En teenager i familien — Betydningen af forståelse

Forestil dig at du er på besøg i et fremmed land hvor du ikke taler sproget. Det vil uden tvivl være svært — men ikke umuligt — at kommunikere. For eksempel kan en parlør hjælpe dig til at lære nogle grundlæggende udtryk på det fremmede sprog. Eller måske kan en eller anden oversætte for dig så du kan forstå hvad andre siger — og de kan forstå dig.

FORÆLDRE til teenagere føler måske somme tider at de står i en lignende situation. Det de unge gør, kan være svært at forstå — men det er ikke umuligt. Forældrene må først og fremmest forsøge at sætte sig ind i hvad der sker i denne til tider spændende, men ofte forvirrende, periode.

Hvad ligger der bag?

De unges ønske om uafhængighed er ikke nødvendigvis et tegn på oprør. Bibelen nævner jo at på et tidspunkt „forlader en mand sin fader og sin moder“. (1 Mosebog 2:24) Som et led i forberedelsen til det større ansvar de vil få som voksne, har unge brug for en vis erfaring i at træffe afgørelser.

Overvej hvad der kan ligge bag den adfærd som de forældre der blev citeret i den forrige artikel, havde lagt mærke til.

Lia fra England siger: ’Min søn blev pludselig mere påståelig og mere tilbøjelig til at sætte spørgsmålstegn ved vores myndighed.’

Ligesom små børn spørger teenagere gang på gang: „Hvorfor?“ Men nu kan et kort og enkelt svar måske ikke længere sætte punktum for diskussionen. Hvorfor har situationen ændret sig? Apostelen Paulus skrev: „Da jeg var mindreårig, plejede jeg . . . at ræsonnere som en mindreårig.“ (1 Korinther 13:11) Unge tænker ikke som børn, og efterhånden får de brug for mere dybtgående forklaringer; det vil også medvirke til at deres „opfattelsesevne“ bliver opøvet. — Hebræerne 5:14.

John fra Ghana siger: „Vores døtre blev mere selvbevidste, især i forbindelse med deres udseende.“

Uanset om pubertetens vækstspurt sætter ind tidligt, sent eller lige til tiden, får den mange unge til at fokusere ekstra meget på hvordan de ser ud. Piger hilser måske deres nye former velkommen med spænding eller med bekymring — eller med blandede følelser. Og når uren hud og makeup kommer ind i de unges verden, er det ikke så underligt at de måske bruger mere tid foran spejlet end på at læse lektier.

Daniel fra Filippinerne forklarer: „Vores børn havde det med at være hemmelighedsfulde. De ville have mere privatliv. Ofte ville de hellere være sammen med deres venner end med os.“

Hemmelighedskræmmeri kan være farligt. (Efeserne 5:12) Men med privatliv er det en anden sag. Selv Jesus havde lyst til at finde „et øde sted hvor han kunne være sig selv“. (Mattæus 14:13) Når børn vokser til, får de også brug for at være alene indimellem — og for at de voksne respekterer det. En rimelig grad af privatliv giver de unge mulighed for at tænke tingene igennem — og det er en vigtig evne der vil være til gavn for dem når de bliver voksne.

Det hører også ungdommen til at man lærer at finde venner. Det er rigtigt at „dårligt selskab ødelægger gode vaner“. (1 Korinther 15:33) Men der står også i Bibelen at „en ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen“. (Ordsprogene 17:17) At lære at knytte og bevare gode venskaber er en vigtig evne man også kan have gavn af som voksen.

Når forældrene står i en af de ovennævnte situationer, gør de klogt i at ’skaffe sig forstand’, eller forståelse, så de ikke misfortolker de unges opførsel. Men denne forståelse skal naturligvis gå hånd i hånd med visdom, evnen til at tackle situationen på en måde der giver det bedste resultat. Hvordan kan forældre til teenagere gøre det?

[Tekstcitat på side 5]

Efterhånden som de unge udvikler evnen til at tænke en sag igennem, har de brug for at husreglerne bliver forklaret mere dybtgående for dem