Hvad siger Bibelen?
Stemmer videnskaben og Bibelen overens?
„Hvor betydningsfuld min gren af videnskaben er, og glæden ved den, erfarer jeg i de øjeblikke hvor jeg opdager noget nyt og siger til mig selv: ’Nå, det var sådan Gud gjorde!’“ — HENRY SCHAEFER, PROFESSOR I KEMI.
VIDENSKABEN hjælper os i høj grad til at forstå naturens verden. Den afslører at naturen er så raffineret og bærer præg af en sådan grad af orden og præcision at det efter manges mening peger på eksistensen af en Gud som er i besiddelse af en uovertruffen intelligens og kraft. Efter deres mening afslører videnskaben ikke alene mange detaljer i naturens verden, men også forskellige facetter af Guds tankegang.
Dette synspunkt finder god støtte i Bibelen. I Romerbrevet 1:20 siges der: „[Guds] usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ I Salme 19:1, 2 står der tilsvarende: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk. Dagene lader tale vælde frem, og nætterne fremfører kundskab.“ Men trods alle naturens undere åbenbarer den kun nogle få sider af Skaberens storslåede personlighed.
Videnskabens begrænsninger
Der er mange sandheder om Gud som ligger langt uden for videnskabens rækkevidde. En videnskabsmand kan sikkert beskrive hvert enkelt af de forskellige molekyler en chokoladekage består af, men hans analyse kan ikke afsløre hvorfor kagen blev bagt, eller hvem der skulle have den. For at få svar på den slags spørgsmål — som de fleste sikkert vil mene er de vigtigste — må man spørge den der har lavet kagen.
Tilsvarende kan videnskaben „give os en masse faktuelle oplysninger“, skriver nobelpristageren Erwin Schrödinger, „men den forholder sig uhyggelig tavs når det drejer sig om alt det der ligger os mest på sinde, det der virkelig betyder noget for os“. Og hertil hører — fortsætter han — „Gud og evigheden“. For eksempel kan kun Gud besvare spørgsmål som: Hvorfor er der overhovedet et univers? Hvorfor vrimler vores planet med alle mulige former for liv, deriblandt fornuftbegavede skabninger? Hvis Gud er almægtig, hvorfor tillader han så ondskab og lidelse? Og er der håb for de døde?
Giver Gud os svar på disse spørgsmål? Ja, svarene findes i Bibelen. (2 Timoteus 3:16) Nu spørger du måske: ’Jamen kan jeg være sikker på at Bibelen er Guds ord?’ Videnskabeligt set må det Bibelen siger om den verden der omgiver os, stemme med de videnskabelige kendsgerninger. Ellers ville Gud modsige sig selv. Er der så overensstemmelse mellem det Bibelen siger, og de videnskabelige fakta? Her er nogle eksempler.
Forud for sin tid med hensyn til videnskabelige emner
Dengang Bibelen blev skrevet, troede mange at der fandtes talrige guder, og at det var disse guder, ikke naturlovene, der styrede solen, månen, vejret, jordens og menneskenes frugtbarhed og så videre. Men den opfattelse havde de hebraiske profeter som Gud brugte i fortiden, ikke. De vidste at Jehova Gud kunne gribe direkte ind i naturens gang, og at han havde gjort det ved flere lejligheder. (Josua 10:12-14; 2 Kongebog 20:9-11) John Lennox, der er professor i matematik ved universitetet i Oxford, gør imidlertid opmærksom på at disse profeter „ikke behøvede at få deres univers afmytologiseret . . . af den simple grund at de aldrig havde troet på disse guder. Deres tro på den eneste sande Gud, himmelens og jordens Skaber, havde forhindret at de var blevet ofre for denne overtro.“
Hvordan havde denne tro beskyttet dem? Den sande Gud havde ganske enkelt åbenbaret for dem at han er den der styrer universet ved hjælp af eksakte love, eller „forskrifter“. For mere end 3500 år siden spurgte Jehova Gud for eksempel sin tjener Job: „Kender du himmelens forskrifter?“ (Job 38:33) I det 7. århundrede f.v.t. talte profeten Jeremias om „forskrifterne for himmelen og jorden“. — Jeremias 33:25.
Alle der levede i fortiden og troede på profeternes skrifter, havde altså kendskab til at universet blev styret af fornuftige love og ikke af mytiske, lunefulde guder. De bøjede sig derfor ikke for det der var skabt, som for eksempel solen, månen eller stjernerne, og de havde heller ikke nogen overtroiske forestillinger om disse himmellegemer. (5 Mosebog 4:15-19) De betragtede derimod Guds skaberværk som noget de kunne lære af fordi det åbenbarede Guds visdom, magt og andre egenskaber. — Salme 8:3-9; Ordsprogene 3:19, 20.
Ligesom mange videnskabsmænd i dag havde fortidens hebræere den opfattelse at universet har haft en begyndelse. „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden,“ siges der i Første Mosebog 1:1. Senere åbenbarede Gud for Job at jorden ’hænger på intet’, det vil sige holdes svævende i rummet. (Job 26:7) Endelig skrev profeten Esajas for mere end 2500 år siden at Gud bor over jordens „kreds“, eller sfære. — Esajas 40:22.a
Bibelens udtalelser stemmer altså med de fastslåede videnskabelige kendsgerninger vedrørende naturens verden. Ja, Bibelen og videnskaben er mere end forenelige — de komplementerer på smukkeste måde hinanden. Hvis man ser bort fra den ene eller den anden af disse faktorer, forhindrer man sig selv i at opnå betydningsfuld kundskab om Gud. — Salme 119:105; Esajas 40:26.
[Fodnote]
a En mere udførlig behandling af spørgsmålet om Guds eksistens og Bibelens nøjagtighed findes i brochuren Er livet en Skabers værk? og bogen Findes der en Skaber som interesserer sig for os?, begge udgivet af Jehovas Vidner.
HAR DU SPEKULERET OVER?
● Hvad kan skaberværket fortælle os om Gud? — Romerne 1:20.
● Hvilke sandheder om Gud ligger uden for videnskabens rækkevidde? — 2 Timoteus 3:16.
● Hvorfor havde den sande Guds profeter i fortiden ikke nogen overtroiske forestillinger om skaberværket? — Jeremias 33:25.
[Tekstcitat på side 23]
Universet styres af eksakte love — „forskrifterne for himmelen og jorden“. — JEREMIAS 33:25