Gåden William Shakespeare

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I ENGLAND

WILLIAM SHAKESPEARE anerkendes almindeligvis som historiens betydeligste skuespilforfatter. The New Encyclopædia Britannica erklærer at han „af mange anses for at være den største af alle dramatikere. Hans skuespil opføres i dag hyppigere og i flere lande end nogen anden skuespilforfatters.“ De er blevet oversat til mere end 70 sprog.

Om den store samling af værker der tilskrives ham, siger The World Book Encyclopedia: „Ingen Shakespeare-forsker af betydning tvivler på at Shakespeare har skrevet skuespillene og digtene.“ Men der er alligevel nogle der bestrider det. Hvorfor?

Shakespeare blev født i Stratford-upon-Avon i 1564 og døde samme sted 52 år senere, i 1616. Der er skrevet utallige bøger om ham — mange efter års tålmodig forskning — for at finde svaret på det ene grundlæggende, drilagtige spørgsmål: Har William Shakespeare skrevet de litterære værker der bærer hans navn?

Fundamentale spørgsmål

Shakespeares skuespil vidner om forfatterens usædvanlige kendskab til mange erfarings- og kundskabsområder. For eksempel forstod han sig på jura og gjorde brug af en imponerende mængde juridiske udtryk og tidligere retssager. Sir John Bucknill udtaler i 1860 i sin bog Medical Knowledge of Shakespeare at Shakespeares medicinske kundskaber var omfattende. Det samme kan siges om hans kendskab til almindelig jagt, falkejagt og andre sportsgrene og hans viden om hvordan man færdedes ved hoffet. Som Shakespeare-forskeren John Michell siger, var han „forfatteren der vidste alt“.

Fem gange forekommer der beskrivelser af skibbrud i Shakespeares skuespil, og den måde hvorpå de nautiske udtryk anvendes, tyder på at forfatteren var en erfaren sømand. Rejste Shakespeare udenlands? Blev han tvunget til at lade sig hverve til flåden, og deltog han i søslaget mod Den Spanske Armada i 1588? Begge dele ville sandsynliggøre at Shakespeare er forfatteren, men der findes ingen beviser. Det samme gør sig gældende på det militære område. Han mestrer de militære udtryk og kan tale infanterisoldaternes sprog.

Bibelcitater indtager en fremtrædende plads i hans værker. Han kunne have lært dem af sin mor, men der findes intet bevis for at hun kunne læse. Shakespeares kendskab til Bibelen fører frem til spørgsmålet om hans uddannelse.

En lærd mand?

Williams far, John, var handskemager; han handlede med uld og var muligvis også slagter. Han var en anset borger, men var uden boglig dannelse. Der findes ingen lister over eleverne i latinskolen i Stratford, men de fleste forskere i dag mener at William som dreng gik i denne skole. År senere udtaler Williams ven, skuespilforfatteren Ben Jonson, at William kunne „meget lidt latin og endnu mindre græsk“, hvilket kunne tyde på at Williams uddannelse kun var elementær.

Alligevel har forfatteren til Shakespeares skuespil et solidt kendskab til klassisk græsk og latin og den klassiske litteratur og muligvis også til fransk, italiensk og spansk. Han har et omfattende ordforråd. I dag gør en veluddannet mand eller kvinde sjældent brug af mere end omkring 4000 ord i almindelig daglig tale. Den engelske digter John Milton fra det 17. århundrede gjorde brug af omkring 8000 ord i sine værker. Men én autoritet tillægger Shakespeare et ordforråd på ikke færre end 21.000 ord!

Bøger og manuskripter

Alt hvad Shakespeare ejede, er omhyggeligt opført i hans testamente, der fylder tre sider, men der nævnes ingen bøger eller manuskripter. Gik de i arv til hans ældste datter, Susanna? Hvis det var tilfældet, ville de uden tvivl være blevet fordelt mellem hendes efterkommere. Optaget af dette mysterium undersøgte en gejstlig i det 18. århundrede alle private biblioteker i en radius af 80 kilometer fra Stratford-upon-Avon uden at finde en eneste bog der havde tilhørt Shakespeare.

Manuskripterne til skuespillene er et endnu større problem. Der eksisterer, så vidt man véd, ingen originaler. Den første folioudgave, der udkom i 1623, syv år efter Shakespeares død, indeholder 36 skuespil. I hans levetid kom der talrige piratudgaver, men Shakespeare, der ellers var en dreven forretningsmand, tog ingen retslige skridt til at forhindre deres udgivelse.

Til London — og berømmelse

Omvandrende skuespillertrupper var en almindelig foreteelse på dronning Elizabeth I’s tid, og der kom også nogle til Stratford-upon-Avon i 1587. Hvis Shakespeare sluttede sig til dem, kan han være kommet til London om efteråret samme år. Vi ved at han blev medlem af Londons førende teaterselskab, Lordkammerherrens Mænd, senere kendt som Kongens Mænd. Fra det tidspunkt han kom til hovedstaden, vendte hans lykke sig. Han erhvervede sig i årenes løb flere ejendomme, både i London og Stratford-upon-Avon. Men hvad han foretog sig i årene 1583–1592, findes der ingen vidnesbyrd om — det er de såkaldte „manglende år“.

Globeteatret blev bygget i Southwark i 1599. Før den tid var skuespil som bar Shakespeares navn, kendt i London, men han indtog ikke nogen fremtrædende plads som deres forfatter. Ved hans død var der ikke nogen stor begravelse som for andre skuespilforfattere, som for eksempel Ben Jonson og Francis Beaumont, som begge blev begravet i Londons Westminster Abbey under udfoldelse af et stort ceremoniel.

Hvem kan forfatteren være?

Blev Shakespeares navn brugt for at skjule den egentlige forfatters navn, måske navnene på flere forfattere? Over 60 forskellige personer er blevet nævnt som mulige forfattere af dramaerne. Til dem hører skuespilforfatteren Christopher Marlowea og så uventede personer som kardinal Wolsey, sir Walter Raleigh og endda dronning Elizabeth I. Hvem er den mest sandsynlige, ifølge tilhængerne af denne teori?

Den største favorit er Francis Bacon, som fik sin uddannelse ved Cambridge University. Han var tre år ældre end Shakespeare, blev en fremtrædende jurist og statsmand og forfattede adskillige litterære værker. Den teori der tilskriver Bacon Shakespeares værker, blev første gang fremsat i 1769, men blev ignoreret i næsten 80 år. I 1885 blev Bacon-selskabet dannet til fremme af sagen, og der er peget på mange vidnesbyrd som skal støtte påstanden. For eksempel boede Bacon ca. 30 kilometer nord for London, i nærheden af St. Albans, en by der nævnes 15 gange i Shakespeares værker, mens den by hvor Shakespeare kom fra, Stratford-upon-Avon, aldrig nævnes.

Roger Manners, den femte jarl af Rutland, og William Stanley, den sjette jarl af Derby, nævnes også som mulige forfattere af dramaerne. De var veluddannede og kendte til livet ved hoffet. Men hvorfor skulle de skjule sig bag et andet navn? Professor P. S. Porohovshikov, som i 1939 støttede teorien om at jarlen af Rutland var den egentlige forfatter til Shakespeares værker, sagde dengang: „Hans første arbejder blev trykt anonymt, de andre under et pseudonym, simpelt hen fordi det ikke anstod sig for en adelig at skrive for de offentlige teatre.“

Nogle har fremsat den teori at Shakespeares skuespil er blevet til ved et samarbejde mellem flere forfattere med hver sin ekspertise. En anden mulighed som også er blevet fremført, er at Shakespeare som en erfaren skuespiller har redigeret og bearbejdet andres skuespil for scenen. Det blev sagt om ham at han ’aldrig slettede en linje’ i sine manuskripter. Dette kunne passe hvis han som den der redigerede andres arbejder, kun foretog mindre rettelser.

Hvad er den vigtigste grund til at nogle tvivler på at Shakespeare er forfatteren? The World Book Encyclopedia anfører at „man har nægtet at tro på at en skuespiller fra Stratford-upon-Avon har kunnet skrive skuespillene. Som en mand der var opvokset på landet, passer Shakespeare ikke til deres billede af det geni der skrev dem.“ Og det tilføjes at næsten alle de andre der er blevet foreslået som forfattere, „hørte til adelen eller overklassen“. Mange af dem der tvivler på at Shakespeare var forfatteren, mener altså at „kun en veluddannet, sofistikeret mand der hørte til samfundets øverste lag, kan have skrevet skuespillene“. Men som anført i indledningen mener mange betydelige Shakespeare-forskere at Shakespeare er forfatteren.

Er der håb om at denne gåde snart vil blive løst? Det er ikke sandsynligt. Hvis ikke der fremkommer nyt bevismateriale i form af for eksempel originalmanuskripter eller historiske kendsgerninger som kan udfylde de manglende år, vil William Shakespeare, „denne uforlignelige ordkunstner“, fortsat være en gåde som vil optage sindene.

[Fodnote]

[Ramme på side 24]

Navn og underskrift

William Shakespeares egen underskrift menes at forekomme seks gange på fire dokumenter som stadig eksisterer. Navnet er kun delvis læseligt, og stavemåden varierer. Nogle mener dog at der kan være tale om sagførere der har underskrevet testamentet for ham. Dette har givet anledning til det kildne spørgsmål: Kunne William Shakespeare læse og skrive? Der findes ingen manuskripter som er skrevet af ham. Hans datter Susanna kunne underskrive med sit navn, men der findes ingen beviser for at hun kunne mere end det. Shakespeares anden datter, Judith, som stod sin far nær, underskrev sig med et mærke. Hun kunne ikke skrive. Ingen ved hvorfor Shakespeare ikke sørgede for at hans børn kunne få gavn og glæde af den store værdi det har at kunne læse bøger.

[Illustrationer på side 23]

Tidlige portrætter af Shakespeare. Man ved dog ikke med sikkerhed hvordan han har set ud

[Kildeangivelse]

Encyclopædia Britannica/11. udgave (1911)

[Kildeangivelse]

Culver Pictures