Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g98 22/10 s. 15
  • Udbredte myter om slanger

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Udbredte myter om slanger
  • Vågn op! – 1998
  • Lignende materiale
  • Kunne du tænke dig at møde en kobra?
    Vågn op! – 1996
  • 7A Brilleslanger reagerer på lyd
    Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter — Studieudgave
  • Hørende kobraslanger i Sri Lanka
    Vågn op! – 1993
  • Brilleslange
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
Se mere
Vågn op! – 1998
g98 22/10 s. 15

Udbredte myter om slanger

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I INDIEN

Den slimede kobra gled hen mod pigen, tiltrukket af duften fra jasminblomsterne i hendes hår. Dens lange krop bølgede sig fremad. Da slangen med sin hypnotiske stirren fik pigen til at stivne, så hun noget lyse som en strålende ædelsten fra dens hoved. Pludselig slyngede den sig gennem luften og satte sine gifttænder i hendes arm.

VIRKELIGHED eller myte? Hele skildringen ovenfor er forkert. Den er baseret på udbredte fejlagtige opfattelser. Lad os se på nogle af disse myter.

1. Duften af blandt andet jasmin og sandeltræ tiltrækker slanger. FORKERT. Duften tiltrækker insekter, som igen tiltrækker frøer, der er byttedyr for slanger og derfor tiltrækker disse.

2. Når slanger bevæger sig fremad, sker det i vertikale bølgebevægelser. FORKERT. Sådan kan det se ud når de bevæger sig hen over store sten. Men kobraer og andre slanger der lever på jorden, bugter sig frem uden at løfte sig fra jorden. De strækker enten forkroppen frem og trækker bagkroppen med eller bruger ujævnheder til at skubbe sig til siden og fremad, hvorved de ligner bogstavet S.

3. Nogle slanger har en ædelsten i hovedet. FORKERT. Det er en myte, hvilket også gælder forestillingen om at fremtrædende mænd i fortidens Indien blev beskyttet af kobraer.

4. Kobraer hypnotiserer deres bytte. FORKERT. En slange vil sædvanligvis stirre stift når den bliver bange. Og det kan give folk der møder en slange, den opfattelse at den har et stift og hypnotisk blik. Men det er ikke noget den forsøger at påvirke sit bytte med.

5. Kobraer slynger sig mod deres bytte. FORKERT. Kobraen kaster forkroppen frem når den angriber, men resten af kroppen bliver liggende. Den rejser højst en tredjedel af kroppen når den går til angreb og hugger.

6. Slangeskind, deriblandt kobraskind, er slimet og altid koldt. FORKERT. Slangeskind er beklædt med skæl der overlapper hinanden. Det er tørt og føles som blødt læder. Slanger er koldblodede dyr, hvilket vil sige at deres kropstemperatur er følsom over for temperaturændringer.

7. Kobraer er døve. FORKERT. Mange har den fejlagtige opfattelse at slangen ikke kan høre, men kun opfatter vibrationer i jorden som forplanter sig gennem dens krop. Bibelen antyder helt korrekt i Salme 58:4, 5 at kobraslanger ikke er døve. Undersøgelser man for nylig har foretaget, viser nemlig at kobraer kan høre luftbårne lyde, og at de reagerer på slangetæmmerens musik. — Se også Vågn op! for 22. juli 1993, side 31.

[Kildeangivelse på side 15]

Den øverste slange: Animals/Jim Harter/Dover Publications, Inc.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del