Er truslen om kernevåbenkrig drevet over?
VERDEN havde i mere end 40 år levet med truslen om et kernevåbenragnarok. Så faldt Berlinmuren i 1989, hvilket varslede sovjetkommunismens fald. Kort efter blev supermagterne enige om at de ikke længere ville lade deres missiler være rettet mod hinanden. Det lod til at truslen om menneskehedens totale udslettelse i en kernevåbenkrig var drevet over eller i det mindste udskudt, og verden drog et lettelsens suk.
Mange eksperter mener imidlertid at det er alt for tidligt at feste. I 1998 blev det berømte dommedagsur på forsiden af tidsskriftet The Bulletin of the Atomic Scientists flyttet fem minutter frem til ni minutter i tolv — et tydeligt signal om at kernekrigstruslen stadig er yderst reel.a Verdenssituationen har ganske vist ændret sig. Nu er det ikke to store atommagter der er låst fast i en nuklear stillingskrig. Nu er adskillige lande i stand til at fremstille atomvåben. Eksperterne frygter at det kun er et spørgsmål om tid før terrorister får fat i radioaktivt materiale og fremstiller en primitiv atombombe.
Selv om De Forenede Stater og Rusland har foretaget drastiske nedskæringer i deres arsenaler, har de stadig formidable lagre af atomsprænghoveder. Ifølge en rapport fra en forskningsgruppe kaldet Udvalget for Kernevåbenpolitikken kan cirka 5000 kernevåben øjeblikkelig tages i brug. Rapporten siger: „Hvis der derfor blev givet ordre til at affyre dem under de nuværende forhold, kunne 4000 sprænghoveder [på interkontinentale ballistiske missiler] (2000 på hver side) i løbet af få minutter være på vej mod deres mål, og kort efter kunne 1000 sprængladninger [på raketter i undervandsbåde] være på vej mod deres mål.“
At der findes et sådant atomvåbenarsenal, skaber mulighed for at der kan udbryde en krig ved et uheld eller som følge af en overlagt handling. „Et skæbnesvangert uheld kunne kaste verden ud i en termonuklear katastrofe, stik mod de politiske lederes ønske,“ har den fremtrædende russiske strateg Vladimir Belous udtalt. Den kolde krig er måske forbi, men det er truslen om en nuklear verdensbrand faktisk ikke. Men hvor stor er truslen? Vil kernevåbnene nogen sinde blive fjernet fra jorden? Det vil blive behandlet i de næste artikler.
[Fodnote]
a Dommedagsuret på forsiden af The Bulletin of the Atomic Scientists angiver hvor tæt verden menes at være på en atomkrig der vil bryde ud når klokken slår tolv. I tidens løb har man flyttet urets minutviser for at illustrere forandringerne i verdens politiske klima.
[Kildeangivelse på side 3]
Eksplosioner på side 2 og 3: U.S. National Archives photo