Vi betragter verden

Nyfødte og smerte

Forskere ved Londons University College har påvist at nyfødte spædbørn føler mere smerte end voksne gør, og i længere tid. „Det er først inden for de sidste 10 år at man har opdaget at spædbørn kan føle smerte,“ skriver Londonavisen The Sunday Telegraph. Før den tid blev for tidligt fødte spædbørn udsat for traumatiske behandlinger og operationer uden at få smertestillende midler. Nogle læger mener nu at en sådan behandling kan have langsigtede virkninger på børnenes smertereaktioner som endog kan række ud over barndomsårene. Det skyldes at den medfødte mekanisme der ’dæmper’ smertesignaler i større børn og voksne, ikke virker som den skal i for tidligt fødte børn. Avisen skriver også at spædbørn føler smerte over et større område, og at selv en mindre rift i huden kan gøre det angrebne sted følsomt over for berøring længe efter at såret er helet.

Nye planeter opdaget

Ved at følge et tip fra en universitetsstuderende der læser astrofysik, har astronomer føjet endnu en planet til den liste af planeter der er i kredsløb om andre stjerner end vores sol. Kevin Apps, som går på University of Sussex i England, foreslog dr. Geoffrey W. Marcy og dr. R. Paul Butler, der sammen har opdaget ni andre planeter af den slags, at de skulle undersøge 30 hidtil oversete sollignende stjerner. Da de gjorde det, fandt de en planet på størrelse med Jupiter i kredsløb om en af stjernerne. Som en hjælp til at kunne afgøre hvilke stjerner han ville anbefale de to forskere at undersøge, brugte Apps „de nyeste satellitdata og udvalgte de stjerner om hvilke der var størst sandsynlighed for at finde planeter i kredsløb,“ siger dr. Marcy. The New York Times skriver at opdagelsen af denne planet, samt en anden planet som de to astronomer har fundet, har bragt antallet af kendte planeter uden for solsystemet op på 12, hvoraf alle er blevet opdaget inden for en treårig periode.

En alderdomssimulator

Mens mange forsøger at føle sig ungdommelige og dynamiske, har man nu udviklet udstyr der skal vise hvordan det er at være gammel og skrøbelig, skriver den tyske avis Die Zeit. Et rådgivningsfirma for konfektionsfabrikanter har sammen med nogle læger udviklet en alderdomssimulator der skal hjælpe sygeplejersker og produktdesignere til at forstå „hvordan gamle mennesker opfatter verden“. Udstyret omfatter bandager og sammensyninger der skal hæmme bevægeligheden, 14 kilo bly der skal simulere muskelsvaghed, handsker isat nogle hårde kugler for at gøre fingrene stive, hovedtelefoner der dæmper høje frekvenser, og en skærm der reducerer synsfeltet til det halve og slører synet. Avisen skriver: „Alle under 60 burde prøve at gå i denne mundering i et par timer som et bidrag til større forståelse mellem generationerne.“

Historie kommer op til overfladen

„To århundreder efter at et historisk slag ødelagde Napoleons forhåbninger om at knuse det britiske imperium, er den franske kejsers flåde blevet fundet på et lavvandet område i en middelhavsbugt,“ skriver avisen The Toronto Star. I 1798, under slaget ved Nilen, blev flagskibet L’Orient og de franske skibe La Seriuse og La Artemise sænket af den britiske flåde anført af admiral Horatio Nelson. Den franske marinarkæolog Franck Goddio har fundet flåden på 11 meters dybde i farvandet et par kilometer ud for Alexandria i Egypten. „Her blev Europas skæbne afgjort,“ siger Goddio.

Rejsende fugle med lidt bagage

Nyrerne, leveren og andre indre organer hos visse fugle skrumper ind før de foretager lange træk, skriver tidsskriftet New Scientist. Den lille kobbersneppe, en vadefugl på størrelse med en måge som flyver på træk mellem Alaska og New Zealand, propper sig med føde før den foretager en 11.000 kilometers nonstopflyvning. Forskerne Theunis Piersma ved Groningen-universitetet i Holland og Robert Gill fra USA’s geologiske institut har opdaget at fuglene kompenserer for vægtforøgelsen ved at reducere størrelsen på deres fordøjelsesorganer med helt op til 25 procent. Gill siger: „Organkapaciteten er da lige akkurat stor nok til at de, når de lander igen, kan fordøje maden og genopbygge deres indre organer.“

Undgå honning til spædbørn

Honning indeholder vitaminer, mineraler og antioxidanter, oplyses det i Science News. Generelt gælder det at jo mørkere honningen er, jo flere antioxidanter indeholder den. Nyhedsbrevet UC Berkeley Wellness Letter kommer imidlertid med et advarende ord: „Giv aldrig honning til børn under et år.“ Cirka 10 procent af al honning indeholder sporer af Clostridium botulinum der ligger i dvale, og som kan forårsage botulisme hos spædbørn. „Følgerne kan variere fra sygdom i mild grad til alvorlige lammelser og pludselig død hvis barnet ikke kommer under behandling,“ skriver Wellness Letter. Honning menes dog at være uskadelig for større børn.

Tynd gennem rygning

„Ønsket om at være tynd“ får teenagepiger til at ryge, skriver den canadiske avis The Globe and Mail. I en undersøgelse foretaget blandt 832 canadiske og 1936 engelske piger i alderen fra 10 til 17 år nævnte mange at de „brugte rygning som en erstatning for mad“ og som et appetitnedsættende middel. Mange teenagepiger mente at „de ville spise mere og tage på i vægt hvis de holdt op med at ryge“. The Globe and Mail skriver at „undersøgelser tyder på at teenagepiger nu tegner sig for den største stigning i antallet af rygere blandt unge, hvilket kan være en del af forklaringen på det voksende antal lungekræfttilfælde blandt kvinder“.

Utryghed i ansættelsen skader helbredet

Usikkerhed i forbindelse med om man kan beholde sit job, kan skade helbredet, oplyser Science News. Ud af 10.000 engelske tjenestemænd der deltog i en langtidsundersøgelse af deres sundhedstilstand, hørte en gruppe på over 600 mænd og kvinder i fire år rygter om at deres etat ville blive solgt til den private sektor. I sammenligning med andre deltagere i undersøgelsen hvis job ikke var i fare, var denne gruppes sundhedstilstand generelt dårligere. Deres kolesterolindhold i blodet var forøget, og de havde 40 til 60 procents hyppigere forekomst af iskæmiske hjertesygdomme. Science News skriver: „Disse arbejdere var også langt mere tilbøjelige til at undgå motion, tage på i vægt, sove mere end ni timer og lade sig skille eller separere fra deres ægtefælle.“

Hunde med koncentrationsevne

Hvad kræves der for at en hund kan blive god til at opspore narkotika? Blandt andet må den have en skarp lugtesans og „stor koncentrationsevne“, skriver tidsskriftet New Scientist. „En dygtig sporhund skal kunne koncentrere sig om opgaven med at finde narkotika uden at lade sig distrahere af forstyrrende elementer i lufthavne eller havneområder,“ oplyses det i rapporten. Et rutineeftersyn af post kan tage flere timer, men „hundene bliver ved med at være så koncentrerede at end . . . ikke 0,5 gram heroin . . . skjult i en bugnende sæk med breve undgår deres opmærksomhed“. I 1993 påbegyndte man et hundeopdrætningsprogram der har givet gode resultater. Over 50 procent af hundene har opfyldt betingelserne for at blive brugt som sporhunde for det australske toldvæsen. Opdrætterne ser også efter andre egenskaber hos hundene, som for eksempel glæde over at blive rost, et veludviklet jagtinstinkt, udholdenhed og frygtløshed.

Ældste kort med talangivelser

Kinesiske arkæologer har fundet et 2300 år gammelt kobberstik der forestiller et kort hvor afstandene er angivet i tal, oplyser nyhedsbureauet Agence France-Presse. Kortet, der viser et lille udsnit af Hopei-provinsen i Nordkina, er lavet i målestoksforholdet 1:500. Kortet viser desuden en skitse af de kongelige mausoleer der tilhørte kong Wang Cuo, som levede i det fjerde århundrede før vor tidsregning. Du Naisong, der udforsker Den Forbudte By, siger: „Det er ikke alene det ældste kort man har fundet i Kina. Det er også det ældste kort i verden der er forsynet med talangivelser.“

Seks milliarder i 1999

Pariserdagbladet Le Monde oplyser at verdensbefolkningen i løbet af dette år vil nå op på over seks milliarder mennesker. Men befolkningstilvæksten er faldende. Den årlige tilvækst er 30 procent mindre end den var i 60’erne. Denne nedgang skyldes til dels en stigende anvendelse af prævention og den omstændighed at piger får mere undervisning. Ifølge rapporten er der nu på verdensplan over en milliard unge mellem 15 og 24 år og 578 millioner mennesker over 60 år.