Vi betragter verden

Mishandlede gadebørn

„Halvfems procent af gadebørnene har en familie, men ni ud af ti [af disse børn] er løbet hjemmefra fordi deres forældre har mishandlet dem, og de ender let i kriminalitet og stofmisbrug eller bliver misbrugt seksuelt,“ oplyser Enza Mattar, der er koordinator for en brasiliansk forening der tager sig af mishandlede børn. I avisen O Estado de S. Paulo opfordrer hun sundhedspersonale og lærere til at holde øje med tegn på mishandling. Symptomerne kan være „en pludselig adfærdsændring med trang til isolation, samt læsioner“. Kun i 5 procent af de tilfælde foreningen tager sig af, har barnet selv henvendt sig, og det er derfor vigtigt at andre griber ind. Forældre der mishandler deres børn, afslår som regel tilbud om hjælp. Det skyldes ifølge foreningens formand, João Roberto Scomparim, at sådanne forældre „gentager det handlingsmønster de kender fra deres egen barndom, i den tro at det hører med til børneopdragelsen“.

Udbredt glemsomhed

I et rundspørge blandt 1600 italienere svarede 77 procent at de er glemsomme, oplyser avisen La Repubblica. Over en tredjedel havde glemt en betydningsfuld årsdag i det forløbne år. Desuden glemte 42 procent fra tid til anden hvor de havde parkeret deres bil, over 30 procent kunne ikke huske hvor de havde lagt deres husnøgler, over 25 procent glemte deres pung, og 1,2 procent havde lejlighedsvis glemt deres eget navn. Men hele 28 procent sagde at de stadig kunne huske mindst ét digt de havde lært udenad i skolen. Hvordan kan man forbedre sin hukommelse? En psykolog anbefaler at man forbinder det man skal huske, med noget andet, at man skriver huskesedler og gennemgår dem, og træner sin hukommelse ved at forsøge at huske telefonnumre, melodier og selv nummerplader.

Hvorfor din kø er den langsomste

Hvis du har en fornemmelse af at du altid kommer til at stå i den langsomste kassekø i supermarkedet, er det muligvis blot en bekræftelse af lovene for sandsynlighed. Som den tyske avis Die Zeit påpeger, er der i en butik med tre kassekøer en sandsynlighed på 2 til 1 for at de to andre kassekøer bevæger sig hurtigere end ens egen. Jo flere kassekøer der er, desto ringere er chancen for at komme til den hurtigste. Forskere har fundet ud af at det ikke så meget er det at vente som „fornemmelsen af at man spilder sin tid“ der irriterer folk. Nogle hoteller har søgt at forsøde ventetiden uden for elevatorerne ved at sætte spejle op. Det giver folk noget at tage sig til, for eksempel rede sig eller rette på slipset. Det hjælper også at holde folk orienteret om hvor længe de skal regne med at vente. Derfor er nogle undergrundsbaner forsynet med lystavler som angiver hvor mange minutter det varer før næste tog afgår.

Gejstliges sexmisbrug i Afrika

„Sager om gejstliges sexmisbrug begynder at dukke op i Afrika,“ meddeler bladet Catholic International. For at forebygge misbrug har katolske biskopper anbefalet en grundigere udvælgelse og oplæring af ansøgere til præsteseminarierne. De afrikanske biskopper er desuden bekymrede over præsters „misbrug af alkohol samt deres indblanding i aktiviteter der er upassende for eller uforenelige med den gejstlige stand og præstekaldet, som for eksempel forretning og politik“. Hvorfor er disse sager først for nylig kommet frem i lyset? Ifølge Catholic International er årsagen „en friere presse og kirkens aftagende kontrol med massemedierne“. Det tilføjes at „kirkemyndighederne nogle steder i Afrika indledningsvis havde forsøgt at dæmme op for dårlig omtale, . . . men forgæves“.

Bevæbnede præster

I den amerikanske stat Kentucky er våbenloven for nylig blevet ændret sådan at præster med våbentilladelse også må være bevæbnede i kirken, hvilket ellers har været forbudt, oplyser Reuters Bureau. I 1997 blev adskillige kirker i Kentucky udsat for væbnede kollektrøverier. Ingen kom noget til, men „landkirkernes prædikanter og præster påvirkede de lovgivende myndigheder til at indføre at de fik mulighed for at gå med våben i kirken,“ siger artiklen. Det er dog ikke alle gejstlige der er begejstrede for denne ændring. Nancy Jo Kemper, der er forkvinde for Kentuckys Kirkeråd, spørger: „Hvordan skal vi få lært vore børn at skydevåben ikke løser nogen problemer hvis de ser at endog præster, som skulle fremme fred og forsoning, går med dødbringende våben?“

Småbørn har behov for kærtegn

Den canadiske avis The Toronto Star har refereret en undersøgelse som viser at „børn der under opvæksten har savnet regelmæssige knus og kærtegn, . . . har abnorme mængder stresshormoner“. Forskerne antager at det „kan påvirke indlæringsevnen og hukommelsen særdeles negativt“ hvis spædbørn savner moderkontakt eller bliver forsømt. Forskeren Mary Carlson fra Harvarduniversitetets lægevidenskabelige fakultet har desuden bemærket at børn der „til hverdag er anbragt i daginstitutioner med kritisable forhold, har unormale mængder stresshormoner i hverdagene, men ikke i weekenden når de er hjemme“. Resultaterne bestyrker vidnesbyrdene om at blid berøring og rigeligt med kærlighed har stor betydning for børn.

Når hunden går af mode

Australske dyreinternater bliver oversvømmet af hunde der er gået af mode, meddeler Melbourneavisen Herald Sun. „Senest er det hunde af racen alaska malamut folk har skaffet sig af med i stort tal,“ skriver avisen. Ejerne skiller sig af med hundene fordi disse er gået af mode eller har vokset sig for store efter deres smag. Dyreværnsforeningen regner med at dalmatinerne står for tur når racen, som blev populær efter en nyere film, bliver umoderne. Direktør Richard Hunter siger at det ikke er noget nyt at modehunde bliver lempet ud. I halvfjerdserne skete det med afghanske mynder, og i firserne med hunde af racen old english sheepdog. Desværre har man været nødt til at aflive mange af de uønskede hunde. Foreningen opfordrer folk til at vælge hunde efter temperament og ejerens livsform frem for at følge et modelune.

Børn trænger til motion

En artikel i det tyske forbrugerblad Test gør opmærksom på at børns passivitet som følge af for meget tv-kiggeri går ud over deres sanser, reflekser og muskelkoordination, og de kommer derfor lettere til skade. Lægeundersøgelser ved begyndelsen af skolegangen har afsløret at hen ved 30 procent af børnene var overvægtige, hen ved 40 procent havde problemer med koordinationsevnen, og hen ved 60 procent havde en dårlig kropsholdning. En gruppe lærere der beskæftiger sig med sport, sikkerhed og færdselslære, har sammensat en legekasse der indeholder frisbee’er, bolde og andet legetøj i den hensigt at få børn til at være mere aktive på en underholdende måde.

Ofre for sexhandel

En ukrainsk avisannonce lød: „Søges: Enlige, smukke piger. Skal være unge og høje. Vi tilbyder arbejde som modeller, sekretærer, dansere, koreografer og gymnaster.“ Annoncer som denne er typisk indrykket af bagmænd der forsøger at lokke naive unge kvinder ud i prostitution, skriver The New York Times. Hvert år rejser tusinder af ukrainske og russiske kvinder til Vesten i håb om at højne deres levestandard. Men når de kommer til bestemmelsesstedet, beslaglægger alfonserne ofte deres pas og tvinger kvinderne til at arbejde på bordel. Hvis de nægter at samarbejde, risikerer de at blive slået, voldtaget eller myrdet. Den ukrainske psykolog Ljudmilla Birjuk, der har været rådgiver for kvinder som er sluppet ud af denne slavetilværelse, siger: „Man har lyst til at fortælle disse pigebørn at hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det som regel lige hvad det er.“

Knæbelysning mod jetlag

Man har hidtil ment at menneskets biologiske rytme reguleres af celler i nethinden. En ny undersøgelse giver imidlertid grund til at formode at det ikke kun er i øjet at vi mennesker har lysfølsomme celler, beretter det franske lægeblad Le Quotidien du médecin. I et eksperiment spændte nogle amerikanske forskere et fiberoptisk rør til knæhasen på de frivillige forsøgspersoner og belyste nogle med klart lys. Ingen af de medvirkende vidste hvem der blev belyst. Man fulgte med i rytmen ved at måle deres temperatur og den afgivne mængde af hormonet melatonin. Avisen International Herald Tribune skriver om forsøget at døgnrytmen hos dem der havde fået lys, „blev forrykket hen ved tre timer“. Indtil videre kan fænomenet ikke forklares; men måske kan resultaterne bane vej for behandling af jetlag, vinterdepression og søvnforstyrrelser.