Hvordan man opnår mental sundhed

VORES fysiske helbred er for en stor del afhængigt af hvad vi spiser. Hvis man lever af junkfood, vil det uvægerlig gå ud over ens helbred. Dette princip gælder også vores mentale sundhed.

Det vi fylder vores sind med, kan betegnes som vores mentale kost. De oplysninger vi modtager gennem bøger, blade, tv-programmer, videofilm, computerspil, Internet og sangtekster, kan påvirke vores tankegang og personlighed på samme måde som den bogstavelige kost påvirker kroppen. Hvordan?

Tidligere reklamedirektør Jerry Mander skrev angående den indflydelse fjernsynet har på os: „Fjernsynet er det medie der mere end noget andet planter billeder i vort sind.“ Disse billeder gør dog meget andet end at underholde os. Tidsskriftet Family Therapy Networker siger: „Sproget, billederne, lydene, idéerne, personerne, situationerne, værdinormerne og massemediernes æstetik former vore tanker, følelser og fantasier.“

Ja, hvad enten vi erkender det eller ej, kan vore tanker og følelser ganske snigende blive påvirket af det vi ser i fjernsynet, og af andre former for underholdning. Og det er dér faren ligger. Som Jerry Mander siger: „Ganske langsomt bliver vi som de billeder vi har i sindet.“

Gift for sindet

Mange som er meget opmærksomme på hvad de spiser af bogstavelig mad, sluger ukritisk alt hvad der serveres for dem af mental føde gennem medierne. En typisk kommentar er: „Der er ikke noget godt i fjernsynet.“ Nogle synes næsten hypnotiseret af skærmen, og de skifter fra kanal til kanal i én uendelighed i håb om at finde noget der er værd at se. Tanken om at slukke for fjernsynet har aldrig strejfet dem.

Mange tv-programmer sluger ikke blot megen tid, men handler også ofte om emner som kristne ønsker at undgå. Kunstforfatteren Gary Koltookian siger: „Det dårlige sprog og de kontroversielle og seksuelle emner er blevet mere almindelige i fjernsynet end før i tiden.“ En nylig undersøgelse i USA viste at der hver time i den bedste sendetid forekom gennemsnitlig 27 scener med et seksuelt indhold.

Det får en til at spekulere over hvilken virkning det har på folks tankegang. I Japan gik mange så højt op i en populær fjernsynsserie at den ifølge landets medier udløste „et boom af utroskab“. Forfatterne til bogen Watching America siger: „I dag bliver de fleste former for seksuel adfærd . . . betragtet som en acceptabel livsstil.“

Fjernsynsprogrammer med et seksuelt indhold er imidlertid kun en del af problemet. Udførlige skildringer af vold er også almindelige. Særlig foruroligende er de skadelige virkninger som voldsprægede tv-programmer og film kan have på letpåvirkelige unge. „Når børn ser nogen blive skudt, dolket, voldtaget, brutalt behandlet, nedværdiget eller myrdet i fjernsynet, tror de det er noget der virkelig finder sted,“ siger David Grossman, der er pensioneret officer i hæren og ekspert i drabspsykologi. I en kommentar til dette problem skriver The Journal of the American Medical Association: „Mange børn i 3-4-årsalderen er trods forældrenes forklaringer ikke i stand til at skelne mellem fantasi og virkelighed når de ser fjernsyn.“ Med andre ord, selv om forældrene siger til deres barn: ’Dem du så i filmen, døde ikke i virkeligheden, de lod bare som om,’ kan barnet stadig ikke forstå forskellen. Børn opfatter tv-vold som noget meget virkeligt.

Om „medievoldens“ gennemslagskraft har bladet Time sammenfattende sagt: „Kun få forskere vil bestride at blodsudgydelse i fjernsynet og på film påvirker de børn der ser det.“ Hvilken indvirkning har den slags underholdning på børn? „Årtier med voldspræget underholdning har formået at ændre folks holdninger og værdinormer,“ udtaler filmanmelderen Michael Medved. Han tilføjer: „Det er næppe nogen positiv udvikling for et samfund når det ikke længere kan lade sig chokere.“ Intet under at en forfatter har sagt at hvis man lader en fireårig se voldsfilm, vil det virke som „gift for [hans] sind“.

Det betyder selvfølgelig ikke at alle tv-programmer er dårlige. Det samme kan siges om bøger, tidsskrifter, videofilm, computerspil og andre former for underholdning. Men meget af det der kaldes underholdning, er helt klart upassende for dem der ønsker at bevare deres mentale sundhed.

Vær kræsen i dit valg af underholdning

Billeder der overføres til sindet gennem øjnene, har en stærk indvirkning på vore tanker og handlinger. Hvis vi for eksempel lader vores sind blive næret af umoralsk underholdning, kan vores beslutning om at adlyde Bibelens befaling til at ’flygte fra utugt’ blive svækket. (1 Korinther 6:18) Og hvis vi kan lide underholdning som skildrer „mænd der øver fortræd“, vil det måske falde os svært at ’holde fred med alle mennesker’. (Salme 141:4; Romerne 12:18) For at undgå dette må vi vende vore øjne bort fra alt hvad der er „nedrigt“. — Salme 101:3; Ordsprogene 4:25, 27.

På grund af vores nedarvede ufuldkommenhed må vi alle kæmpe for at gøre det rette. Apostelen Paulus indrømmede ærligt: „Jeg glæder mig jo over Guds lov, ifølge det menneske jeg er i det indre, men i mine lemmer ser jeg en anden lov, der fører krig imod mit sinds lov og tager mig til fange under syndens lov som er i mine lemmer.“ (Romerne 7:22, 23) Vil det sige at Paulus gav efter for sine kødelige svagheder? Bestemt ikke. Han sagde: „Jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl, for at jeg . . . ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.“ — 1 Korinther 9:27.

Ligesom Paulus ønsker vi ikke at bruge vores ufuldkommenhed som en undskyldning for at synde. Bibelskribenten Judas skrev: „I elskede, . . . [jeg fandt] det nødvendigt at skrive til jer for at tilskynde jer til at kæmpe en hård kamp for den tro som én gang er blevet overgivet de hellige.“ (Judas 3, 4) Vi må „kæmpe en hård kamp“ og afholde os fra underholdning der påvirker os til at gøre noget forkert.a

Søg Guds ledelse

Det er ikke altid let at opdyrke mental sundhed i denne tingenes ordning. Bibelen forsikrer os dog om at det er muligt at bevare sig både mentalt og moralsk ren. Hvordan? I Salme 119:11 læser vi: „I mit hjerte har jeg gemt hvad du har sagt, for at jeg ikke skal synde imod dig.“

At gemme hvad Gud har sagt, vil sige at man betragter hans ord som noget dyrebart, noget man sætter højt. Det er naturligvis svært at værdsætte Bibelen hvis man ikke ved hvad den siger. Ved at få nøjagtig kundskab om Guds ord kan vi tilegne os Guds tanker. (Esajas 55:8, 9; Johannes 17:3) Det vil berige os åndeligt og højne vores tankegang.

Findes der en pålidelig målestok for hvad der er sundt i åndelig og mental henseende? Ja, det gør der. Apostelen Paulus gav denne vejledning: „Alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ — Filipperne 4:8.

Men at tilegne sig kundskab om Gud er ikke nok. Profeten Esajas skrev under inspiration: „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå.“ (Esajas 48:17) Vi må altså ikke alene søge Guds ledelse, men også handle i overensstemmelse med det vi lærer om ham.

Noget andet der kan gavne os åndeligt og moralsk, er at påkalde Jehova, den „som hører bøn“. (Salme 65:2; 66:19) Hvis vi nærmer os Skaberen i oprigtighed og ydmyghed, vil han lytte til vore bønner. Og hvis vi „søger ham, vil han lade sig finde“. — 2 Krønikebog 15:2.

Det er muligt at bevare sin mentale sundhed i denne voldsprægede og umoralske verden. Hvordan? Ved ikke at lade sit sind blive ufølsomt af denne verdens underholdning, ved at opøve sin tænkeevne gennem et studium af Guds ord og ved at søge Guds ledelse.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 9]

’Mange børn er ikke i stand til at skelne mellem fantasi og virkelighed når de ser fjernsyn’

[Tekstcitat på side 11]

„Årtier med voldspræget underholdning har formået at ændre folks holdninger og værdinormer“

[Ramme på side 11]

Hvordan man nedsætter risikoen for hjertesygdomme

Publikationen Nutrition Action Healthletter giver følgende råd om hvordan man kan nedsætte risikoen for hjertesygdomme.

● Hold op med at ryge. Hvis du holder op med at ryge i dag, kan du inden for et år formindske risikoen for at få en hjertesygdom, også selv om du skulle tage på i vægt.

● Tab dig. Hvis du er overvægtig, kan blot det at tabe 2-5 kilo styrke dit helbred.

● Dyrk motion. Regelmæssig motion (mindst tre gange om ugen) nedsætter det såkaldte onde kolesterol (LDL), hindrer blodtrykket i at stige og hjælper dig til at holde vægten.

● Begræns indtagelsen af mættede fedtsyrer. Hvis dit LDL-kolesteroltal er højt, kan du spise mere magert kød og erstatte sødmælk med letmælk eller skummetmælk.

● Begræns dit alkoholforbrug. Noget tyder på at de der drikker moderate mængder rødvin, kan reducere risikoen for hjertesygdomme.

● Spis flere frugter, grøntsager og andre fødevarer der er rige på opløselige fibre.

[Illustration på side 8]

Tv-vold er som gift for et barns sind

[Illustration på side 9]

Børn efterligner undertiden den vold de ser i fjernsynet

[Illustration på side 10]

Forældre kan hjælpe deres børn ved at give dem noget godt læsestof