Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g03 22/9 s. 10
  • Kommunikation der fører til liv

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Kommunikation der fører til liv
  • Vågn op! – 2003
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Lytter du til Gud?
  • Kommunikation i familien og i den kristne menighed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
  • Kommunikerer du med Gud?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2014
  • Kommunikation i den kristne forkyndelse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
  • Jehova og Kristus — eksempler i hvordan man kommunikerer
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
Se mere
Vågn op! – 2003
g03 22/9 s. 10

Kommunikation der fører til liv

AF ALLE jordens skabninger er mennesker de eneste der ikke stiller sig tilfreds med blot at kommunikere indbyrdes. Uanset nationalitet, social status, køn eller uddannelsesniveau har mennesker vist at de har et medfødt behov for at kommunikere med den højeste i universet, nemlig Gud.

Skyldes det bare tåbelig overtro? Bestemt ikke! Som nævnt i den foregående artikel skabte Gud os i sit billede. Han skabte os med evnen til at fatte den åndelige dimension af tilværelsen, og således også med ønsket om at kommunikere med ham som vores himmelske Fader. (1 Mosebog 1:27; Mattæus 5:3) I Bibelen kaldes Gud ’den som hører bøn’, hvilket viser at han tillægger det stor betydning at vi kommunikerer med ham. — Salme 65:2.

Det er en stor ære at kunne bede til den Almægtige! De fleste ville anse det for at være et privilegium at have en personlig samtale med en højtstående person som en konge eller en præsident. Men tænk, Jehova Gud er den højeste i universet, og alligevel behøver vi ikke at søge audiens for at tale med ham! Vi kan bede hvor som helst og når som helst. Vi kan endda tale til ham i vores stille sind. (1 Samuel 1:12-15) Jehova kræver dog at vi er oprigtige, og at vi lytter til ham ved at følge det han siger. (Mika 6:8; Mattæus 6:5-13) En god kommunikation går jo begge veje.

Lytter du til Gud?

Hvordan lytter man til Gud? Hovedsagelig ved at læse i hans skrevne ord, Bibelen, og anvende det man lærer. (2 Timoteus 3:16; 2 Peter 1:20, 21) ’Mennesket skal leve af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund,’ sagde Jesus. (Mattæus 4:4) Lytter du til Gud ved at læse og følge det han siger i sit ord Bibelen?

De der jævnlig kommunikerer med Jehova, opnår et godt forhold til ham og får „Guds fred, som overgår al forstand“. (Filipperne 4:6, 7; Ordsprogene 1:33) De kan også se frem til evigt liv på en paradisisk jord fri for al den bekymring og lidelse vi oplever i dag. (Salme 37:29; Johannes 17:3) Og alt dette kan vi opnå ved at gøre bedst mulig brug af vores mirakuløse evne til at kommunikere!

[Illustration på side 10]

Kommunikation med Gud indbefatter bøn og bibellæsning

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del