Smagssansen — en gave fra en kærlig Skaber

„I SANSERNES verden er smagssansen dronning.“ Sådan har Linda Bartoshuk, en ledende forsker når det gælder smagssansen, sagt. At smage på noget kan være en herlig oplevelse, men smagssansen beskytter os også. Den hjælper os til at skelne mellem det der kan skade os, og det der kan gavne os.

Vores fantastiske smagssans gør det muligt for os at nyde en frisk, sød appelsin, en forfriskende kold pebermynteis, en styrkende, let bitter kop morgenkaffe og den fine sammensætning af krydderier i en ’hemmelig’ opskrift på en sauce. Smagssansen er så markant at man har forbundet den med personlige træk.

Nogle mennesker opfatter vi som søde. Andre ville vi betegne som sure. Én der har en fjendtlig indstilling til en anden, bliver måske kaldt bitter. Bibelen taler om „mænd med bitter sjæl“ og nævner „bitter tale“. — Dommerne 18:25; Salme 64:3; 2 Samuel 17:8.

Smagssansen og verdenshistorien

Menneskets smagsevne havde indflydelse på opdagelsesrejserne i det 15. og 16. århundrede. For cirka 500 år siden sejlede Vasco da Gama rundt om Afrikas sydspids til Indien og vendte tilbage til Portugal med lasten fuld af krydderier. I de efterfølgende 300 år blev Europa kastet ud i krig som følge af kampe mellem Frankrig, Holland, Portugal, Spanien og Storbritannien om herredømmet over de områder hvor krydderierne fandtes.

Hvorfor var disse nationer villige til at kæmpe og dø for nogle krydderiers skyld? For at tilfredsstille smagssansen. Europæerne havde smag for krydderier. Også i dag søger industrien, den kommercielle verden og forskningen at producere og levere fødevarer der tilfredsstiller folks smag.

Men hvad er smag? Og hvordan samarbejder smagssansen med vore andre sanser?

Tungens rolle

Tungen har stor betydning for vores evne til at smage. Skønt der også findes smagsløg andre steder i mundhulen og i svælget, befinder langt de fleste af vore smagsløg sig på tungen. Undersøger man sin tunge lidt nærmere i et spejl, vil man se en mængde bittesmå, afrundede fremspring som giver tungen dens bløde overflade. De kaldes papiller. I papillerne på tungens overflade findes grupper af smagsløg. Tidsskriftet Science siger: „Hvert smagsløg indeholder hen ved 100 smagsceller som ved stimulation udløser en impuls i en nervecelle, som så sender et signal videre til hjernen.“

Antallet af smagsløg, og dermed evnen til at smage, kan variere meget. Nogle har kun cirka 500 smagsløg på tungen, andre helt op til 10.000. Inglis Miller, som har studeret smagsløgenes anatomi, har bemærket: „De der har mange smagsløg, kan smage mere, mens de der har få, har en ringere smagsevne.“

Hvordan fungerer smagssansen?

Smagssansen er uhyre kompliceret. Strengt taget er dens funktion et spørgsmål om kemi. Opløste kemiske stoffer fra maden stimulerer smagsløgenes smagsceller via cellernes sansehår, som stikker frem gennem smagsporerne i tungens papiller. Smagscellerne reagerer ved at stimulere nerveceller (neuroner) der sender signalet fra smagsløget videre til hjernen.

Forbløffende nok kan bare ét smagsløg aktivere mange forskellige neuroner, og samtidig kan ét neuron blive stimuleret af adskillige smagsløg. Ingen ved præcis hvordan sansehårene og det komplicerede system som de er en del af, holder rede på tingene. Encyclopedia Americana siger: „De sanseindtryk hjernen modtager, er åbenbart et resultat af en kompliceret kodning af de elektriske impulser som smagscellerne sender videre.“

Ikke kun smagssansen er involveret når vi smager noget. The New Book of Popular Science har bemærket: „Det kan være svært at afgøre om det er smagssansen eller lugtesansen der reagerer.“ Vi går måske forbi en bagerbutik og indånder en duft af friskbagt brød. Tænderne begynder at løbe i vand. Går vi ind i butikken og ser nærmere på brødet og måske rører ved skorpen, bliver vore sanser vakt endnu mere. Vi glæder os til den første bid.

Men hvad er det der foregår når vi smager et eller andet? Tidsskriftet Omni forklarer: „Det lægfolk kalder smag, er i virkeligheden et indviklet samspil mellem flere sanseindtryk: duft, smag, berøring, konsistens, synsindtryk, kemisk irritation (brændende chilipeber, kold pebermynte) og temperatur.“

Alligevel fortæller artiklen at „smagssansen . . . fungerer ret enkelt. Vi kan skelne mellem fire (og kun fire) forskellige smagsindtryk: sødt, salt, surt og bittert.“ Tidligere har man ofte set illustrationer hvor tungen var inddelt i områder der var særlig følsomme over for ét af disse fire smagsindtryk, men i dag mener man at hvert smagsløg, uanset hvor på tungen det befinder sig, kan registrere flere eller alle disse fire smagsindtryk.

Der er stadig meget man ikke ved om smagssansens kemi. Man har ikke nogen forklaring på hvorfor man ved at tilsætte få dråber sur citronsaft kan fremhæve madens salte smag. Det er også interessant at noget sødt, surt og salt udløser elektriske impulser i smagscellerne, mens noget bittert tilsyneladende får cellerne til at afgive et kemisk signal.

At „få smag for noget“

Sandsynligvis har du i dag smag for visse ting som du ikke altid har kunnet lide. Det kunne dreje sig om oliven, blåskimmelost, kålrabi, stærke krydderier eller en bitter. Fra de tidligste tider har grøntsager som endiviesalat og julesalat været anvendt til at give måltider og salater en særlig smag. Men det kræver tilvænning at sætte pris på noget der smager bittert. — 2 Mosebog 12:8.

Undersøgelser tyder på at de omstændigheder hvorunder man bliver præsenteret for noget spiseligt, har betydning for om man får smag for det eller ej. Der var for eksempel en kvinde der aldrig havde smagt bologna (røget pølse fremstillet af okse-, kalve- og svinekød). På grund af hendes mors stærke aversion mod bologna kunne hun ikke udstå synet eller duften af denne pølse. Men da hun var i tyverne, blev hun en dag meget sulten, og der var ikke andet spiseligt for hånden end bologna. Hun spiste noget af pølsen og opdagede at hun godt kunne lide smagen.

Hvis der er noget spiseligt du godt kunne tænke dig at få smag for, så prøv det når du er rigtig sulten. Og hvis du har børn, så husk at din egen holdning til forskellige madvarer, og de omstændigheder hvorunder du serverer dem, kan påvirke dine børn. Sørg for hyggelige omgivelser når du sætter en ny ret på bordet, og lad dine børn deltage i forberedelserne. En skribent har foreslået:

„Lad din baby eller dit barn være med i køkkenet . . . mens du laver mad. Barnet ser og dufter på den måde den mad familien skal have at spise, i en god og hyggelig atmosfære. Det lærer retterne at kende før det er gammelt nok til at spise dem. Nogle måneder senere kan du give barnet en lille godbid af den mad du er ved at lave, i rå eller tilberedt stand.“

Skribenten tilføjer: „Måske kræver det planlægning og mere tid, men prøv ved et tilfældigt måltid at tænke på hvordan dit barn kan hjælpe dig med at tilberede noget nyt, eller en ret som det ikke kan lide. Tilskynd barnet til at prøvesmage under madlavningen. Din hjælper vil være glad og sulten når han smager maden. Alle betingelser for at barnet vil kunne lide den, vil være opfyldt når maden serveres.“

Når smagen forsvinder

Smagssansen kan forringes med alderen. Det antydede kong Davids gamle ven Barzillaj da han sagde: „I dag er jeg firs år gammel. . . . Kan din tjener smage hvad jeg spiser og drikker?“ (2 Samuel 19:35) Også andre faktorer kan være årsag til at evnen til at smage bliver dårligere eller endda helt forsvinder.

En forringet smagsevne kan skyldes et hovedtraume, allergi, infektion, lægemidler, påvirkning fra giftige kemikalier eller blot en almindelig forkølelse. En kvinde der selv har prøvet det, har beskrevet hvor fortvivlet man kan blive over at miste smags- og lugtesansen. Hun skriver: „Vi tager i så høj grad kaffens aroma og appelsinernes søde duft for givet at vi den dag vi mister evnen til at registrere disse sanseindtryk, næsten føler det som om vi har glemt hvordan man trækker vejret.“

Såkaldt fantom-smag er en ubehagelig tilstand hvor man vedvarende har en fornemmelse af at smage noget uden at have noget i munden. Kræftpatienter der får kemoterapi, oplever nogle gange at deres smags- og lugtesans forandrer sig.

En gave fra Gud

Det er skønt at være i besiddelse af en fintmærkende smagssans. Mange ældre tænker med glæde tilbage på smagsindtryk fra deres ungdom — af modne frugter eller særligt tilberedte retter. Skaberen ønsker at vi skal nyde den glæde sådanne smagsoplevelser kan give os. Det fremgår af hans løfte om et festmåltid „med marvfulde retter der er rige på olie“ i hans retfærdige nye verden, hvor lidelse, alderdom og død ikke længere vil findes. — Esajas 25:6-9; Job 33:25; Åbenbaringen 21:3, 4.

Smagssansen giver vort liv en berigende dimension. Uden den ville det at spise være lige så kedeligt som at fylde benzin på en bil. Evnen til at smage er en dyrebar gave fra vor alvise og kærlige Skaber.

[Illustration på side 24]

Lær børnene at sætte pris på sund mad