Hvor stor interesse har unge for religion?

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I FRANKRIG

DET skulle blive en euforisk aften for de 750.000 unge der var til stede. De sang, klappede og viftede med flag. På himmelen kunne man se laserstråler og fyrværkeri, og musik opildnede folkemængden. Stemningen var som på „et gigantisk improviseret diskotek“. Publikum skreg hysterisk da den mand de havde ventet på, endelig kom på scenen.

Var det begyndelsen til en berømt rockgruppes verdensturné? Nej. Det var et religiøst massemøde i Paris under den katolske Verdensungdomsdag, og manden på scenen var såmænd pave Johannes Paul II.

Nogle synes måske at det er mærkeligt at unge interesserer sig for sådanne religiøse festivaler. Medierne taler imidlertid om at der er ved at ske en religiøs vækkelse blandt de unge.

Den religiøse facade

Umiddelbart kunne det se ud som om religionen har det nogenlunde. Omkring 68 procent af de unge i Europa siger at de tilhører en religion, og i Irland ligger tallet på over 90 procent. I Armenien, en tidligere Sovjetrepublik hvor mange på et tidspunkt betragtede religion som et levn fra en svunden tid, har en præst sagt om kirkerne, der ikke længere er tomme: „Jeg er forbavset over at religion i den grad tiltrækker den yngre generation.“

I mange lande har unges interesse for sekter og karismatiske grupper været meget omtalt i medierne. Religiøse sammenkomster, som den der nævnes i indledningen, er populære. Men hvordan ser det ud når vi kigger bag facaden?

Bag facaden

En undersøgelse viser at der i 1967 var 81 procent af de unge i Frankrig der troede på Gud, mens procentdelen i 1997 var mere end halveret. I hele Europa tror kun 28 procent af de unge på at der findes en personlig Gud. Det er derfor ikke overraskende at kun 12 procent af de unge i Europa jævnligt beder til Gud. Hvordan afspejler dette sig i de unges religionsopfattelse?

I Danmark siger 90 procent af de unge at de tilhører folkekirken, men kun 3 procent betragter sig selv som aktive medlemmer. I en undersøgelse fra 1997 som blev foretaget af den katolske avis La Croix i Frankrig, indrømmede 70 procent af landets unge at religion egentlig ikke havde nogen indflydelse på deres liv. Tre fjerdedele af dem mente at de erfaringer de selv gjorde, var af større betydning end det en religion kunne lære dem. Det samme gør sig gældende i de fleste andre europæiske lande.

Hvorfor søger de unge væk fra kirkerne? For de flestes vedkommende er det fordi de ikke har tillid til de store trossamfund. For eksempel mener størstedelen af Frankrigs unge at religion er en splittende faktor i verden. Det er heller ikke ualmindeligt at møde unge der føler det på samme måde som 15-årige Judith, der er katolik og kommer fra Spanien. Hun siger: „Jeg er ikke enig med det kirken siger om moral.“ Tyveårige Joseph fra Taiwan synes at religionen er „alt for traditionel“. Men hvis de fleste unge er uenige med det deres egen religion lærer, hvad tror de så på?

Religion a la carte

Det er almindeligt at unge vælger religion på samme måde som de vælger en ret mad på et menukort. Religionen „udøves a la carte“, mener et tidsskrift. Et katolsk blad kalder det „religiøst butikskiggeri“. Idéer der før var forældede, er nu kommet på mode igen. I Europa tror omkring 33 procent af de unge på lykkeamuletter, 40 procent mener at spåkyndige kan forudsige fremtiden, og 27 procent tror at stjernerne har indflydelse på folks liv. Reinkarnationstanken er også blevet en del af mange unge europæeres tro.

Det brede udvalg af religiøse opfattelser giver unge mulighed for at vælge den der passer dem bedst. De færreste tror at kun én religion har monopol på sandheden. Eftersom de unge vælger deres tro efter forgodtbefindende, er forskellen mellem deres religiøse opfattelser ikke så skarpt optrukket. Sociologer taler derfor om en „progressiv udradering“ eller „generel underminering“ af de officielle trosbekendelser. Hvilken reaktion har de traditionelle trossamfund til dette åndelige klima?

Kirkernes søgen efter de unge

De forskellige trossamfund føler at det er en udfordring at tiltrække de unge. Da en fransk præst så de mange unge der var mødt op til den katolske Verdensungdomsdag i Paris, spurgte han: „Hvor kommer alle disse unge fra? Der kommer ingen i min kirke. Jeg ser dem aldrig.“ For at tiltrække sig de unges opmærksomhed, og fastholde den, er den katolske kirke ved at ændre sit image og sin måde at præsentere sit budskab på.

„Kirken ændrer stil!“ erklærede den franske avis Le Figaro. Da den 12. Verdensungdomsdag i Paris blev afholdt, fik den katolske kirke bureauer der ellers arrangerer rockkoncerter, til at stå for iscenesættelsen. Der blev sat over 300 shows op for at underholde de unge besøgende fra over 100 lande, og designere havde kreeret tøj til præsterne.

Mange trosretninger er blevet altfavnende fordi de mangler føling med de unge i dag og ønsker at tilpasse sig. Michel Dubost, den præst der organiserede Verdensungdomsdagen i Paris, afspejlede denne tankegang da han sagde: „Selvfølgelig så jeg gerne at alle døbte var trofaste mod Kristus. Men selv om de ikke er det, er der plads til dem i kirken.“

De unges søgen efter svar

Som en understregning af at de unges søgen efter svar er oprigtigt ment, beskrev en avis de unges fremmøde ved denne religiøse sammenkomst i Paris som „et råb om hjælp til at få tro, snarere end et udtryk for tro“. Blev dette nødråb besvaret af den katolske kirke?

Når man tager indpakningen væk eller gennemskuer det en katolsk avis kalder de religiøse massemøders „synsbedrag“, hvad er der så tilbage? Ifølge den franske avis Le Monde „var der ikke noget meningsfyldt indhold“ når man kom ned under overfladen.

Det er vigtigt at en ret mad ser tiltalende ud når den serveres, men den må også være nærende. Når de unge stiller spørgsmål angående meningen med livet, har de brug for ’nærende’ åndelige svar. De tiltalende, men hule svar der serveres for dem, er ikke tilfredsstillende.

Har sådanne religiøse begivenheder uden noget meningsfyldt indhold nogen varig virkning på unge i dag? Den franske sociolog Danièle Hervieu-Léger siger: „Der er ikke store chancer for at disse opsigtsvækkende begivenheder vil få varige sociale virkninger.“ Men hvor kan de unge så finde tilfredsstillende svar på deres spørgsmål?

Tilfredsstillende svar

Det franske tidsskrift Le Point udgav i 1997 en artikel om de problemer unge kæmper med. Ud over de spørgsmål mange unge stiller angående meningen med livet, må de også kæmpe med kriminalitet og vold. Er det muligt at klare alt dette? Artiklen i tidsskriftet oplyste: „I en alder af 30 år begyndte David at bekymre sig om den dårlige indvirkning som alkohol, narkotika og vold havde på hans krop. Jehovas vidner bankede på hans dør og gav ham håb om at han kunne komme ud af alt dette. Han studerede. Han konverterede. Han betalte sin spillegæld og alt det han skyldte folk som ikke engang vidste at han havde snydt dem i poker. Han er holdt op med at ryge, drikke og slås.“

Om andre unge der læser Bibelen sammen med Jehovas vidner, fortsatte artiklen: „De har fået svar på alle deres spørgsmål.“ Et ungt Jehovas vidne udtrykte det på denne enkle måde: „Bibelen har talt sandt i over to tusind år, så hvorfor skulle jeg søge vejledning andre steder?“

Bibelen indeholder et budskab til unge. Dens praktiske råd hjælper dem til at klare hverdagens problemer og giver dem et solidt grundlag for at tro på en fremtid med fred og broderskab. I denne verden, hvor intet er stabilt, er det håb Bibelen giver, ’et sjælens anker, der både er sikkert og fast’, og som virker stabiliserende og trøstende. (Hebræerne 6:19) Hundredtusinder af unge har fundet en mening med deres liv ved at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner. De har set hvordan Bibelen kan udvirke store forandringer. Ved at acceptere Bibelens svar har unge opdaget at deres søgen efter den sande religion er blevet belønnet.

[Illustration på side 12]

Et religiøst massemøde tiltrækker tusinder af unge i Paris

[Illustration på side 13]

Var verdensungdomsdagen i Paris en ægte religiøs vækkelse?