Kunsten at dekorere en stok

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I ENGLAND

„JEG blev overrasket da jeg fandt ud af at der er mange steder på De Britiske Øer hvor ingen ved hvad man mener når man siger at ens hobby er at dekorere stokke [engelsk: ’stick dressing’],“ siger en der mestrer denne kunst.

Mange ved hvad en vandrerstok eller en hyrdestav er. Men disse almindelige redskaber bliver forvandlet til rene kunstværker når de dekoreres. I århundreder har hyrder og landarbejdere erfaret at det kræver stor dygtighed og megen tålmodighed at lære dette spændende håndværk. Men hvordan dekorerer man en stok?

Træet udvælges

Det første man skal gøre, er at vælge træsort. Et hvilket som helst stykke træ med den rette størrelse kan bruges, uanset om det stammer fra en slåenbusk, et æbletræ eller et pæretræ. Valget falder ofte på kristtjørn fordi det har iøjnefaldende og smukke knaster. Men mange stokkedekoratører foretrækker at benytte hasseltræ. Nogle træer har gren- eller rodskud der er vokset ud i en skrå vinkel. Det gør det muligt at forme hovedet og skaftet ud i ét.

Hvornår er det bedst at afskære en gren til skaftet? Det er som regel bedst når træet er i dvale og saften ikke flyder. Mange stokkedekoratører holder dog på at det bedste tidspunkt er så snart man får øje på træet — altså inden en anden opdager det! Når stokkedekoratøren har skåret et egnet stykke træ, sørger han for enten at fedte de afskårne ender ind eller male dem så træblokken ikke slår revner. Træet skal derefter tørre, en proces der kan tage to år eller mere. Først da kan stokkedekoratøren begynde sit træskærerarbejde.

Hovedet udskæres

Når en stok ikke har et naturligt formet greb eller hoved, kan dekoratøren vælge at bruge et horn fra en ko, et får eller en ged. Ligesom skaftet skal hornet tørre, som regel et år. Ved at bruge en skruestik kan han give hornet den tiltænkte form. I generationer har hyrder brugt grovsmedens esse, kogende vand, gløderne fra et tørvebål eller varmen fra en petroleumslampe til at blødgøre hornet med. Så var det op til hyrden at bruge sin fantasi og sine evner til at forme hornet. Han kunne for eksempel udskære stokkens hoved så det lignede en colliehund, en fugl, en bækørred, et fasanhoved eller et lille dyr.

Stokkedekoratøren går minutiøst op i alle detaljerne når han former hornet. Hvis han for eksempel er i færd med at udskære en ørred, giver han halen og finnerne kontur med et opvarmet jern. Et snirkeljern bruges til at forme de enkelte fiskeskæl. Øjnene kan laves af et sort bøffelhorn. Derefter farvelægges kroppen med blæk i stedet for med maling. Det er en langsommelig proces at smøre blæk på den polerede overflade, og man er nødt til at give figuren flere lag. Til sidst beskytter man hornets farvelag ved at påstryge fernis.

Et færdigt kunststykke

Hornet fastgøres til skaftet med en stålbolt, et søm eller en dyvel. Med sikker hånd sliber træskæreren derefter sit kunstværk med fin ståluld. Han slutter af med at polere og fernisere skaftet. „At udskære en ørred, forme finnerne og forsyne ørreden med skæl, farvelægge og færdigbehandle den så den bliver en præmie værdig, vil tage mig omkring 100 timer,“ skriver en erfaren stokkedekoratør.

At dekorere en stok er unægtelig et omstændeligt arbejde. Men slutresultatet kan blive et sandt kunstværk, og nogle bliver endda så flotte at de udstilles ved konkurrencer. Under alle omstændigheder betragter stokkedekoratøren sit håndværk som et minde om en mere rolig æra og som en modgift mod vor tids stressede og problemfyldte tilværelse.