Hvordan kan man forlige sig med tabet?

„Da jeg fik at vide at min far var død, kom jeg i en tilstand af chok og fortvivlelse. Jeg havde ikke været ved hans side da det skete, så jeg blev overvældet af samvittighedsnag. Ingenting kan sammenlignes med smerten ved at miste en man elsker. Jeg savner min far frygtelig meget!“ — Sara.

DØDEN er et emne de fleste, uanset religion eller kultur, er forlegne ved at tale om. Derfor har mange sprog en række eufemismer, eller omskrivninger. På dansk siger man for eksempel at én er „sovet ind“, „gået bort“ eller endda „revet bort“, eller at en „ikke længere er iblandt os“.

Men selv den mest høflige omskrivning kan kun gøre meget lidt for at lette den dybe tristhed der ofte følger med når man har mistet en man holder af. Hos nogle er sorgen så tung at de simpelt hen ikke kan se virkeligheden i øjnene.

Hvis du selv har mistet en af dine nærmeste, er du måske også i vildrede med hvordan du kan forlige dig med tabet. Måske lader du udadtil som om du klarer dig godt, mens du indvendig har det helt anderledes. Der er naturligvis forskel på hvordan folk sørger, så hvis du ikke viser sorgen synligt, betyder det ikke nødvendigvis at du ikke er ked af det.a Men der kan godt opstå problemer hvis du føler dig forpligtet til at bevare en facade af hensyn til andre, måske slægtninge der selv kæmper med sorgen.

„Ikke tid til at jeg kunne være ked af det“

Læg mærke til hvordan det var med Nathaniel, en ung mand der mistede sin mor da han var 24 år. „I begyndelsen var jeg helt forvirret,“ siger han. „Jeg følte at jeg var nødt til at støtte min far og alle min mors ulykkelige venner. Der var ikke tid til at jeg kunne være ked af det.“

Da der var gået over et år, havde Nathaniel endnu ikke bearbejdet tabet af sin mor. Han fortæller: „Far ringer stadig væk for at udtrykke sin sorg, og det er kun godt. Det har han brug for, og jeg er glad for at kunne hjælpe. Men når jeg selv har brug for trøst, aner jeg ikke hvem jeg skal tale med.“

Omsorgspersonale og andre professionelle der ofte konfronteres med døden, kan også føle at de bør lægge låg på deres følelser. Heloisa, for eksempel, var læge i over 20 år. Hun arbejdede i et miljø hvor man var tæt på hinanden, og hun følte sig knyttet til sine patienter. „Jeg var hos mange af dem da de døde,“ siger hun, „og nogle af dem var venner som jeg holdt meget af.“

Heloisa var godt klar over at det hjælper at give tårerne frit løb. „Men det var svært for mig at græde,“ fortæller hun. „Jeg var så optaget af at være stærk for andres skyld at jeg mente jeg måtte holde mine egne følelser tilbage. Jeg troede det var det andre forventede af mig.“

„Huset var tomt uden hende“

Ensomheden er måske en af de største udfordringer der melder sig når man har mistet en man holder af. Ashley, for eksempel, var 19 år da hendes mor døde af kræft. „Bagefter følte jeg mig fuldstændig ene og forladt,“ siger hun. „Min mor var min bedste veninde. Vi var så meget sammen!“

Forståeligt nok syntes Ashley det var svært at komme hjem hver dag og se i øjnene at hendes mor ikke var der. „Huset var tomt uden hende,“ siger hun. „Mange gange gik jeg bare ind på mit værelse og græd mens jeg kiggede på billeder af min mor og tænkte på alt det vi plejede at gøre sammen.“

Hvis du har mistet en du holder af — en i din familie eller en nær ven — kan du være sikker på at du ikke er alene med din sorg. Det er lykkedes for mange at bearbejde deres sorg. Vi vil se nogle eksempler på hvordan de har gjort det.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 5]

’Jeg følte mig fuldstændig ene og forladt. Min mor var min bedste veninde’ — Ashley