Unge spørger:
Hvorfor er sladder så skadeligt?
„På gymnasiet er det nærmest en epidemi. Det er ikke stoffer, våben eller slåskampe der er det store problem — det er sladder.“ — Michelle,a 16 år.
NOGLE betragter det som lækkerbiskener, andre som gift. Det findes i store mængder i tidsskrifter, aviser og tv-programmer. Det er også krydderiet i mange samtaler. Hvad taler vi om? Uformel snak om folks gøren og laden, også kaldet sladder.
Der er måske ikke noget der fanger vores opmærksomhed hurtigere end ordene: „Ved du hvad jeg lige har hørt?“ Hvad der følger efter denne sætning, kan være fakta eller opspind — eller måske lidt af hvert. Uanset hvad, kan det være meget fristende selv at rende med sladder. „Det er svært ikke at være interesseret i hvad andre foretager sig,“ siger Lori på 17. „Mine venner og jeg har en stiltiende aftale om at hvis vi hører noget ’interessant’, skal vi fortælle det videre.“
Hvorfor vi gør det
Hvorfor er det så spændende at løbe med sladder? Blandt andet fordi vi mennesker er socialt anlagt. Det er med andre ord et udtryk for at vi interesserer os for andre. Det er derfor kun naturligt at samtalen før eller siden vil blive drejet ind på hvad venner og bekendte har foretaget sig for nylig.
Er det forkert? Ikke altid. Ved at slå en sludder af med andre kan man ofte udveksle nyttige oplysninger, som for eksempel om hvem der er blevet gift, hvem der har fået barn, og hvem der er syg. De kristne på Bibelens tid talte også om hvad der for nylig var sket i deres trosfællers liv. (Efeserne 6:21, 22; Kolossenserne 4:8, 9) Løst og fast om venner og bekendte er altså en naturlig del af vores kommunikation med hinanden og holder gode venskaber ved lige.
Faldgruber ved ondsindet sladder
Nogle gange er den uformelle snak om andre dog ikke motiveret af medfølelse eller oprigtig interesse. Deidra på 18 siger for eksempel: „Folk sladrer for at blive populære. De tror at de bliver [mere vellidte] hvis de kan fortælle en sladderhistorie der er bedre end den de lige har hørt.“ Ønsket om at imponere andre kan måske endda få rygtesmeden til at fordreje kendsgerningerne. „Hvis man kender historien, har man mulighed for at fremstille den som man vil,“ forklarer 17-årige Rachel. „Der er frit spillerum, og man kan gøre historien så abstrakt som man ønsker.“
Nu og da bruges ondsindet sladder som et middel til at gøre gengæld. „Engang spredte jeg et falsk rygte om min veninde,“ siger Amy på 12. „Jeg gjorde det fordi hun havde sagt noget om mig til andre.“ Hvad endte det med? „Først tænkte jeg: ’Ha, der fik jeg virkelig ram på hende.’ Men inden længe kunne jeg ikke styre situationen, og det gjorde mig meget mere ked af det end hvis jeg fra begyndelsen af havde holdt min mund.“
Det er nemt at se at sladder kan blive „som en ildebrand man lynhurtigt mister kontrollen over,“ som en psykolog udtrykker det. (Jævnfør Jakob 3:5, 6.) Når det sker, kan det få katastrofale følger. Som for eksempel hvis der bliver spredt nogle fortrolige oplysninger. Eller hvis det man siger, er forkert og man ved at sprede det som sladder kan ødelægge en andens gode omdømme. „En af mine venner satte det falske rygte i omløb at jeg tog narkotika, og det var løgn,“ siger Bill på 12. „Det gjorde mig meget ked af det.“
Ondsindet sladder
Det er med god grund at Bibelen siger at „død og liv er i tungens vold“. (Ordsprogene 18:21) Ja, vores tale kan enten gavne eller skade. Desværre er der mange i dag som bruger deres tunge til nedbrydende snak. De passer til salmisten Davids beskrivelse af nogle der har „hvæsset deres tunge som et sværd, har spændt buen til deres pil, bitter tale, for at skyde fra deres skjulesteder på den uangribelige“. — Salme 64:2-4.
De der ønsker at behage Gud, må undlade at sprede usande oplysninger, for Bibelen siger at „løgnelæber er Jehova en vederstyggelighed“. (Ordsprogene 12:22) Hvis man bevidst sætter et falsk rygte i omløb eller gengiver ondsindede rygter, lyver man. Bibelen siger at kristne skal ’aflægge løgnen’ og ’tale sandhed med deres næste’. — Efeserne 4:25.
Inden du fortæller noget videre om andre, så spørg dig selv: ’Ved jeg egentlig hvordan det forholder sig? Vil det jeg siger, få andre til at tænke dårligt om den jeg taler om? Hvad er i så fald mit motiv til at sige det?’ Husk også at selv om et rygte er sandt, retfærdiggør det ikke at man spreder det — især ikke hvis oplysningerne vil sværte en andens omdømme til.
Man kan også spørge sig selv: ’Hvordan vil det berøre mit eget omdømme at jeg sladrer?’ Når man går og sladrer om andre, fortæller det noget om en selv. Kristen siger for eksempel: „Hvis man har så meget tid til at tale om andre, må ens eget liv være utrolig kedeligt.“ Lisa opdagede at hendes ry som en der snakkede meget om andre, havde bevirket at hendes bedste veninde ikke længere stolede på hende. „Det kom så vidt at hun tvivlede på om hun overhovedet kunne betro sig til mig,“ siger hun. „Det var frygteligt, og jeg var nødt til at bevise at hun kunne stole på mig.“
Hvis man bliver kendt som en sladdertaske, begynder folk måske at betragte én som ’dårligt selskab’, og de tager måske afstand fra en. Et ordsprog i Bibelen lyder: „En der løber med sladder, går omkring og røber hemmeligheder; hav intet at gøre med en hvis mund altid er åben.“ (Ordsprogene 20:19, Beck) Men vidste du at man kan bidrage til ondsindet sladder uden at sige et ord?
Et lyttende øre — sladderens anden side
Sladder forudsætter mindst to personer — en der taler, og en der lytter. Den der lytter, kan virke mindre skyldig end den der taler, men Bibelen siger noget andet. I Ordsprogene 17:4 står der: „Den onde giver agt på ondskabsfulde læber; løgneren lytter til en tunge der volder megen fortræd.“ Den der lytter til sladder, bærer altså et tungt ansvar. „På nogle måder er det værre at lytte til sladderhistorier end at fremføre dem,“ siger skribenten Stephen M. Wylen. Hvorfor? „Fordi man ved at labbe sladderen i sig opmuntrer den der sladrer, til at fortsætte,“ siger Wylen.
Hvad bør du gøre når du hører skadelig sladder? Uden at virke selvretfærdig kan du ganske enkelt sige: ’Lad os hellere skifte emne,’ eller: ’Jeg synes ikke det er rigtigt at tale om det når hun ikke kan forsvare sig.’
Men hvad nu hvis folk undgår dig fordi du ikke vil lytte til deres snak? På sin vis kan det være en beskyttelse for dig. Hvordan? Jo, husk at den der sladrer med dig om andre, sikkert også sladrer med andre om dig. Du kan derfor spare dig selv for megen sorg ved at opdyrke nære venskaber med dine jævnaldrende og med voksne som ikke rakker andre ned. Wylen siger: „Du vil snart opdage at det eneste du har mistet ved ikke at rende med sladder, er risikoen for at gøre dig selv ulykkelig. I sidste ende vil du blive kendt som en man kan stole på.“
Men det vigtigste er at du vil få et godt navn hos Gud. Han er personligt interesseret i hvordan vi omtaler andre. Jesus advarede: „På dommens dag skal [menneskene] aflægge regnskab for hver eneste unyttig udtalelse de fremsætter; for ud fra dine ord vil du blive erklæret retfærdig, og ud fra dine ord vil du blive fordømt.“ — Mattæus 12:36, 37.
Det vil derfor være klogt at følge apostelen Paulus’ råd: ’Sæt jer som mål at leve stille og passe jeres egne sager.’ (1 Thessaloniker 4:11) Hvis du følger dette råd, vil du få et godt forhold til andre og til Gud.
[Fodnote]
a Nogle af navnene i artiklen er ændret.
[Ramme på side 19]
„Verdens største sladremaskine“
Har du hørt det sidste nye? Med opfindelsen af elektronisk post, e-mail, har sladderen nu fundet vej ind i den højteknologiske verden. Skribenten Seth Godin kalder e-mail for „verdens største sladremaskine“. Han indrømmer at der er fordele ved dette elektroniske postsystem, men advarer: „En eller anden begynder måske med at fortælle noget, det være sig rigtigt eller forkert, og pludselig har flere tusinde mulighed for at få kendskab til det.“
E-mail kan nå ud til utrolig mange — og det går hurtigt. Godin siger: „Det er det første nye kommunikationsmiddel der kombinerer det skrevne ords gennemtænkte og bevidste tanke med det øjeblikkelige og hurtige telefonopkald.“ Det er derfor en god idé at gøre budskabet klart og tydeligt når man sender en e-mail. Og man bør under alle omstændigheder undgå at sende ubekræftede oplysninger videre til sine venner.
[Illustration på side 18]
Den der sladrer med dig om andre, . . . vil sikkert også sladre med andre om dig