Oktobermarkedet — „Europas ældste internationale hestemarked“

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I IRLAND

FOR en uge siden var dette en stille og søvnig lille by hvor folk i fred og ro klarede dagens dont. Men nu hersker der nærmest kaos. Byen er oversvømmet af mennesker, idet cirka 6000 lokale indbyggere er værter for op mod 50.000 besøgende. Det der fanger ens opmærksomhed, er dog ikke de skubbende menneskemasser, de mange markedsboder eller de farverige gadekunstnere. Det er hestene! De er overalt!

Hvor befinder vi os? I den lille by Ballinasloe, der ligger cirka 140 kilometer vest for Irlands hovedstad, Dublin. Hvad skyldes disse opsigtsvækkende forandringer på dette ellers så fredfyldte sted? At der er Oktobermarked, det arrangørerne kalder „Europas ældste internationale hestemarked“.

Hvorfor Ballinasloe?

Hvad er det der gør Oktobermarkedet så populært? Vågn op! har interviewet George, en lokal landmand som har solgt mange heste her. Han fortæller: „I Ballinasloe kan alle, rig som fattig, sælge heste af en hvilken som helst race. Så enkelt er det.“ Men hvorfor er dette marked så anderledes? „Mange andre steder er handel med heste underlagt strenge restriktioner og begrænsninger,“ forklarer George. „Ved nogle af de offentlige markeder sælges kun én race. Og der er som regel en mængde omstændeligt papirarbejde forbundet med salget. Der findes ikke særlig mange hestemarkeder hvor enhver kan troppe op med sin hest, føre den ind på markedsområdet og ganske enkelt sælge den. Her på Oktobermarkedet foregår hestehandelen i det store og hele på samme måde som i de sidste to eller tre hundrede år — ved direkte handel på stedet uden de store formaliteter.“

’Men hvordan gik det mon til at Ballinasloe blev center for en så enorm aktivitet? Hvorfor kom der opkøbere helt fra Rusland for at handle heste her?’ Et historisk tilbageblik kan give os svaret.

Nogle af Irlands betydningsfulde konger herskede engang i Tara, der ligger cirka 30 kilometer nordvest for Dublin. Dette var et religiøst, og senere også politisk, center i Irland. Folk tog til Tara for at betale skat og gøre sig bekendt med nye love der var blevet vedtaget. Hvilken forbindelse har Tara med Ballinasloe? Jo, Ballinasloe opstod ved et vadested på en af de naturlige ruter til Tara fra vest. Rejsende til og fra kongens residens fandt at dette vadested, som lå cirka et dagsridt fra vestkysten, var et meget passende sted at udveksle nyheder og handle med varer. Arrangørerne af Oktobermarkedet siger at ’der er tegn på hestehandel i dette område helt tilbage i det femte århundrede efter vor tidsregning’.

I nyere tid har Ballinasloes strategiske beliggenhed gjort det til et ideelt sted for det store officielle marked der fra først i det 18. århundrede er blevet arrangeret her. Nogle bønder rejste hjemmefra en hel måned i forvejen så de kunne nå at føre deres kvæg op til markedet for at sælge det; og dét selv om rejsen for nogles vedkommende var på 200 kilometer. Som tiden gik, blev hestene det største tilløbsstykke på markedet.

Jorden omkring Ballinasloe er meget frugtbar og perfekt til opdræt af husdyrbesætninger. Det giver robuste, sunde og meget avledygtige dyr. Forfatteren Mark Holdstock forklarer: „Irske heste er kendt for at være robuste. Racer som Irish Draught har i hundredvis af år kunnet trives i dette landskab og er med tiden blevet mere og mere hårdføre.“

Behovet for heste

Hvad var det der gjorde hestene så vigtige? I det 18. og 19. århundrede brugte irske landmænd i vid udstrækning heste i landbruget. De havde brug for stærke, pålidelige heste til at trække ploven i den ofte meget fugtige mosejord. Men der var også andre som havde hårdt brug for heste. Hærene havde brug for stærke heste som ikke blev skræmt af krigslarm, og som ville besidde den styrke og udholdenhed der krævedes for at kunne fragte tungt udstyr gennem vanskeligt terræn. Irish Draught havde alle disse egenskaber og var derfor meget efterspurgt. Ved at krydse den med en fuldblods blev der fremavlet en modig, energisk hest der var meget anvendelig i kavaleriet.

I tusindvis af heste, såvel som soldater, blev krigenes ofre. For at erstatte de heste der døde i de mange krige der blev udkæmpet i Europa, var militærpersoner fra adskillige europæiske lande så langt borte fra som Rusland villige til at rejse til Ballinasloe for at købe nye raceheste som de kunne satse på. I midten af det 19. århundrede var Oktobermarkedet blevet „det største hestemarked i Europa“. „Rygtet vil vide,“ fortæller Holdstock, „at halvdelen af de heste der var med i slaget ved Waterloo, var blevet købt i Ballinasloe.“a

Salgsteknik

Denne efterspørgsel efter heste aftog selvfølgelig i det 20. århundrede. Militærkøretøjer erstattede kavaleriet, og traktorer erstattede den hestetrukne plov. Handelen ved Ballinasloe ophørte næsten. Men for omkring 40 år siden fik markedet en opblomstring.

Hvordan bar føromtalte George sig ad med at handle med heste her? „Jeg gik bare ud på græsset med de heste jeg gerne ville sælge,“ fortæller han, „og tid efter anden kom folk hen til mig og spurgte om prisen.“ George forklarer derefter om nogle af hemmelighederne ved hestehandel: „Vi tinger først om prisen, ofte ret voldsomt. Hvis køberen virkelig ønsker at købe hesten, er han meget opmærksom på ikke at vise for stor interesse, da dette kunne sætte prisen i vejret. Han vil sikkert gå sin vej og vende tilbage senere i håb om at ingen kommer med et bedre bud i mellemtiden. Måske får han endda en kollega til at holde mig beskæftiget så andre ikke får mulighed for at komme med et tilbud. Til sidst bliver vi enige om en pris, og vi besegler aftalen med et håndtryk. Som regel bliver der betalt kontant, og hesten har på et øjeblik skiftet ejer. Eftersom der ikke er noget centralt organ til at styre handelen, er der ingen form for garanti når først pengene er betalt.“

En udenforstående ville måske finde det vanskeligt at vide hvilke heste der er til salg, og hvilke der ikke er. „Hvis den står på græsset,“ fortæller George, „er den til salg.“ Derefter nævner han nogle af de lokale skikke: „Nogle gange gør man ligesom i gamle dage, hvor man placerede en jordklump på hestens bagparti hvis den var blevet solgt. Ellers blev den blot ført væk af den nye ejer. En anden irsk tradition går ud på at sælgeren tilbagebetaler ’lykkepenge’ efter at køberen har betalt for en hest. Denne lille sum penge gives tilbage efter at den store handel er afsluttet. Tanken er at hesten skal opnå ’lykke’ hos den nye ejer.“

„Man må have et virkelig godt kendskab til heste og deres værdi,“ påpeger George. „Normalt får man det man betaler for, og de fleste tager tilfredse hjem fra markedet. Men selv erfarne hestehandlere må tage sig i agt. Jeg kender en mand som solgte en hest og tog hen for at få et par drinks før han skulle hjem. Imens gav den nye ejer sig til at strigle hesten og trimme dens manke, hvorved dens udseende blev drastisk forandret. Den ’nye’ hest blev præsenteret for sin oprindelige ejer, som med det samme købte den tilbage for en langt højere pris, idet han troede at det var en anden hest.“

Der kan ske andre uheld end at man kommer til at gøre et dårligt køb. „Pas på hvor du står,“ advarer George. „Når mange heste står så tæt, måske i timevis, og med al den aktivitet omkring sig, kan de blive nervøse og tilbøjelige til at sparke. Jeg har set adskillige skræmte heste stejle, selv når de har været i hænderne på erfarne hestepassere.“ Han fortsætter: „For resten er det en god idé at huske et par solide gummistøvler. Det er ikke sikkert at det kun er mudder du træder i.“

[Fodnote]

[Illustration på side 16]

En lille, kraftig hest der venter på at blive solgt

[Illustration på side 16, 17]

Markedspladsen ved Ballinasloe på åbningsdagen

[Illustration på side 17]

En krydsning mellem en Irish Draught og en fuldblods