Unge spørger:
Hvordan undgår jeg at mine venner sætter sig på mig?
„Min veninde opfører sig som om hun ejer mig. Hun giver mig ingen albuerum.“ — Hollie.
„EN VEN kan vise større troskab end en broder,“ siger et klogt ordsprog. (Ordsprogene 18:24) Hvis du har en ven du deler meninger, humor eller interesser med, er det naturligt at I gerne vil være sammen. En ung pige ved navn Caroline siger: „Jeg har fået et nært venskab med nogle i den kristne menighed fordi vi foretager os noget sammen.“ Som et af Jehovas vidner satte Caroline engang en måned til side hvor hun planlagde at forkynde i 60 timer. Hendes venner planlagde deres tid så de kunne støtte hende.
Det har sine fordele at være sammen med sine venner, men nogle gange kan det godt blive for meget. Hollie, som er citeret ovenfor, føler at en af hendes veninder klæber sig til hende. Hollie er ikke den eneste der har det sådan. Hun siger: „Det sker åbenbart også for andre unge. De kliner sig op ad hinanden indtil de kommer op at skændes og bliver uvenner. Derefter taler de ikke sammen i flere uger.“
Det er ikke nemt at sige til en ven at man føler at han eller hun sætter sig på en. Man er måske bange for at såre vedkommende eller ødelægge venskabet. Men hvis man i et venskab giver hinanden et vist albuerum, vil det sandsynligvis gavne begge parter.
Det kan illustreres med et eksempel. I en offentlig park i Sydney måtte man sætte et ståltrådshegn omkring et stort træ fordi de mange besøgende efterhånden havde trådt jorden så hård at rødderne var ved at blive kvalt. Hvis træet ikke var blevet indhegnet, var det gået ud. Det samme kan ske i et venskab. Hvis man hele tiden er sammen, kan det ’kvæle’ et venskab. Kong Salomon skrev: „Sæt sjældent din fod i din næstes hus; ellers får han for meget af dig og hader dig.“ — Ordsprogene 25:17.
Behov for privatliv
Hvorfor sagde Salomon det? Blandt andet fordi vi alle har brug for at være alene. Det gjaldt også Jesus Kristus. Han havde et nært samarbejde med sine disciple, men indimellem forlod ham dem „for at være for sig selv og bede“. (Mattæus 14:23; Markus 1:35) Den gudfrygtige Isak fandt også tid til at være alene. (1 Mosebog 24:63) Du har også brug for at være alene så du kan lave lektier, passe huslige pligter og læse i Bibelen. Hvis det ikke respekteres, kan man let blive uvenner.
Vær ikke bange for at sige til din ven at du har brug for at være alene. Eftersom kristen kærlighed ’ikke søger sine egne interesser’, vil en sand ven som regel prøve at forstå én. (1 Korinther 13:4, 5; Ordsprogene 17:17) En ung pige skriver: „I tiden op til min afsluttende eksamen var mine venner meget forstående og støttede mig. Det var ikke noget problem at bede dem om at gå når jeg skulle læse lektier. Mine venner og jeg siger det som det er, og vi ved at alle har noget de skal passe.“
For at følge den gyldne regel må du selvfølgelig vise dine venner den samme respekt. (Mattæus 7:12) En pige der hedder Tamara, skriver: „Mine mange pligter har hjulpet mig til at være mere opmærksom på at mine venner også har brug for at være alene.“ Når Tamara skal udføre huslige pligter, presser hendes venner hende ikke til at sjuske med dem eller udsætte dem. I stedet „hjælper de mig som regel med mit arbejde så vi bagefter kan foretage os noget sammen,“ siger Tamara. Sådanne uselviske venner er virkelig en gave, og den tid man bruger sammen, er kvalitetstid.
’Udvid’
Der er en anden grund til at det er klogt at give hinanden albuerum i et venskab. Hvis vi investerer al vores tid og alle vore følelser i ét venskab, vil vi måske være tilbøjelige til at forsømme de vigtige relationer vi har til vores forældre og søskende og til andre kristne. Det vil også i høj grad hæmme vores følelsesmæssige og åndelige udvikling. Bibelen siger: „Jern skærpes med jern. Således skærper den ene mand den andens ansigt.“ (Ordsprogene 27:17) Man vil tydeligvis ikke blive ’skærpet’ særlig meget ved kun at omgås én person, især ikke hvis det er en jævnaldrende kammerat.
Bibelen fraråder at man danner kliker eller er snæversynet og fordomsfuld i sit valg af venner. Den opfordrer os til at „udvide“. (2 Korinther 6:13) Bogen Moods and Feelings giver dette råd: „Selv om du har en rigtig god ven, er det vigtigt at du også sætter tid af til at være sammen med andre.“
Men det er ikke altid nemt at følge dette råd. En ung kristen mand ved navn Michael siger: „Troy og jeg plejede at foretage os alting sammen, både i menigheden og socialt. Vi var uadskillelige. Men så flyttede der en anden ung broder til menigheden. Vi ville begge gerne være heltidsforkyndere og begyndte derfor at bruge tid sammen.“ Hvad blev resultatet? „Troy holdt op med at tale til mig,“ siger Michael, „og da jeg flere gange forgæves havde forsøgt at snakke det igennem med ham, opgav jeg det. Det stod på i et år.“ Han mener at deres venskab var præget af „jaloux besiddertrang“.
Gode venner vil ikke opføre sig som om de ejer hinanden. Hvis din ven ikke bryder sig om at du prøver at „udvide“, må I åbent tale det igennem. Måske er der blot brug for at du forsikrer din ven eller veninde om at du stadig er glad for jeres venskab. Gør det klart at du håber at I fortsat kan foretage jer noget sammen.
Der går sikkert lidt tid inden din ven har vænnet sig til tanken. Zaneta på 16 blev for eksempel jaloux da hendes nære veninde begyndte at være sammen med andre. Men Zaneta siger at hun overvandt denne følelse „gennem bøn og personligt studium af Bibelen“. På den måde bevarede hun sit nære venskab med veninden. Michaels ven Troy fik også has på sin jalousi, og de er blevet gode venner igen. Din ven vil måske reagere på samme måde. I det lange løb vil alle parter have gavn af at „udvide“. Debbie på 17 har konstateret at når hendes venner knytter nye venskaber, „bliver de som regel også mine venner“.
Men hvis nu din ven ganske enkelt nægter at acceptere disse ændringer i jeres venskab? Det kan være at du ikke har andet valg end at lade den anden passe sig selv. Men inden du konkluderer at det hele er tabt på gulvet, vil det være en god idé at høre hvad dine forældre synes at du skal gøre. Gudfrygtige forældre er jo i virkeligheden ens nærmeste venner. De kan måske give dig nogle praktiske forslag som kan hjælpe dig til at redde venskabet uden at du må opgive at få lidt tid til dig selv.
Brug tid med opbyggende venner
At „udvide“ vil ikke sige at man er ukritisk i sit valg af venner. En bog om venskaber siger: „Det er kun naturligt at man bliver som dem man omgås. Nogle gange sker det helt ubevidst. Du begynder måske at opføre dig og tænke som dine kammerater uden hensyn til hvordan du ellers plejer at være. På den måde bliver du faktisk styret af din omgangskreds.“ For flere tusind år siden blev samme tanke nedskrevet i Bibelen: „Den der vandrer med de vise bliver vís, men den der omgås tåber går det dårligt.“ — Ordsprogene 13:20.
Når du er i skole eller på arbejde, tilbringer du sikkert tid sammen med nogle der ikke ønsker at tjene Jehova. Men når du skal vælge nære venner, så husk at Bibelen siger: „Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ — 1 Korinther 15:33.
Husk at venskabet med Skaberen, Jehova Gud, har langt større betydning end noget venskab mellem mennesker. Debbie, som blev citeret tidligere, har mange gode venner. Alligevel råder hun andre til at „sørge for at Jehova altid indtager førstepladsen“. Det sørgede den trofaste Abraham for, og Jehova kaldte ham ’sin ven’. (Esajas 41:8) Tænk engang over følgende: Jehova bliver ikke misundelig over at du bruger tid på venner som også elsker ham. Han opmuntrer os rent faktisk til det. Jehova er nemlig en sand ven!
[Illustration på side 18]
Sande venner respekterer hinandens behov for at være alene