Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g 7/07 s. 30
  • Levede de virkelig så længe?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Levede de virkelig så længe?
  • Vågn op! – 2007
  • Lignende materiale
  • Levede folk på Bibelens tid virkelig så længe?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2010
  • Metusalem
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Mennesker skulle leve evigt
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2019
  • Levede mennesker engang i hundreder af år?
    Vågn op! – 1977
Se mere
Vågn op! – 2007
g 7/07 s. 30

Levede de virkelig så længe?

Ifølge Bibelen levede Adam i 930 år, Set i 912 og Metusalem i 969 — sidstnævnte manglede blot 31 år i at runde de 1000! (1 Mosebog 5:5, 8, 27) Var disse år af samme længde som de er i dag, eller var de kortere? For eksempel har nogle fremsat den teori at et år dengang blot svarede til én måned.

Det fremgår af Bibelens indre vidnesbyrd at der er tale om bogstavelige år af stort set samme længde som de har i dag. Hvis et år dengang havde svaret til en måned, var følgende mænd blevet fædre i en usandsynlig tidlig alder: Kenan før han blev seks år, og Mahalal’el og Enok kort efter de fyldte fem. — 1 Mosebog 5:12, 15, 21.

Bibelen viser desuden at folk i oldtiden skelnede mellem dage, måneder og år. (1 Mosebog 1:14-16; 8:13) Noas detaljerede optegnelser hjælper os til at finde ud af hvor lang en måned var. En sammenligning mellem Første Mosebog 7:11, 24 og Første Mosebog 8:3, 4 viser at fem måneder — fra den 17. dag i den anden måned til den 17. dag i den syvende måned — svarede til 150 dage. Noa inddelte åbenbart året i 12 måneder a 30 dage. — 1 Mosebog 8:5-13a.

Men hvordan kunne folk blive 900 år gamle eller derover? Bibelen siger at Gud skabte menneskene så de kunne leve evigt, men at Adams synd bragte ufuldkommenhed og død over menneskeheden. (1 Mosebog 2:17; 3:17-19; Romerne 5:12) De der levede før Vandfloden, var meget tættere på fuldkommenheden end vi er i dag, og det var uden tvivl en væsentlig årsag til at de kunne leve så længe. For eksempel tilhørte Metusalem blot den syvende generation efter Adam. — Lukas 3:37, 38.

Inden længe vil Jehova Gud dog fjerne ethvert spor af den adamitiske synd fra alle der tror på hans søns, Jesu Kristi, udgydte blod. „Den løn synden betaler er døden, men den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre.“ (Romerne 6:23) Ja, det varer ikke længe før Metusalems 969 år lange levetid vil forekomme meget kort!

[Fodnote]

a Se Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2, side 1234, udgivet af Jehovas Vidner.

[Grafisk fremstilling på side 30]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

1000

Metusalem

Adam

Set

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Gennemsnitslevealderen i dag

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del