De undslap en oversvømmelse!

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I SCHWEIZ

I OKTOBER 2000 blev der meldt om oversvømmelser fra forskellige dele af verden. I nogle bjergområder var der faldet så store mængder regn at det forårsagede bjergskred som tog alt muligt med sig, endog hele træer.

Valais, en kanton i den sydlige del af Schweiz, blev ramt af en sådan katastrofe. Landområdet er på langs delt af floden Rhône, der løber mod vest fra Rhônegletsjeren i det centrale Schweiz til Genèvesøen — en strækning på omkring 170 kilometer. Fra bjergkæderne på begge sider af Rhône løber overskydende vand ned i floden via talrige større og mindre vandløb. Under normale omstændigheder foregår denne dræning uden problemer. Men når der falder usædvanlig store mængder regn i hele området, forårsager det ofte store ødelæggelser.

Det var netop hvad der skete i Gondo, der ligger ved grænsen til Italien. Denne bjerglandsby med 150 indbyggere blev ramt af en lavine af mudder og sten som ødelagde store dele af byen. Snart blev også andre dele af Valais oversvømmet på grund af de heftige regnskyl. Veje og jernbanelinjer blev blokeret, og flere huse blev efterhånden fyldt med mudder og sten. Visse steder så man fire meter høje mudderdynger. En kvinde iagttog en over tredive meter høj mudderlavine føre kæmpestore sten og opretstående træer lige mod hendes landsby.

Ægteparret Markus og Tabitha boede i Mörel da katastrofen indtraf. „Vi blev vækket lidt over seks om morgenen af en buldrende lyd og en jordrystelse,“ fortæller Markus. „Jeg gik udenfor med en lommelygte for at finde ud af hvad der var sket, og jeg blev dybt rystet over det jeg så. Huse og broer var blevet ødelagt af store klippemasser, og en bil var blevet slynget mod et nabohus. Et ægtepar var blevet spærret inde i deres hus, og jeg hjalp dem ud gennem et vindue. Da jeg kom hjem, havde Tabitha og jeg lige netop tid nok til at samle nogle få af vores ejendele.“

Markus og Tabitha er Jehovas Vidner, og de fik husly hos nogle af deres trosfæller der boede uden for farezonen. „Selv om vi undslap, var Tabitha dybt rystet i flere dage efter begivenheden,“ siger Markus. Hvad hjalp hende til at komme over denne chokerende oplevelse? „Samværet med og støtten fra vore kristne brødre og søstre,“ svarer Tabitha, og tilføjer: „Det samme gjorde den interesse som mange i vores nabolag viste os.“

Markus og Tabitha kom til at tænke på ordene i Ordsprogene 18:24, hvor der står at „en ven kan vise større troskab end en broder“. Når ulykken rammer, finder man ud af hvor værdifulde sådanne venner er.

[Kort på side 20]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Det berørte område

Gondo

[Illustration på side 20]

Markus og Tabitha

[Kildeangivelse på side 20]

Mise à disposition par www.crealp.ch