Overgrebet på regnskoven

DER fandtes engang et bredt, smaragdgrønt bælte der omspændte hele jorden. Bæltet bestod af store skove med alle mulige slags træer, og på overfladen var det smykket med brede floder, som bugtede sig gennem skovene.

Denne skønne og mangfoldige verden var ligesom et kolossalt, naturskabt „drivhus“ hvor halvdelen af alle jordens dyr, fugle og insekter boede. Men selv om det var det mest frugtbare sted på jorden, var det også meget sårbart — mere sårbart end nogen forestillede sig.

Den tropiske regnskov, som vi kalder den i dag, forekom uendelig og næsten umulig at ødelægge. Det var den ikke. Først forsvandt den fra De Caraibiske Øer. Allerede i 1671 — ti år før dronten uddøde — blev regnskoven på Barbados fortrængt af sukkerplantager.a Andre øer i området gik det på samme måde. Det var en forsmag på en global tendens som er accelereret her i det 20. århundrede.

I dag dækker den tropiske regnskov kun 5 procent af jordens overflade. For hundrede år siden var det 12 procent. Og hvert eneste år bliver et område på størrelse med England, det vil sige 130.000 kvadratkilometer, fældet eller brændt af. Denne hurtige udryddelse truer med at overlade regnskoven — og hele dens dyreliv — til samme skæbne som dronten. „Man kan ikke forudsige præcist i hvilket år skoven vil forsvinde, men den vil forsvinde medmindre der sker en forandring,“ advarer den brasilianske regnskovsforsker ph.d. Philip M. Fearnside. I oktober 1997 rapporterede Diana Jean Schemo: „De oplysninger vi har modtaget i de seneste uger, tyder på at svedjebruget i Brasilien i år har haft et større omfang end i Indonesien, hvor større byer har været dækket af et kvælende røgtæppe som har bredt sig til andre lande. . . . Afbrændingerne i Amazonområdet er ifølge satellitmålinger steget med 28 procent i forhold til sidste år. Omfanget af skovrydningen er ifølge de nyeste tal, som er fra 1994, steget med 34 procent siden 1991.“

„Træer som gror i en ørken“

Hvorfor er regnskovene, som praktisk talt stod urørte for 100 år siden, ved at blive udryddet så hurtigt? De tempererede områders skovarealer, som dækker 20 procent af jordens overflade, er ikke blevet reduceret nævneværdigt i de sidste 50 år. Hvad er det der gør regnskovene så sårbare? Svaret ligger i deres enestående natur.

Arnold Newman siger i sin bog Tropical Rainforest at regnskoven meget passende er blevet kaldt „træer som gror i en ørken“. Han forklarer at der i visse dele af Amazonområdet og på Borneo „findes store skove som meget overraskende nærmest vokser i det rene hvide sand“. Det er nok de færreste af regnskovene der gror i sand, men de vokser næsten alle sammen i meget ufrugtbar og sparsom muldjord. Mens muldlaget i et tempereret skovområde kan være to meter dybt, er det sjældent på mere end fem centimeter i en regnskov. Hvordan kan jordens mest frodige vegetation trives i så mager jord?

Forskerne fandt svaret på dette spørgsmål i 1960’erne og 70’erne. De opdagede at skoven helt bogstaveligt lever af sig selv. De fleste af de næringsstoffer planterne har brug for, får de fra de nedfaldne grene og visne blade som dækker skovbunden, og som — takket være den konstante varme og fugtighed — hurtigt nedbrydes af termitter, svampe og andre organismer. Intet går til spilde. Alt bliver genbrugt. Transpiration og fordampning fra løvtaget bevirker endda at regnskoven genbruger 75 procent af den regn der falder. De skyer der dannes som følge af denne proces, afgiver senere vand til skoven.

Men dette forunderlige system har en akilleshæl. Hvis det ødelægges i tilstrækkelig grad, kan det ikke genopbygge sig selv. Rydder man et lille stykke af en regnskov, udbedrer den selv skaden i løbet af få år, men rydder man et stort areal, kommer skoven måske aldrig igen. Den kraftige regn skyller næringsstofferne bort, og den varme sol bager det tynde muldlag så der til sidst kun kan vokse græs.

Landbrug, skovhugst og hamburgere

For udviklingslandene som manglede landbrugsjord, var det oplagt at udnytte de vældige arealer med urørt regnskov til dette formål. Det var en nem løsning på problemet at tilskynde fattige bønder som ikke ejede jord, til at rydde dele af skoven og derefter gøre krav på området, nogenlunde som de europæiske immigranter gjorde det under deres bosættelse i den vestlige del af Amerika. Resultatet var imidlertid traumatisk for både regnskoven og landmændene.

En frodig regnskov kan give det indtryk at her vil alt kunne gro. Men illusionen om jord med ubegrænset frugtbarhed forsvinder hurtigt efter at træerne er fældet. Victoria, en afrikansk kvinde der dyrker en lille jordlod i regnskoven som hendes familie for nylig har gjort fordring på, forklarer problemet.

„Min svigerfar har ryddet og afbrændt dette lille stykke regnskov for at jeg kan så jordnødder, kassava og bananer. I år skulle vi kunne få en god høst, men om to eller tre år vil jorden være udpint, og så er vi nødt til at rydde et nyt stykke skov. Det er hårdt, men det er den eneste måde vi kan overleve på.“

Mindst 200 millioner landmænd benytter sig af svedjebrug ligesom Victoria og hendes familie, og de tegner sig for 60 procent af den årlige ødelæggelse af regnskovene. Selv om disse omkringdragende agerbrugere skulle foretrække en nemmere form for landbrug, har de ikke noget valg. I deres daglige kamp for at overleve er hensynet til regnskoven en luksus de ikke har råd til.

De fleste landmænd fælder skov for at dyrke jorden, men andre gør det for at bruge området til græsning. I Mellem- og Sydamerika er kvægbrug årsag til skovrydning i stort omfang. Kødet fra dette kvæg ender ofte i Nordamerika, hvor der fra kæder af fastfoodrestauranter er en enorm efterspørgsel efter billigt kød til hamburgere.

Kvægavlere løber imidlertid ind i de samme problemer som jordbrugerne. Det græs der vokser op af asken efter regnskoven, kan sjældent dække en kvægbestands behov i mere end fem år. At forvandle regnskov til hamburgere kan måske være indbringende for nogle få, men af alle de måder at producere fødevarer på som vi mennesker har udviklet, er denne metode en af de mest ødsle.b

Også skovhugst udgør en stor trussel mod regnskoven. Dermed være ikke sagt at skovhugst nødvendigvis ødelægger regnskovene. Nogle virksomheder høster kun nogle få rentable træsorter og gør det på en sådan måde at skoven hurtigt selv erstatter tabet. Men to tredjedele af de 45.000 kvadratkilometer skov som tømmerfirmaer årligt driver rovdrift på, bliver skovet i en sådan grad at kun ét ud af fem træer slipper uskadt.

„Jeg bliver dybt rystet når jeg ser en smuk skov blive ødelagt af uhæmmet skovning,“ siger botanikeren Manuel Fidalgo. „Det er sandt at andre planter og træer kan vokse i de ryddede områder, men den nye skov er en sekundærskov med langt færre arter. Det vil tage århundreder eller måske endda årtusinder før der gendannes en skov som den der blev fældet.“

Tømmerfirmaerne fremskynder også ødelæggelsen af regnskoven på anden måde. Kvægavlere og omkringdragende agerbrugere kommer nemlig som regel ind i skovene ad de veje som skovarbejderne har banet ved fældning. Nogle gange giver det affald skovarbejderne har efterladt sig, næring til brande som ødelægger endnu større områder end dem arbejderne har skovet. På Borneo fortærede en sådan brand i 1983 en million hektarer skov.

Hvad gøres der for at beskytte skoven?

Ovennævnte trusler har bevirket at man nu gør sig visse anstrengelser for at bevare den regnskov der er tilbage. Det er imidlertid en kæmpemæssig opgave. Nationalparker kan beskytte små isolerede regnskovsområder, men jagt, skovhugst og svedjebrug fortsætter inden for mange parkområders grænser. Udviklingslandene har ikke mange penge tilovers til administration af naturparker.

Det er ikke svært for internationale virksomheder at lokke fattige regeringer til at sælge dem rettigheder til at skove. Nogle gange repræsenterer sådanne rettigheder en af de få nationale værdier hvormed landet har mulighed for at betale af på sin gæld til udlandet. Og de mange millioner af omkringdragende agerbrugere har ikke andre muligheder end at gå dybere og dybere ind i regnskoven.

Men er det så vigtigt at bevare regnskovene i en verden som i forvejen er plaget af så mange andre problemer? Hvad har vi at tabe hvis de forsvinder?

[Fodnoter]