Had — en global epidemi

ET FARLIGT uhyre går frit omkring. Uhyret bærer navnet had, og det hærger i hele verden.

En provins i et af Balkanlandene lider stadig under eftervirkningerne af en etnisk udrensning som fandt sted for nylig. Århundredgamle fjendskaber har ført til massehenrettelser, voldtægt, fordrivelse, nedbrænding og plyndring af huse og landsbyer, ødelæggelse af afgrøder og husdyrbesætninger, hungersnød og underernæring. Der findes også stadig et uhyggeligt stort antal landminer.

I Østtimor i Sydøstasien måtte 700.000 forskræmte mennesker flygte fra deres hjem på grund af myrderier, mishandlinger, tilfældige skyderier og tvangsforflytninger. De efterlod sig et landskab som var blevet ødelagt af hærgende militser. „Jeg føler mig som et jaget dyr,“ har et af ofrene grædende sagt.

I Moskva blev en boligblok sprængt i stykker af en kraftig terrorbombe. Ligene af 94 uskyldige mennesker, hvoraf nogle var børn, lå rundt omkring efter eksplosionen. Over 150 blev såret. Efter denne grusomme ugerning er der mange som spørger: ’Hvem bliver det næste offer?’

I Los Angeles i Californien affyrede en racist skud mod en gruppe jødiske børnehavebørn og skød senere et filippinsk postbud ned.

Had kan meget rammende beskrives som en global epidemi. Nyhedsrapporter viser næsten dagligt hvad der sker når racemæssigt, etnisk eller religiøst had går hånd i hånd med lovløshed. Vi ser nationer, befolkningsgrupper og familier som bliver splittet, og lande som bliver indviklet i folkedrab. Vi ser grusomme, umenneskelige handlinger blive begået bare fordi nogle er „anderledes“.

For at få bugt med dette uhyre — hadet — må man forstå hvad årsagen er til sådanne voldshandlinger. Er hadet nedlagt i vore gener, eller er det tillært? Er det muligt at bryde hadets onde cirkel?

[Kildeangivelse på side 3]

Kemal Jufri/Sipa Press