Tordenskyen — et frygtindgydende syn

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I AUSTRALIEN

MANGE har siden deres barndom været fascineret af skyerne. En 80-årig mand husker hvordan han i sin tidlige barndom ofte lå i græsset og betragtede skyerne der svævede hen over himmelen. Han kan huske at han ofte spekulerede over hvad skyer var lavet af. Var det mon vatskyer? Hvorfor så de så forskellige ud? Én lignede et sejlskib, en anden en stejlende hest, en tredje et oppustet slot. De satte hans barnlige fantasi i sving mens de svævede hen over himmelen i stadigt skiftende former og størrelser. Den 80-årige nyder stadig at betragte skyernes fiksérbilleder på himmelen. Måske har du det på samme måde.

De mest imponerende og ærefrygtindgydende skyer er dog nok dem der kan „tale“. De hedder cumulonimbus, eller tordenskyer. Disse mørke og ildevarslende skyer kan tårne sig op i højder over 16 kilometer, og det er dem der forårsager tordenvejr. Uvejrsskyerne kan gnistre med lyn og frembringe advarende tordenbrag mens de dannes. I mørke kan de udløse et blændende lyd- og lysshow der overgår ethvert menneskeskabt fyrværkeri. De frembringer storm og afgiver regn og hagl, hvorefter de bevæger sig videre, efterladende sig duften af frisk regn — ofte i solsvedne områder.

Hvordan tordenvejr dannes

I vor tid kan menneskene betragte Jorden fra rummet og se at en stor del af dens overflade er dækket af skyer. Forfatteren Fred Hapgood oplyser at på „ethvert givet tidspunkt vil halvdelen af klodens overflade, godt 250 millioner kvadratkilometer, være dækket af [skyer] med vidt forskelligt udseende — nogle flade, andre afrundede, frynsede, vat- eller kniplingsagtige og i alle mulige grader af gennemskinnelighed. De folder sig ud som blomster, sejler hen over himmelen og forsvinder.“ Tordenskyer udgør en del af denne skymasse. Faktisk forekommer der årligt op mod 15 millioner tordenvejr på jorden, og på ethvert givet tidspunkt raser der cirka 2000 tordenvejr.

Et tordenvejr opstår når fortættet kold luft ligger over fugtig luft der er knap så fortættet. En udløsende faktor, for eksempel solens opvarmning, en front eller en terrænstigning, tvinger den varme, fugtige luft op gennem den kolde luft. Dette udvikler luftstrømme, og den varmeenergi der findes i luften og i vanddampene, omdannes derefter til blæst og elektrisk energi.

De atmosfæriske forhold som danner grundlag for uvejr, er mest fremherskende ved breddegrader nær ækvator. Dette forklarer hvorfor Sydamerika og Afrika er de kontinenter hvor der er størst risiko for tordenvejr, og hvorfor man mener at der hyppigst forekommer torden i Centralafrika og Indonesien. Kampala i Uganda har rekorden for tordenvejrsdage, nemlig 242 på et år. Tordenvejr er dog et udbredt fænomen mange andre steder på jorden.

Fyrværkeri på himmelen

De to primære kendetegn på tordenvejr er selvfølgelig torden og lyn. Men hvad er det der frembringer disse imponerende, ofte skræmmende, fænomener? Lynet er ganske enkelt den udladning der finder sted når spændingsforskellen mellem to elektriske ladninger bliver stor nok til at overvinde luftens isolationsvirkning. Dette kan ske inde i en sky, mellem skyerne indbyrdes eller mellem skyerne og jorden. I det øjeblik lynet udligner spændingsforskellen, opvarmes luften i kort tid til ekstreme temperaturer på helt op til 30.000 grader celsius.

Lyn kan klassificeres som linjelyn, siksaklyn eller fladelyn. Hvis udladningen tydeligt ses som en linje, er det et linjelyn. Hvis denne linje er synligt delt eller forgrenet, kaldes den et siksaklyn. Hvis lynet befinder sig inde i skyen, eller skyen oplyses diffust, kaldes det et fladelyn. Forskerne hævder at de fleste af de lyn vi ser, er sky-til-jord-lyn.

Lyn kan dræbe eller lemlæste mennesker og dyr. Folk der befinder sig på strande eller på åben mark, har større risiko for at blive ramt fordi de ikke er beskyttet mod den elektriske udladning. — Se rammen på side 15.

Det er imidlertid kun 30 procent af de mennesker der bliver ramt af lyn, som dør af det, og det giver sjældent langvarige mén hvis der straks ydes førstehjælp. I modsætning til hvad mange tror, kan lynet godt slå ned mere end én gang på samme sted, og det hænder også.

Lynnedslag er desuden årsag til mange brande som kan hærge store landområder. Cirka 10 procent af alle skovbrande i USA er forårsaget af lyn. Disse brande tegner sig for mere end 35 procent af det samlede afbrændte skov- og kratareal i USA.

Men lynnedslag er også gavnlige. Skovene har for eksempel gavn af dem på flere måder. Småbrande der forårsages af lyn, reducerer bundvegetationen og kan derved mindske risikoen for mere skadelige og alvorlige brande som berører trækronerne. Lyn omdanner desuden kvælstofgas, der ikke kan anvendes af planterne, til kvælstofforbindelser som er vigtige for dannelsen af plantevæv og udviklingen af frø. Herfra optager mange dyr de nødvendige proteiner. Det anslås at 30 til 50 procent af kvælstofoxiderne i regnbyger skyldes lyn, og hvert år bliver der globalt dannet 30 millioner tons bundet kvælstof på denne måde.

Hvordan tordenvejr gør størst gavn

En tordenbyge kan afgive en enorm mængde vand. Den primære årsag til at der falder så store vandmængder på så kort tid, er at det kraftige uvejrs stærke opdrift samler en stor mængde vand som pludselig frigives. Sådanne regnskyl har ifølge målinger givet op til 200 millimeter vand i timen. Det kan selvfølgelig have visse negative bivirkninger med så kraftige regnskyl.

Når tordenbygen kun flytter sig langsomt, falder det meste af regnen på et lille landområde, hvilket kan resultere i en pludselig, kraftig oversvømmelse. Under et sådant uvejr kan vandet ikke nå at trænge ned i jorden, men strømmer ud i bække og floder og får dem til at løbe over. Det anslås at cirka en tredjedel af alle oversvømmelsesskader i USA skyldes sådanne tordenbyger.

Der er imidlertid også meget godt at sige om sådanne uvejrsbyger. Jorden tilføres store mængder vand, og det samme gør bassiner og opdæmmede søer. Undersøgelser har vist at 50 til 70 procent af al nedbør i visse områder kommer fra tordenbyger, og derfor er disse byger af vital betydning sådanne steder.

Haglbyger

Tordenbyger er ofte ledsaget af hagl, og det kan volde store skader. Hagl dannes af frosne regndråber som vokser i størrelse mens de føres op og ned af vindstød. Der findes beretninger om hagl af utrolig størrelse og vægt. I 1925 faldt der efter sigende et hagl i Tyskland som målte 25 gange 15 gange 13 centimeter. Dets vægt blev anslået til mere end 2 kilo. Et af de angiveligt største hagl der er faldet i USA, faldt i staten Kansas i 1970. Dets største omkreds var 43 centimeter, og det vejede 766 gram. Et hagl på den størrelse kan dræbe et menneske.

Heldigvis er hagl som regel langt mindre, og som oftest er de blot ubehagelige, ikke dødbringende. Og på grund af de haglbærende tordenbygers beskaffenhed er det i almindelighed et meget afgrænset område der bliver ramt af ødelæggende haglbyger. Ikke desto mindre opgøres de globale tab på afgrøder som følge af haglbyger til flere hundrede millioner dollars årligt.

Tornadoer og tordenvejr

Det måske farligste resultat af tordenvejr er når de danner en tornado. Praktisk taget alle tornadoer optræder i forbindelse med tordenvejr, men det er ikke alle tordenvejr der følges af tornadoer. En tornado dannes som en voldsomt roterende, smal søjle af luft, der som regel er flere hundrede meter i diameter, og som søger mod jorden fra en samling tordenskyer. Vindhastighederne i de kraftigste tornadoer når op på omkring 300 til 500 kilometer i timen. Kombinationen af kraftige rotationsvinde og opdriften i tornadoens midte kan få bygninger til at falde sammen og sende dødbringende vragstumper gennem luften. Tornadoer forekommer i mange forskellige lande.

Så er der de vinde der syner mindre dramatiske, men som stadig er potentielle skadevoldere, nemlig de vinde der fremkalder faldvinde og såkaldte microbursts (kraftige nedadrettede vindstød). Faldvinde kan udløse ødelæggende vindstød ved eller nær jordhøjde, med hastigheder op til 150 kilometer i timen. Microbursts er kraftigere og kan nå hastigheder på over 200 kilometer i timen.

Man må selvfølgelig tage sig i agt for tordenvejr og forstå at de er farlige. De hører til den del af skaberværket som vi stadig har meget at lære om.

[Ramme/illustration på side 15]

Forholdsregler mod lynnedslag

Emergency Management Australia har foreslået at man tager følgende forholdsregler under et tordenvejr.

Når man er udendørs

■ Søg ly i en lukket bil eller en bygning; undgå småskure, telte og enkeltstående træer eller små klynger af træer.

■ Hvis man er udendørs og ikke har mulighed for at søge ly, skal man placere sig i sammenkrøben stilling (alene), helst i en fordybning, med fødderne samlet, og fjerne metalgenstande fra hoved og krop. Lig ikke ned, men undgå at udgøre det højeste punkt på stedet.

■ Hvis hårene rejser sig på ens hoved, eller man hører en summende lyd fra genstande i nærheden, såsom sten eller hegn, skal man straks finde et andet sted.

■ Flyv ikke med drager eller modelfly der styres med line eller kabel.

■ Benyt ikke lange genstande eller ting af metal — det vil sige fiskestænger, paraplyer eller golfkøller.

■ Hold afstand til og rør ikke metalstrukturer, trådhegn eller wirer af metal.

■ Undlad at ride, cykle og køre i åben bil.

■ Hvis du kører bil, så sæt farten ned eller parkér i god afstand fra høje træer og elmaster. Bliv i bilen eller campingvognen, men rør ikke ved karrosseriet.

■ Hvis du er ude at svømme eller surfe, søg da ly på land øjeblikkelig.

■ Hvis du er ude at sejle, bør du søge i land hurtigst muligt. Hvis dette ikke virker sikkert, søg da beskyttelse under en bro eller ved en mole. Sørg for at sejlskibets mast og stag er forbundet med vandet.

Når man er indendørs

■ Hold afstand til vinduer, elektriske installationer, radiatorer, rør og andre vægfaste metalgenstande.

■ Afbryd forbindelsen til udendørs antenner samt strømforsyning til radio, fjernsyn, modem og computer før uvejret bryder løs. Hold afstand til elektriske apparater.

[Kildeangivelse]

Fra publikationen Severe Storms: Facts, Warnings and Protection.