Vi betragter verden

Verdenshavene truet

Over 1600 havbiologer og naturfredningsfolk fra 65 lande har skrevet under på et „opråb“ i håb om at kunne beskytte havene mod yderligere ødelæggelse, oplyser avisen The Journal of Commerce. „Det står virkelig slemt til med havene, meget værre end først antaget,“ siger havbiologen Elliot Norse. Som eksempel nævnes et 18.000 kvadratkilometer stort havområde i Den Mexicanske Golf der er kendt som det døde bælte. Som navnet antyder, er der hverken fisk eller rejer i dette bælte, og det meste liv synes at være forsvundet. Forskere har sporet problemet tilbage til store algeforekomster, der lever af næringsrigt overfladevand som Mississippifloden fører ud i havet. Når algerne dør, falder de ned på havbunden, og når bakterierne begynder at nedbryde de døde alger, opbruges ilten på havbunden. Havbiolog dr. Nancy Rabalais siger: „Alt hvad der ikke kan bevæge sig til andre levesteder, vil til sidst dø.“

Organdonorer

Kan andre gøre krav på ens organer når man dør? Dette spørgsmål optager mange brasilianere efter at en ny lov trådte i kraft den 1. januar 1998. Ifølge loven vil alle brasilianere over 18 år automatisk blive organdonorer når de dør, medmindre de i tide har underskrevet en erklæring om at blive fritaget for det. Men „meget tyder på at de fleste brasilianere vil foretrække at forblive intakte når de er døde,“ skriver avisen The Miami Herald. „I det sidste halve år har tre ud af fire der tager kørekort, afvist at være organdonorer.“ Hvorfor? Nogle frygter at læger måske vil føle sig pressede til for tidligt at erklære en patient hjernedød så de kan fjerne vedkommendes organer.

Dårligt år for spåmænd

I 1997 var alle spåmænd i Tyskland som „slået med blindhed,“ skriver Frankfurt-avisen Nassauische Neue Presse. Ud af cirka 70 forudsigelser analyseret af Foreningen for Videnskabelige Undersøgelser af Paravidenskab (GWUP) gik ikke en eneste i opfyldelse. De virkelig overraskende begivenheder i 1997 forblev lukket land for clairvoyanterne. Ikke én af de synske personer havde således forudsagt prinsesse Dianas pludselige død. Mange spåkyndige er blevet så forsigtige at de ikke tør komme med forudsigelser om andet end tendenser i den økonomiske og politiske udvikling. Men „det ville enhver avislæser selv have kunnet gætte,“ siger Edgar Wunder fra GWUP.

Farlig sex

I årene fra 1994 til 1996 udspurgte forskere ved Rhode Island Hospital og Boston City Hospital i USA 203 hiv-smittede patienter om deres seksualvaner. Hvad viser undersøgelsen? „Fire ud af ti hiv-smittede fik ikke fortalt deres partnere om deres tilstand, og knap to tredjedele af disse brugte ikke altid kondom,“ skriver The New York Times. Ifølge forskerne er det ikke ualmindeligt at folk undlader at fortælle at de er hiv-smittede. „Og det er ikke fordi de ikke ved at de kan smitte andre med hiv,“ siger dr. Michael Stein fra Brown-universitetets lægevidenskabelige fakultet i Providence, Rhode Island. „[De] er ikke uvidende om hvordan det forholder sig. Det er et spørgsmål om at vedkende sig sit personlige ansvar.“

Fedme og hjertesygdomme

„Den bedste måde hvorpå man undgår kransarteriesygdomme som voksen, er måske ved at undgå fedme i barndommen,“ skriver lægetidsskriftet The Journal of the American Medical Association. Sundhedsmyndighederne har i et stykke tid vidst at tidlig fedme øger risikoen for forhøjet blodtryk, sukkersyge, hyperlipidæmi (for højt fedtindhold i blodet), kransarteriesygdomme og andre kroniske lidelser. Men trods lægers råd om at spise mindre fedt og motionere regelmæssigt er en tredjedel af alle nordamerikanere efter sigende overvægtige eller lider af fedme. „Hvor mange tal skal der på bordet før vi som samfund betragtet griber ind og forebygger fedme ved at lære vore børn forbedrede kost- og motionsvaner?“ spørger Linda Van Horn ved lægefakultetet på Northwestern University i Chicago. „De potentielle fordele er overordentlig store. Hvis overvægt ikke behandles, kan det forventes at der opstår invaliderende og dyre hjerte-kar-problemer.“ En nyere undersøgelse i The New England Journal of Medicine viser imidlertid at fedme kun udgør en begrænset trussel mod helbredet. Den viser at overvægt „øger risikoen for en for tidlig død, men ikke i så høj grad som mange medicinske eksperter havde ventet,“ skriver The New York Times.

Skovene forsvinder

Næsten to tredjedele af de skove der dækkede jorden før civilisationens fremmarch, er nu forsvundet, siger Verdensnaturfonden (WWF). Trods ihærdige anstrengelser for at gøre folk opmærksomme på problemet er der i dette årti ryddet så meget skov at adskillige lande snart vil være uden naturligt forekommende skove. Store skovstrækninger bliver ryddet for at skaffe tømmer og landbrugsjord, men det går ud over beplantningen og dyrearterne. Afbrænding af træ sender desuden kuldioxid ud i Jordens atmosfære, og mange frygter at dette vil udvirke en global opvarmning. WWF opfordrer kraftigt til at man sørger for i år 2000 at have fredet mindst 10 procent af alle verdens skove, skriver Londonavisen The Guardian.

Global fødevaremangel ventes

Ifølge en undersøgelse foretaget ved Johns Hopkins University „vil der i år 2025 ikke være mad nok til at brødføde verdens anslåede 8 milliarder sultne munde medmindre befolkningstilvæksten daler og landbrugsproduktionen øges kraftigt,“ lyder en pressemeddelelse fra Associated Press. Forskere regner med at „hvis ikke fødselstallene falder til cirka to børn pr. kvinde“, skal fødevareproduktionen være dobbelt så stor i 2025 for at folk kan „skaffe tilstrækkelig sund og nærende føde“ til at kunne forblive raske. Problemet forværres af vandmangelen, forureningen af jorden, den stadige erosion af muldjord og klimaændringerne. Allerede nu dør der årligt 18 millioner mennesker af sult, og det til trods for at der produceres mad nok til de knap 6 milliarder der i dag lever på jorden.

Færre Orinoco-alligatorer

Ifølge det venezuelanske blad Estampas i Caracas er alligatorerne ved Orinocofloden i fare for at uddø. Siden 1930 er disse dyr blevet jaget på grund af deres skind. Dengang „var der flere alligatorer i Venezuela end der var mennesker,“ skriver bladet. Men mellem 1931 og 1934 eksporterede man næsten halvanden million kilo alligatorskind, svarende til mindst fire og en halv million alligatorer. „Efter år med uafbrudt jagt“ var bestanden af alligatorer i 1950 svundet så meget ind at man „kun“ kunne eksportere 30.000 kilo skind. I dag er der mindre end 3000 Orinoco-alligatorer tilbage, og eksperter siger at mennesker har bragt disse alligatorer, foruden 312 andre venezuelanske dyrearter, på randen af udryddelse.

En kraftig og ærefrygtindgydende stjerne

Et nyere Hubble-billede er endnu et vidnesbyrd om at en stjerne i vor galakse hører til den sjældne type man kalder „en lysende blå variabel stjerne“. Ifølge astronomer har den skinnende stjerne og omgivende stjernetåge form som et skydevåben, og den har derfor fået navnet Pistolen. Man anslår at Pistolen er mindst 60 gange så tung som vores Sol og næsten 10 millioner gange så kraftig. Den er måske „den kraftigste stjerne på himmelen,“ siger bladet Science News. Men på grund af mellemliggende støv kan stjernen kun ses ved hjælp af infrarøde detektorer. Det forklarer hvorfor Pistolen, som befinder sig 25.000 lysår fra Jorden, ikke blev opdaget før i begyndelsen af 1990’erne. Kun seks andre stjerner af denne type er blevet opdaget i vores galakse.

Bilkørsel og telefonering — en farlig blanding

Hvis man kører bil og samtidig taler i telefon, kan man uden at vide det begå alvorlige fejl. Denne konklusion er man nået frem til i en undersøgelse foretaget for den tyske motor- og turistorganisation ADAC. Bilister blev bedt om at gennemføre en prøvekørsel tre gange. Den første gang uden at telefonere. Den anden gang skulle de tale i en håndfri telefon, og den tredje gang i en håndbetjent telefon. Hvordan klarede bilisterne testen? Gennemsnitlig begik de der ikke telefonerede, 0,5 fejl med hensyn til at bremse og forblive i deres kørebane. De der brugte håndfri telefon, begik 5,9 fejl i snit, hvorimod bilister med håndbetjente telefoner begik 14,6 fejl. Ifølge avisen Süddeutsche Zeitung konkluderer undersøgelsen derfor at brugen af håndbetjente mobiltelefoner under kørselen „udgør en betydelig sikkerhedsrisiko“.