på længere sigt.

I mange tilfælde har videnskaben hjulpet patienter til at opnå en bedre livskvalitet. Det er bemærkelsesværdigt at man har udviklet kirurgiske behandlingsmetoder der eliminerer behovet for at bruge blodtransfusion, som er en risikobetonet behandling. Videnskaben og teknologien har sat menneskeheden i stand til at opnå forbløffende resultater. Det der engang var science fiction, er nu en realitet. Det er dog ikke al videnskab der udspringer af et uselvisk ønske om at tilgodese menneskehedens presserende behov.

Hvem er det der udtaler sig?

Som tidligere nævnt er en stor del af videnskaben kommerciel, understøttet af magtfulde interessegrupper. Af den grund bør man før man drager sin konklusion eller bliver begejstret for en eller anden ny videnskabelig opdagelse, spørge sig selv: „Hvem er det der udtaler sig?“ Lær at gennemskue hvem der står bag. Det er ingen hemmelighed at nyhedsmedierne til dels lever af sensationer. Nogle aviser skyr ingen midler i deres bestræbelser for at fremme salget af deres blad. Selv nogle af de mere respektable dagblade tillader sig af og til at spille på sensationerne.

Ofte eksisterer der et had-kærlighedsforhold mellem videnskaben og nyhedsmedierne. Medierne kan bibringe videnskaben et godt image. Men „forskere prøver ofte at kontrollere pressens udtalelser ved at afslå at lade sig interviewe medmindre de får lejlighed til at se og korrigere journalistens artikel før den bliver offentliggjort. Af frygt for censur udøvet af selvisk motiverede videnskabsmænd er journalister ofte tilbageholdende med at vise deres artikler til forskerne selv om de ofte lader dem bekræfte at detaljerne er nøjagtige.“ Sådan skriver Dorothy Nelkin i sin bog Selling Science (Videnskab til salg).

Derefter refererer hun til eksempler der bekræfter hendes udtalelse: „Presseomtale af nye videnskabelige fremskridt har en tendens til at vække håb hos fortvivlede mennesker. . . . Patienter opsøger deres læge med det nyeste nummer af et populært tidsskrift og forlanger at få den nyeste behandling.“ Dorothy Nelkin henviser til et eksempel hvor en journalist spurgte formanden for International Task Force on World Health and Manpower „om han troede at medicinmænd kunne administrere behandlingen med lægemidler i Afrika“. Han svarede at det „kunne de formentlig eftersom de nød så stor tillid i befolkningen“. Avisoverskriften næste dag lød: „FN-ekspert ønsker flere medicinmænd!“

„Desværre ser det i dag ud til at flere og flere stoler blindt på avisernes og ugebladenes oplysninger om aktuelle videnskabelige resultater,“ siger Dorothy Nelkin. Og for mange der ikke læser så godt eller ikke bryder sig om at læse, bliver fjernsynet den vigtigste informationskilde.

Bevar et ligevægtigt syn på videnskaben

Trods de videnskabelige triumfer som har været til gavn for menneskeheden, må vi ikke glemme at videnskabsmænd kun er mennesker. De er ikke upåvirkelige af fristelser og korruption. De har ikke altid ædle motiver. Videnskaben har sin berettigelse i samfundet, men den er ikke en ufejlbarlig ledestjerne i en verden der bliver mere og mere formørket.

Tidsskriftet Speculations in Science and Technology bemærker: „Videnskabens historie viser at uanset hvor majestætiske dens foregangsmænd tager sig ud, kan de stadig begå fejl.“ Nogle af dem begår endda særdeles mange fejl.

Af de grunde der er nævnt i denne og de foregående artikler, vil det være uklogt af kristne at lade sig involvere i videnskabelige stridsspørgsmål eller gøre sig til fortalere for videnskabelige teorier der ikke er bevist. Nogle kunne for eksempel føle sig overbeviste om at elektromagnetisme er farlig. I den bedste hensigt begynder de måske at opfordre andre til at skille sig af med deres mikrobølgeovn, deres elektriske tæppe og lignende. Alle har naturligvis lov til at træffe deres eget valg uden at blive kritiseret af andre. Men de der har en anden opfattelse, har selvfølgelig krav på den samme valgfrihed. Det er derfor klogt at undgå at sprede sensationer. Der findes mange usædvanlige påstande som indtil nu hverken er bevist eller modbevist. Hvis nogle af den slags påstande i sidste ende viser sig at være ubegrundede eller direkte forkerte, vil de der har gjort sig til fortalere for dem, ikke alene tage sig tåbelige ud, men også uforvarende kunne have påført andre skade.

Forsigtighed nødvendig

Hvordan skal en kristen reagere på sensationsprægede videnskabelige nyheder i medierne? For det første: Undersøg om nyheden er objektiv eller ensidig. Med hvilket motiv er den blevet offentliggjort? For det andet: Læs hele artiklen. Den sensationsprægede overskrift svarer måske slet ikke til artiklens indhold. For det tredje, og det er det vigtigste: Find ud af hvilken baggrund forfatterne har. Taler de sandt? Har de skjulte motiver? — Romerne 3:4.

Hvis nogle betragter videnskabsmænd med en vis skepsis, kan man roligt sige at det er forskernes egen skyld. Nogles troværdighed som videnskabsmænd der objektivt og neutralt søger efter sandheden, er blevet temmelig blakket. Den kundskab videnskaben har skaffet os om den verden og det univers vi lever i, rummer spændende perspektiver. Nogle forudsigelser om en ny og bedre verden baseret på videnskaben giver imidlertid snarere anledning til frygt og bekymring end til håb.

Fra nogle eksperter lyder der faretruende advarsler om mulige fremtidige katastrofer. Vinderen af Nobels fredspris, den britiske fysiker Joseph Rotblat, gav udtryk for sine betænkeligheder på følgende måde: „Jeg er bekymret for at nye videnskabelige fremskridt vil resultere i nye masseødelæggelsesvåben som måske er endnu lettere tilgængelige end kernevåben. I betragtning af den skræmmende udvikling på genteknologiens område er genteknologi bestemt én af de realistiske muligheder.“ Professor Ben Selinger fra Australian National University har om de problemer han kan forudse, sagt: „Så vidt jeg kan bedømme, vil den næste krise sandsynligvis opstå inden for genteknologien, men hvordan, hvornår og i hvilken forbindelse ved jeg ikke.“

Guds ord, Bibelen, er derimod et sikkert og pålideligt ’lys på vor sti’. Det viser os vej til en tryg og fredelig fremtid med sundhed og global enhed på en renset jord under Guds rige. — Salme 119:105; Åbenbaringen 11:18; 21:1-4.

[Ramme på side 11]

„Mytens altoverskyggende magt“

I de seneste år har nogle forskere sået alvorlig tvivl angående troværdigheden af Charles Darwins udviklingsteori. Det gælder især molekylærbiologer.

I bogen Evolution: A Theory in Crisis skrev biologiforskeren Michael Denton: „Opstillingen af Darwins teori som en indlysende selvfølgelighed har medført at de problemer og indvendinger Darwin så ihærdigt prøvede at løse og imødegå i Arternes Oprindelse, er blevet gemt helt væk. Meget afgørende problemer som de manglende overgangsformer mellem menneskelignende aber og mennesket eller vanskelighederne ved at forestille sig hvordan forbindelsesleddene mellem de forskellige livsformer har set ud, bliver stort set aldrig debatteret, og selv de mest komplicerede tilpasninger tilskrives naturlig udvælgelse, uden at der bliver givet rum for den mindste tvivl.“

Michael Denton fortsætter: „Mytens altoverskyggende magt har skabt den udbredte illusion at udviklingslæren stort set blev bevist for hundrede år siden . . . Intet kunne være fjernere fra sandheden.“ — Side 77.

„Dersom man kunde paapege et eller andet sammensat Organ, som umuligt kunde være bleven dannet ved talrige paa hinanden følgende smaa Modifikationer, vilde dette absolut omstyrte min Teori.“ — Arternes Oprindelse af Charles Darwin, udgivet af Jørgen Paludans forlag, 1981, side 222.

„Efterhånden som antallet af uforklarlige, irreduktibelt komplekse biologiske systemer øges,a vokser vores forvisning om at Darwins eget kriterium for at hans teori kunne være forkert, er blevet opfyldt i så høj grad som det videnskabeligt lader sig gøre.“ (Darwin’s Black Box — The Biochemical Challenge to Evolution af Michael J. Behe, side 39-40) Med andre ord rejser de nyeste opdagelser inden for molekylærbiologien alvorlig tvivl om troværdigheden af Darwins teori.

„Resultaterne af de kumulative bestræbelser for at undersøge cellen — for at undersøge liv på det molekylære plan — er et klart og tydeligt vidnesbyrd om at den er udtænkt og udformet, at den er et resultat af ’design’. Konklusionen er så utvetydig og klar at den må regnes for en af de største landvindinger i videnskabens historie. Opdagelsen ligger på linje med dem der blev gjort af Isaac Newton, Albert Einstein, Antoine-Laurent Lavoisier, Erwin Schrödinger, Louis Pasteur og Charles Darwin. Erkendelsen af at livet er udtænkt og udformet forstandsmæssigt, er lige så betydningsfuld som erkendelsen af at jorden drejer rundt om solen.“ — Darwin’s Black Box, s. 232-33.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 10]

Kristne undgår klogeligt diskussioner om muligheden for at der er liv på andre planeter eller elektromagnetismens formodede virkninger

[Kildeangivelse]

NASA photo/JPL

NASA photo/JPL