Er forsoning mulig?

„Det er nemt nok straks at indlede skilsmisseforhandlinger, men der må være mange ægteskaber som er værd at redde, og som kunne fungere hvis problemerne blev bearbejdet,“ siges der i bogen „Couples in Crisis (Ægtepar i krise)“.

DENNE iagttagelse stemmer med noget Jesus for længe siden sagde om skilsmisse. Han sagde at en uskyldig ægtefælle havde lov til at lade sig skille på grund af den andens utroskab, men han sagde ikke at man var forpligtet til at gøre det. (Mattæus 19:3-9) En trofast ægtefælle kan have sine grunde til at forsøge at redde ægteskabet. Det kan være at overtræderen stadig elsker sin ægtefælle.a Han er måske en omsorgsfuld ægtemand og kærlig far der samvittighedsfuldt dækker familiens behov. Efter at have taget sine egne og sine børns behov i betragtning vælger den trofaste ægtefælle måske forsoning frem for skilsmisse. Hvilke faktorer bør ægteparret i så fald overveje, og hvordan kan de klare de udfordringer der er forbundet med at genopbygge ægteskabet?

Lad det være sagt med det samme at hverken skilsmisse eller forsoning er let. At tilgive den skyldige part vil sandsynligvis ikke fjerne de dybereliggende årsager til problemerne. Der skal som regel en del selvransagelse, åben kommunikation og en stor indsats til for at redde et ægteskab. Ægtepar undervurderer ofte hvor meget tid og hvor mange kræfter det kræver at genopbygge et ægteskab der har lidt skade. Mange har ikke desto mindre været udholdende og kan i dag glæde sig over at have et stabilt ægteskab.

Spørgsmål man må tage stilling til

For at træffe en velbegrundet afgørelse bør den trofaste ægtefælle vurdere sine følelser og de muligheder der står åbne for hende. Hun kunne overveje følgende: Ønsker han at komme tilbage? Har han gjort sit umoralske forhold helt forbi, eller tøver han med at gøre det? Har han givet mig en undskyldning? Er han virkelig ked af det han har gjort, eller prøver han at give mig skylden for sin overtrædelse? Angrer han oprigtigt alt det onde han har gjort imod mig? Eller er han blot ærgerlig over at hans urette forhold er blevet afsløret og afbrudt?

Hvordan vil det gå i fremtiden? Er han begyndt at rette de holdninger og handlinger der førte til utroskab? Er han fast besluttet på at undgå en gentagelse af fejltrinnet? Og er han holdt op med at flirte og vise andre kvinder upassende interesse? (Mattæus 5:27, 28) Viser han tydeligt at han er indstillet på at genopbygge ægteskabet? Hvis den uskyldige part kan svare bekræftende på disse spørgsmål, kan der være grundlag for at tro at ægteskabet kan genopbygges.

Betydningen af kommunikation

En bibelskribent har sagt: „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd.“ (Ordsprogene 15:22) Dette gælder i særdeleshed hvis den uskyldige ægtefælle ønsker at tale med sin mand om hans umoralske forhold. Uden nødvendigvis at komme ind på intime detaljer kan parterne gennem en åbenhjertig og ærlig samtale måske få sandheden frem om det der er sket, og rydde misforståelser af vejen. Det kan være med til at hindre at parret glider længere fra hinanden på grund af fejlagtige opfattelser og lang tids vrede. Sådanne samtaler kan ganske vist være smertelige for både manden og hustruen, men mange har fundet at det er nødvendigt for at kunne genvinde tilliden til hinanden.

Noget andet der kan hjælpe parterne til at bevare ægteskabet, er at de forsøger at finde frem til svaghederne i deres forhold, og hvad de begge må arbejde på. Zelda West-Meads giver dette råd: „Når parterne har fået hele den smertelige sag talt igennem, når den utro ægtefælle definitivt har gjort det urette forhold forbi, og når de er enige om at de ønsker at bevare forholdet, bør de forsøge at indkredse hvad det var der gik galt, og genopbygge ægteskabet.“

Måske har parterne taget hinanden for givet. Det kan også være at de åndelige aktiviteter er blevet forsømt. Måske har de brugt for lidt tid sammen. Ægtefællerne kan have undladt at give hinanden tilstrækkelig kærlighed, inderlig hengivenhed, ros og ære. At tage fælles mål og værdier op til fornyet overvejelse kan hjælpe ægtepar til at få et nærmere forhold til hinanden og i fremtiden at undgå utroskab.

Er det muligt at tilgive?

Trods oprigtige forsøg kan en forurettet hustru have svært ved at tilgive sin mand, og endnu sværere ved at tilgive den anden kvinde. (Efeserne 4:32) Hun kan imidlertid arbejde på med tiden at give slip på bitter vrede. Én kilde giver dette råd: „Den trofaste ægtefælle må forstå at der kommer en tid hvor de må videre med deres liv. . . . Det er vigtigt at hun ikke bliver ved med at ’straffe’ ægtefællen ved at bruge det skete imod [ham] hver gang de har en uoverensstemmelse.“

Mange ægtefæller har erfaret at de ved at bestræbe sig for at mindske eller helt give slip på deres vrede med tiden er holdt op med at være fjendtligt indstillet over for overtræderen. Det er et vigtigt skridt når et ægteskab skal genopbygges.

Genopret tilliden

„Jeg ved ikke om vi nogen sinde vil kunne genoprette tilliden i vores ægteskab,“ klager en fortvivlet hustru. Hun har god grund til at udtrykke bekymring eftersom utroskab ødelægger, eller i hvert fald svækker, tilliden. Tillid er som en kostbar vase. Den er let at knuse, men svær at stykke sammen igen. Det er en kendsgerning at det kræver indbyrdes tillid og respekt hvis et ægteskab skal bevares og blive lykkeligt.

Det indbefatter som regel at den uskyldige part lærer at stole på den anden igen. Frem for ufølsomt at kræve ægtefællens tillid bør den skyldige part bestræbe sig for at genopbygge tilliden ved åbent og ærligt at fortælle den anden om alle sine aktiviteter. Kristne tilskyndes til at ’aflægge løgnen og tale sandhed’ med hinanden. (Efeserne 4:25) For at genvinde tilliden bør den skyldige i begyndelsen „fortælle [ægtefællen] om alt hvad han foretager sig,“ siger Zelda West-Meads. „Fortæl din [ægtefælle] hvor du skal hen, og hvornår du vil være tilbage, og sørg for at være dér hvor du sagde at du ville være.“ Hvis der sker en ændring i planerne, bør ægtefællen have besked om det.

Det kræver tid og kræfter at genopbygge selvrespekt. Den skyldige ægtefælle kan hjælpe den forurettede part til at genvinde sin selvrespekt ved at være gavmild med kærlighed og ros og ved ofte at forsikre hende om at han elsker og værdsætter hende. En respekteret ægteskabsrådgiver har sagt: „Ros hende for alt hvad hun gør.“ (Ordsprogene 31:31, Today’s English Version) Hustruen kan arbejde på at genopbygge sin selvtillid ved at fokusere på de ting hun er dygtig til.

Det tager tid

I betragtning af den dybe sorg utroskab forårsager, er det ikke overraskende at der selv efter mange år kan dukke levende og smertelige erindringer op om det. Men efterhånden som såret heles, vil ydmyghed, tålmodighed og udholdenhed fra begge parters side være med til at genopbygge tilliden og respekten. — Romerne 5:3, 4; 1 Peter 3:8, 9.

Bogen To Love, Honour and Betray siger: „De første måneders smerte varer ikke ved . . . [Den] fortager sig efterhånden . . . Til sidst vil man opdage at der kan gå dage, uger, måneder eller år uden at man skænker det en tanke.“ Ægtepar der fortsat anvender Bibelens principper og beder om Guds velsignelse og vejledning, vil uden tvivl erfare den beroligende virkning der kommer af „Guds fred, som overgår al forstand“. — Filipperne 4:4-7, 9.

„Set i bakspejlet,“ siger Pedro, „har det der skete, forandret livet for os begge. Det er stadig nødvendigt indimellem at udbedre nogle få skader i vores ægteskab, men vi har klaret ildprøven. Vi er stadig gift. Og vi er lykkelige.“

Men hvad nu hvis der ikke findes grundlag for at tilgive den utro ægtefælle? Eller hvis den uskyldige ægtefælle tilgiver sin mand (i den forstand at hun har givet slip på sin vrede), men af gode grunde vælger at benytte sig af den ret hun ifølge Bibelen har til at lade sig skille?b Hvilke problemer kan en skilsmisse i så fald skabe? I det følgende vil vi komme ind på hvad en skilsmisse indebærer, og se hvordan nogle har klaret sig.

[Fodnoter]

[Ramme på side 6]

Den rette hjælp og støtte

I betragtning af de mange faktorer man må overveje, kan det være gavnligt at søge hjælp hos en erfaren og ligevægtig rådgiver. Jehovas vidner kan for eksempel henvende sig til venlige og medfølende ældste i deres menigheder for at få råd og vejledning. — Jakob 5:13-15.

Rådgivere, venner og slægtninge tilskyndes til ikke at fremme deres personlige meninger eller at tale for eller imod en bibelsk begrundet skilsmisse eller en forsoning. En kristen kvinde der har været gennem en skilsmisse, siger: „Man skal blot yde megen støtte og overlade det til personen selv at træffe afgørelsen.“

Vejledning bør altid være solidt bygget på Bibelen. „Fortæl dem ikke hvordan de bør eller ikke bør føle,“ siger en fraskilt kvinde. „Det er bedre at lade dem tale frit fra leveren.“ Medfølelse, broderlig hengivenhed og inderlig medlidenhed kan virke lindrende på de dybe sår utroskab efterlader. (1 Peter 3:8) En erfaren rådgiver siger: „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug, men de vises tunge læger.“ — Ordsprogene 12:18.

„Jeg havde brug for forståelse, trøst og opmuntring,“ fortæller en trofast ægtemand. „Og min kone bad om specifik vejledning og ros for de fremskridt hun gjorde — håndgribelig støtte som kunne hjælpe hende til at komme videre.“

Hvis en broder eller en søster efter nøje overvejelse og under bøn beslutter at lade sig separere eller skille af bibelske årsager, bør den vejledning andre giver, ikke gøre vedkommende skyldbetynget. I stedet bør man hjælpe ham eller hende til at overvinde en ubegrundet skyldfølelse.

Én hvis ægtefælle har været utro, siger: „Hvis den trøst du giver, skal virke, må du aldrig glemme de stærke menneskelige følelser der spiller ind.“

[Ramme på side 7]

Hvorfor nogle bliver sammen

I mange samfund verden over har kvinder ikke andet valg end at blive boende sammen med en utro ægtefælle der ikke angrer. For eksempel er nogle kristne hustruer der bor i urohærgede eller fattige områder, blevet hos deres utro mænd, som i andre henseender sørger godt for familien selv om de ikke er troende. På den måde er hustruerne sikret et hjem, en fast indkomst, den nødvendige beskyttelse samt den relative stabilitet det giver at have en far i huset. De har konkluderet at de ved at blive hos manden, skønt det hverken er ønskeligt eller let, har større kontrol over deres liv end hvis de skulle klare sig alene.

Efter måske i årevis at have affundet sig med en sådan situation har nogle af disse hustruer haft den glæde at se deres mænd ændre adfærd og blive trofaste og kærlige kristne ægtemænd. — Jævnfør Første Korintherbrev 7:12-16.

De der vælger at blive sammen med en utro ægtefælle, som måske endda ikke angrer, bør derfor ikke kritiseres. De har måttet træffe en meget svær beslutning, og de har brug for al den hjælp og støtte de kan få.

[Ramme på side 8]

Hvem har skylden?

I nogle tilfælde kan en uskyldig ægtefælles ufuldkommenheder ganske vist have bidraget til et spændt forhold, men Bibelen siger at „hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd.“ (Jakob 1:14, 15) Skønt der kan være mange forskellige faktorer der spiller ind, er det ens „eget begær“ der er den primære årsag til at man begår ægteskabsbrud. Selv om en ægtefælles fejltrin giver problemer, er det afgjort ikke ved utroskab man løser dem.

Ægteskabelige problemer kan løses hvis både manden og hustruen fortsat anvender Bibelens principper. Det indebærer at de ’affinder sig med hinanden og frit tilgiver hinanden’. De bør også blive ved med at vise egenskaber som „inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed“. Men vigtigst af alt skal de „iføre [sig] kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd“. — Kolossenserne 3:12-15.

[Illustration på side 7]

At lytte opmærksomt til hinanden er en hjælp til at genopbygge et ægteskab